Filmanmeldelse: X-Men: Apocalypse – Verdens undergang knirker metaltræt

X-Men Apocalypse

4 popcorn

Man kan spørge sig selv om verden virkelig har brug for flere superheltefilm? Ifølge instruktøren Bryan Singer er svaret åbenbart et rungende ja. Efter 16 år med X-Men har han nu søsat sit seneste superhelte-epos ”X-Men: Apocalypse”.

Allerede med titlen aner man, hvor det bærer hen. Apokalypsis betyder egentlig ”Åbenbaring”, men bruges i vore dages mere som en hentydning til verdens undergang.

Bryan Singer har været der før. I den forrige X-Men film ”X-Men: Days of Future Past” (2014) blev Wolverine teleporteret tilbage fra en apokalyptisk fremtid til 1973 for i bedste Terminator-stil at ændre fortiden og dermed fremtiden.

Denne rodede efterfølger (der teknisk set er en prequel) tager os endnu længere tilbage til det gamle Egypten, hvor ur-mutanten En Sabah Nur er i færd med at ændre sin krop via en ceremoni for at blive udødelig.

Ikke overraskende går det galt. Nogle af hans tilbedere forsøger at slå ham ihjel, og han ender med at blive levende begravet. I 1983 bliver han genoplivet og beslutter straks at destruere verden – som, han mener, har udviklet sig helt galt (læs: alt for svagt) i mellemtiden – og genskabe den i sit eget billede.

Dermed er banen kridtet op, så X-men endnu engang kan redde dagen og verden. Vi er rykket en 10-år frem i forhold til den forrige film, der endte med Magnetos (Michael Fassbender) mislykkede attentatforsøg på præsident Nixon. Nu er 70’ernes flower power overtaget af 80’ernes konservatisme og Ronald Reagan er præsident, mens mutanterne er gået under jorden.

Mystique (Jennifer Lawrence) gemmer sig i Østberlin (af en eller anden grund foregår film fra den tid aldrig i det velstående Vestberlin) hvor hun redder mutanter, mens Magneto lever et idyllisk familieliv som stålarbejder i Polen med kone og barn. Nogen vil måske mene, at det med familie godt kan blive lidt ubekvemt, hvis Magneto skulle finde på at genoptage sine mutantgerninger. Og ganske rigtigt.

I mellemtiden driver Dr. Xavier (James McAvoy) stadig sin skole for børn med “særlige evner” og får snart nogle ekstraordinære nye elever. Der er blandt andet Scott Summers (Tye Sheridan) bedre kendt som Cyclops, der har store smerter i øjnene, indtil han opdager, at de (ikke overraskende) er to masseødelæggelsesvåben.

Historien speeder op, da Magneto (heller ikke overraskende) får ødelagt sin hemmelige identitet og En Sabah Nur ankommer til Dr. Xaviers skole med sine fire mutant-hjælpere (apokalypsens fire ryttere) for at overtage styringen og rekruttere alle under mørkets faner.

Og ja selvfølgelig ender det med et by-ødelæggende finalebrag, hvor tyngdekraften er blevet suspenderet i forhold til alle de flyvende fragmenter og murstykker. Ganske efter bogen.

Der er ingen tvivl om, at Bryan Singer har greb om det X-Men filmunivers, han selv har været med til at skabe, og at han er imponerende god til at balancere de mange brikker og adskillige generationer af mutanter.
Alligevel sniger der sig en franchise-agtig forudsigelighed ind i det hele og konstruktionen knirker metaltræt. Jennifer Lawrence har slet ikke nok at gøre som Mystique. Famke Janssen er blevet erstattet som Jean Grey af den yngre og mindre karismatiske Sophie Turner, og min egen yndling Hugh Jackman er kun med i en kort cameorolle som Wolverine.

Det sidste er en mærkbar mangel, efter som Wolverine spillede en central rolle i den forrige film. Og det bliver ikke bedre af, at Bryan Singer begynder at repetere sine egne bedste ideer.

Det gælder for eksempel den absolut mest spektakulære scene fra ”X-Men: Days of Future Past”, hvor den lynhurtige Quicksilver (Evan Peters) nærmest satte tiden i stå og desarmerede et rum fuld af vagter til tonerne af Jim Croce. Denne gang varer sekvensen tre minutter og Croce er erstattet af Eurytmichs, men ellers er det samme suppe.

Man fornemmer, at Bryan Singer har forsøgt at binde så mange ender sammen som muligt, og at dette – måske – er hans afsked med X-Men universet. Resultatet er stadig underholdende, men fremtidige X-Men film bør nok mutere til noget med færre, men dybere karakterer.

X-Men: Apocalypse – 144 minutter – USA – Instruktør: Bryan Singer – Medvirkende: James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Nicholas Hoult, Oscar Isaac, Rose Byrne, Moira Mactaggert, Evan Peters, Sophie Turner, Tye Sheridan m.fl.