Filmanmeldelse: Storkene . Nostalgisk storketrip for både små og store

storkene

4 popcorn

- Mor og far, hvor kommer babyer fra?

Jamen det ved enhver da. Det er storken, der kommer med de små børn, for sådan har forældre fortalt deres børn i umindelige tider i stedet for at sige: ”De kommer, når mor og far har sex”.

Men tiderne skifter, og hverken forældrenes sexliv eller storkene er længere, som det var. I dag kommer børn oftere og oftere fra sædbanken, og i Warner Bros. nye animationsfilm er babyfabrikken på toppen af Storkebjerget blevet nedlagt.

I stedet bruger storkene deres tid på ekspresleveringer af alt fra nye mobiltelefoner til discounttøj fra den internetbaserede Corner Store. En kæmpemæssig, containerformet fabrikshal, der er blevet hægtet på babyfabrikken.

Den hurtigste og dygtigste stork er Junior, som endda bliver lovet en forfremmelse af storkechefen Hektor. Der er bare én lille betingelse. Junior skal fyre Corner Store koncernens eneste menneskelige medarbejder Tulle Forældreløs, der er vokset op på fabrikken, fordi hun aldrig blev leveret som baby.

Junior nænner ikke at udføre fyringen, så han forflytter i stedet Tulle til den nedlagte babyfabrik, for her kan hun vel ikke lave ulykker? Det kommer selvfølgelig an på, hvad man forstår ved ulykker, for da Tulle modtager en lillebror-anmodning fra drengen Noah, sætter hun de gamle maskiner i gang, og vips står Tulle og Junior med et styk supernuttet baby.

For at dække misseren beslutter de to sig for at aflevere babyen i smug til dens familie, men bliver selvfølgelig forelskede i det lille storøjede væsen (undervurder aldrig en babys nuttethedsfaktor). Og nu må de to, umage surrogatforældre kæmpe mod både glubske ulve og den onde storkechef, der for alt i verden vil forhindre, at storkene går tilbage til deres gamle metier.
Man kan sige, at ”Storkene” rammer bredt. Børnene kan glæde sig over, at det hele aldrig bliver rigtig uhyggeligt eller farligt og over en del crazy-komik. Som ovennævnte ulveflok, der på kommando laver sig om til en bro, en båd, en ubåd etc. De voksne kan glæde sig over, at filmen dybest set handler om forældrerollen og det at blive forældre. Rent tematisk er ”Storkene” således ikke nogen børnefilm. Og både store og små kan nyde den flotte animation.

Alt i alt burde det være tilstrækkeligt, og så måske alligevel ikke helt. Det er som om, at det hele mangler en grundlæggende spænding – som om nuttethedsfaktoren tager overhånd. Selv ulvene falder for den, og hvad skal den ulveflok overhovedet i den film bortset fra at være et absurd indslag?
Her ville Pixar have kunnet tilføre noget mere kant og bid, men Warner Bros. er nu engang ikke Pixar. Til gengæld rummer filmen en dejlig nostalgisk længsel efter den tabte uskyld, dengang man endnu kunne tro på storken.

Storkene – 87 minutter – USA – Instruktør: Nicholas Stiller og Doug Sweetland – Medvirkende (danske stemmer): Jon Lange, Lucas Lomholt Eriksen, Peter Aalbæk Jensen, Martin Buch, Marie Tourell Søderberg, Rasmus Botoft, Lisbeth Wulf m.fl.