Filmanmeldelse: Disorder – Effektiv fransk uhygge

Disorder

4 popcorn

Lige siden sin næveknusende rolle i ”Smagen af rust og ben” (2012) har den belgiske skuespiller Mathias Schoenaerts været efterspurgt i Hollywood.
Desværre mest til bløde, romantiske hovedroller, hvilket er en klar fejldisponering, fordi de slet ikke udnytter det oplagte potentiale i hans truende fysik.

I den franske instruktør Alice Winocours nye film ”Disorder” er han imidlertid tilbage i sit rette element som soldaten Vincent, der lider af post-traumatisk stress.

Vincent er blevet fjernet fra aktiv tjeneste, fordi han er ude af stand til at glemme sine oplevelser under krigen i Afghanistan. I stedet lader han sig ansætte som bodygard for en libanesisk forretningsmand og hans familie – herunder hans smukke kone Jessie (Diane Kruger).

Lidt efter lidt kommer Vincent tættere på familien – ikke mindst Jessie – men samtidig begynder hans virkelighedssans at forsvinde, og han bliver overbevist om, at nogen er ude på at skade hans arbejdsgivere. Spørgsmålet er blot, om det er sandt eller blot tvangstanker inde I Vincents hoved?

Denne del af ”Disorder” er klart den bedste. Alice Winocour viser sig nemligsom en særdeles kompetent instruktør, det på bedste Hitchcockske vis bygger spændingen op.

Kameraet kredser om Vincent og hans voksende paranoia, som var tilskuerne fluer på væggen, mens usikkerheden langsomt kryber ind under huden. Samtidig bruger Alice Winocour mesterligt filmens lydside til at sprede uhyggen endnu mere. Det nervedunkende elektro-soundtrack akkompagneres af et væld af dystre lyde, så man gribes af ægte gyserfrygt for, hvad der nu kommer til at ske.

Mathias Schoenaerts leverer en særdeles overbevisende præstation som Vincent. En plaget mand, hvis dræberinstinkt fornemmes lige under overfladen. Da man ser ham første gang, er det i ultra-nærbilleder med et iørefaldende lydbillede i bagrunden, som mere end antyder hans flossede, mentale tilstand. Det samme gør et indledende besøg på et center for krigsveteraner, hvor de omfattende fysiske skader danner en kontrast til de usynlige skader, som Vincent bærer indeni. Helheldsindtrykket af en mand på kanten forstærkes yderligere af, at han køber illegale stoffer til at dulme sine symptomer i stedet for at tage imod den psykologhjælp, som han får tilbudt.

Diane Kruger har mindre at arbejde med, men fungerer lige som overbevisende. I begyndelsen fremstår hun som den traditionelle, smukke, blonde trofækone, men breder lidt efter lidt rollen ud, så hun bliver et troværdigt modspil til Vincent. Begge er fanget i deres respektive psykologiske bobler ude af stand til at slippe ud.

Desværre svigter Alice Winocours lidt sin egen præmis, og den spænding, som hun formår at bygge op. Da tingene pludselig eksploderer to tredjedele inde i fortællingen, og det bliver klart, at der ér noget at være bange for, skifter ”Disorder” gear og bliver i stedet en langt mere traditionel thriller, hvor aktionscenerne afvikles nådesløst effektivt.

Trods et par effektive chok mere og en åben slutning, hvor der igen leges med virkeligheden – eller gør der? – ender ”Disorder” noget mindre spændende, end den bygger op til, hvilket er en skam.

Disorder – 98 minutter – Frankrig og Belgien – Instruktør: Alice Winocour – Medvirkende: Mathias Schoenaerts, Diane Kruger, Paul Hamy m.fl