Filmanmeldelse: Rogue One A Star Wars Story – Kraften er med den

rogue-one

5 popcorn

”Oprørshærens rumskibe, der angriber fra en skjult base, har vundet deres første sejr mod det onde Galaktiske Imperium. Under slaget er det lykkedes for oprørshærens spioner at stjæle planerne til Imperiets ultimative våben: Dødsstjernen.”

Sådan lød indledningen på George Lucas’ oprindelige Star Wars film i 1977 – den som senere blev omdøbt til seriens nummer fire ”A New Hope”. Og de to sætninger har både været oplæg og inspirationsgrundlag for manuskriptforfatterne bag det nyeste kapitel i alle tiders rumeventyr: ”Rogue One: A Star Wars Story”.

For fire år siden overtog Disney Star Wars franchisen og ”Roque One” er den første af en række spin-off film, der skal udfylde nogle af hullerne mellem de foreløbigt syv film i hovedserien.

Mange havde frygtet, at Disney dermed var i gang med at Disneyficere Lucas’ livsværk, men ”Rogue One” maler enhver frygt i jorden. Der er ikke så meget som ét gram tuttenuttethed over denne film – tværtimod. Det er krig og modstandskamp, når det er allermest beskidt og klart en af de mere mørke Star Wars film – og en af de bedste, burde man tilføje.

Som lille pige overværer Jyn, hvordan hendes far, videnskabsmanden Galen Erso (Mads Mikkelsen) indhentes af Imperiets soldater og tvinges til at hjælpe med at færdiggøre Dødsstjernen. Hendes mor slås ihjel og selv undslipper hun kun med nød og næppe takket være sin plejefar Saw Gerrera (Forest Whitaker).

Senere befrier oprørshæren den nu voksne Jyn (Felicity Jones), der har levet en rodløs tilværelse og ikke ønsker at blive blandet ind i kampen mod Imperiet.

Sådan går det selvfølgelig ikke. Oprørshæren har nemlig brug for Jyns hjælp til at finde Saw Gerrera, som har modtaget en udsmuglet besked fra Galen Erso om, hvordan man kan ødelægge Dødsstjernen.

Inden længe er Jyn på hemmelig mission sammen med oprørsspionen Cassian Andor (Diego Luna) og hans omprogrammerede Imperium-robot K-2SO – først for at finde Saw Gerrera, senere for at få fat i tegningerne over Dødsstjernen.

Takket være instruktøren Gareth Edwards lever ”Rogue One” ikke bare op til de gængse Star Wars standarder. Den er et fængende sci-fi drama fyldt til randen med action, fascinerende figurer og endda enkelte drys humor, der nok skal tilfredsstille alle typer af tilskuere, både dem, der ikke har oplevet Star Wars universet før, og hardcore Star Wars fans.

Og vigtigst af alt viser Edwards, at en Star Wars film ikke behøver at have en Skywalker på rollelisten for at præstere en spændende historie. ”Roque One” bliver på den måde et supplement til den mytologi, som George Lucas har spundet siden starten for næsten 40 år siden og giver den oprindelige Star Wars film ekstra vægt.

Visuelt er det tydeligt, at man er kommet langt længere både siden de oprindelige film og de tre prequels (nu seriens nummer 1,2 og 3). Det er simpelt hen en fryd for øjet, men ”Roque One” har meget mere at byde på end eksplosive X-Wing rumslag.

Jyn Enso er en stærk figur, både som hærdet og sårbar kriger og som filmens – emotionelle udgangspunkt. Historien om barnet, der er udset til at sone en af sine forældres synder, er allerede et velkendt Star Wars tema.

På samme måde udgør Cassian Andor et friskt perspektiv på oprørshæren. Cassian er således ikke nogen uplettet heltetype, men en desperat, følelseskold dræber, hvis gerninger er begyndt at slide gevaldigt på ham. Som tilskuer føler man måske ikke samme sympati for ham som for Han Solo, men sammen med Jyn og de kulørte bifigurer forvandler han et spredt guerillaoprør til en slagkraftig alliance med et klart mål.

Tilbage er bare at sige ”Må kraften være med jer”. ”Rogue One” har i hvert fald masser af den uden at have en eneste Jedi-kriger.

Rogue One A Star Wars Story – 134 minutter – USA – Instruktør: Gareth Edwards – Medvirkende: Flelicity Jones, Diego Luna, Alan Tudyk, Donnie Yen, Wen Jian, Forest Whitaker m.fl.