Filmanmeldelse: Monumenternes Mænd – Soldaterkammerater på kunstjagt

Monumenternes Mænd

3 Popcorn

Det udviklede sig dramatisk, da George Clooneys nye film ”Monumenternes Mænd” tidligere på måneden blev vist på en presseforestilling på Berlinalen. En ældre herre besvimede oppe på balkonen og skabte panik i salen, hvorefter filmen blev midlertidigt afbrudt, til ambulancen var kommet, og manden hjulpet ud.

Lidt kynisk kan man dog konstatere, at dette var det mest spændende ved forestillingen. For selv om George Clooney er en stor Hollywod-stjerne, så er han ikke en tilsvarende stor instruktør. Og i dette tilfælde er han gået helt galt i byen.

”Monumenternes Mænd” bygger på en sand historie. Den handler om en særlig indsatsstyrke, som de allierede skabte i slutningen af krigen, bestående af museumsdirektører, kuratorer og kunsthistorikere. Deres opgave var at følge de allierede styrkers fremmarch og finde og redde så mange af de kunstværker, nazisterne havde stjålet, som muligt og returnere dem til deres retsmæssige ejere.

Det burde der alt andet lige være kommet en spændende historie ud af, men det er der ikke.

”Monumenternes Mænd” prøver forgæves at mikse humor og drama og blande ”Oceans Eleven” med ”Det beskidte dusin”. Men resultatet er en hælslæbende, uengageret film, der minder mere om ”Soldaterkammerater på jagt efter kunst”.

Her hjælper det ikke, at Clooney selv spiller hovedrollen og derudover har allieret sig med en sand stjernebesætning. Hans personer fanger simpelt hen ikke rigtigt. Hverken John Goodmans bamse-klumperier, Bill Murrays melankolske stenansigt, Hugh Bonnevilles djærve fremtoning eller Bob Balabans tørre humor formår at tilføre filmen nogen dybde.

Det hjælper heller ikke, at manuskriptet konstant laver krumspring og sender handlingen ud på først det ene, så det andet unødvendige sidespor. Hvorfor for eksempel bruge lange minutter på en scene, hvor Goodman og Balaban pludselig står over for en fjendtlig soldat, men klarer situationen ved at sætte sig og ryge en cigaret? Eller en lige så lang scene, hvor en fjendtlig snigskytte viser sig at være en dreng, der efterfølgende trækkes væk ved øret? Og hvorfor spilde tiden med at se de gæve mænd sidde og flæbe over en plade med en julesang hjemmefra. Det er da meget sødt, men fløjtrende ligegyldigt for filmens centrale handling.

Og sådan kunne man blive ved. Undervejs dør flere i indsatsgruppen, men snarere end gribende, bliver det ligegyldigt og oversentimentalt.

Overordnet er det også svært at følge med i jagten på kunstværkerne, og man har i det hele taget svært ved at føle opgavens betydning. Godt nok får vi nogle floromvundne sætninger om, at en hel generation kan gå til i en krig, men udsletter man først kunstværkerne, vil det være som om, at de aldrig har eksisteret. Alligevel har man svært ved at se, at de millioner, hvis liv gik tabt i Holocaust, ikke er langt vigtigere end en statue af Michelangelo.

Desværre ender ”Monumenternes Mænd” som de spildte muligheders film. Rigtig, rigtig ærgerligt.

Monumenternes Mænd – 118 minutter – USA og Tyskland – Instruktør: George Clooney – Medvirkende: George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, Cate Blanchett, John Goodman, Jean Dujardin, Hugh Bonneville, Bob Balaban m.fl