Filmanmeldelse: Mig før dig – Medrivende romance kvæles i kunstig sødme

Mig før dig

3 Popcorn

“I skal ikke tjene mig. I skal dø!”

Sådan lyder en af de ikoniske replikker fra den britiske skuespiller Emilia Clarke i den nyeste sæson af ”Game of Thrones”. Det er sådan, vi kender hende som dragedronningen Daenerys Targaryen. Stolt, stærk og ærefrygtindgydende.

Desværre er der ikke meget stolthed eller styrke tilbage over hende i filmatiseringen af Jojo Moyes bestseller ”Mig før dig”, hvor hun spiller den kvindelige hovedrolle Luisa Clark. Og det er blot ét af filmens mange problemer.

Man siger ellers, at der ikke er noget som en god tåreperser. Men ”Mig før dig” er end ikke i nærheden af, at være en god tåreperser. Hvad der kunne have været en medrivende romance mellem en livsglad arbejderpige og en lammet rigmandssøn, som ønsker at tage sit eget liv, bliver kvalt af en overdosis kunstig sødme.

Så glem alt om kunst og godt håndværk. Dette er en film, der ikke engang evner at få styr på sin egen skamløse leflen over for sit publikum.

Det hjælper heller ikke meget, at Jojo Moyes, der selv har leveret filmmanuskriptet til sin egen bog, og instruktøren Thea Sharrock, som her får sin debut, har gjort Luisa Clark til en temmelig ulidelig person. Hun virker som en hitparade over to-dimensionelle kvindelige hovedpersoner gennem filmhistorien,

Til gengæld får man rig lejlighed til at se, hvordan hun udtrykker stort set enhver følelse fra lykke til sorg ved at spærre munden op i den samme grimasse. Og hvordan hendes kreativitet giver sig udslag i en psykedelisk tøjparade af klare farver og modstridende mønstre.

Luisa ruller hele sit farve-festfyrværkeri ud, da hun bliver ansat som hjælper for den rige, smukke Will Traynor (Sam Claflin). Han var en succesfuld forretningsmand i London, som klatrede i bjerge og sprang i vandet fra klipper, indtil han blev ramt af en motorcykel og lammet fra halsen og ned.

Nu sidder han bitter og indebrændt i en ombygget fløj på sine forældres slot og har ingen intentioner om at gøre det let for Luisa. Hun prøver af al magt at trænge igennem og få ham ud i verden og langsomt begynder han at smelte.

Det samme gør Luisas hjerte, indtil hun opdager, at Will har forsøgt at begå selvmord og derefter lovet sine forældre at vente seks måneder, før han tager til Schweiz til en klinik for aktiv dødshjælp. Spørgsmålet er nu, om Luisas kærlighed kan give Will så meget livsmod, at han ændrer sin beslutning?

Det er en af filmens få styrker, at den faktisk tager diskussionen om aktiv dødshjælp alvorligt, men desværre introduceres dette tema for sent.

Det største problem ved ”Mig før dig” er, at der er meget lidt kemi mellem Clarke og Claflin, samtidig med, at den gør sig kolossale anstrengelser for at overbevise os om, at de er som skabt for hinanden. Faktisk ville det have været langt mere troværdigt, hvis Luisa var endt med Wills fysiske hjælper Nathan eller sin egen fittness-besatte kæreste Patrick.

”Mig før dig” lander tungt mellem at være komedie og kærlighedsdrama. Den blander sin Bridget Jones agtige historie med et moderne pygmalion-plot, hvor målestokken for, om der gemmer sig en juvel bag Luisas simple arbejderydre er, at hun lader sig rive med af en koncert med klassisk musik – fuldstændig som man også oplevede det i ”Pretty Woman” (1990).

Den kunne være blevet en stor kærlighedshistorie med en stærk kvindelig hovedrolle. I stedet vil den sikkert få mange mænd til at beslutte, at næste gang de skal i biografen med kæresten, så er det dem, der vælger, hvilken film der skal ses.

Mig før dig – 110 minutter – USA – Instruktør: Thea Sharrock – Medvirkende: Sam Claflin, Emilia Clarke, Vanessa Kirby, Brendan Coyle, Jenna Coleman, Janet McTeer, Charles Dance m.fl.