Filmanmeldelse: Flatliners – Niels Arden Oplevs gyser-remake ender med gab

Flatliners

3 Popcorn

Dybt nede i kælderen under et amerikansk universitet slår en gruppe medicinstuderende hinanden ihjel i nogle få minutter ad gangen for at finde svaret på livets store spørgsmål: Hvad sker der efter døden?

Det er en fantastisk idé til en film, men desværre er der endnu ikke kommet en fantastisk film ud af den. Det gjorde der ikke, da Joel Schumacher lavede den oprindelige film i 1990. Og det gør der heller ikke her i Niels Arden Oplevs remake. På den måde kan man i hvert fald sige, at Arden Oplev er tro imod originalen.

Det er ikke nogen rædselsfuld film, og det var Joel Schumachers heller ikke. De er snarere frustrerende. Schumachers film var stoppet med skuespiltalent i form af en lille håndfuld kommende stjerner som Kiefer Sutherland, Kevin Bacon, William Baldwin og ikke mindst Julia Roberts, der få måneder forinden var braget igennem med ”Pretty Woman” (1990). Niels Arden Oplev har på lignende vis allieret sig med nye opstigende stjerner som Ellen Page, Diego Luna og James Norton.

Nu som dengang slider skuespillerne for at vride det optimale ud af hver eneste scene og skabe dybde ud af en historie, der bevæger sig i overfladen og konstant stiller sig tilfreds med billige gys og det-var-bare-en-drøm falske alarmer. Og hvor det hele bindes så smukt og lydefrit sammen, at enhver følelses af liflig undren og gåsehudsfremkaldende rædsel kvæles i opstarten.

Ellen Page spiller Courtney, der tynget af skyld sin søsters død, bliver besat af tanken om livet efter døden. Hun starter derfor et medicinsk eksperiment for at kortlægge, hvad der sker i hjernen, når vi dør, og får forbavsende hurtigt overtalt sine medstuderende Jamie (James Norton), Sophia (Kiersey Clemons), Milo (Nina Dobrev) og Ray (Diego Luna) til at hjælpe sig. De skal på en kontrolleret måde give hende hjertestop og genoplive hende igen kort efter med en defrilibrator, inden hun dør for alvor.

Efter sin lyntur til dødsriget oplever Courtney, hvordan hendes bevidsthed er blevet udvidet. Hun bager brød midt om natten, kan pludselig spille fejlfrit på klaver og stille knivskarpe diagnoser.

Ikke overraskende vil de andre nu prøve det samme for at få samme effekt. Og slet ikke overraskende viser det sig, at eksperimentet har uventede og skræmmende konsekvenser.

En efter en opsøges de fem af manifemulighed for stationer af deres egen dårlige samvittighed over ting, de har gjort i fortiden, hvilket giver Niels Arden Oplev for at (mis)bruge alle de kendte gyser klichéer: Pludselig støj, hænder der slår mod vinduer, livløse objekter, der pludselig får deres eget liv, og krybende figurer, der dukker op bag skulderen på folk fyres af i en pærevælling.

Det skal vist nok være frygtelig skræmmende alt sammen, men fremkalder gaben i stedet for gys. Det hele er faktisk en ret kedelig omgang.

”Flatliners” er som sagt ikke nogen katastrofe – dertil indeholder den for meget talent både foran og bag kameraet. Skuespillerne kæmper med manuskriptet og Arden Oplev tilføjer nogle visuelle ideer hist og pist, der faktisk fungerer.

Det, der virkelig mangler, er en eller anden indikation på, hvorfor nogen har haft lyst til at genfortælle historien. Normalt genindspiller man en film for at træde ud af originalens skygge om man så må sige. Og der var masser af ting i den oprindelige ”Flatliners”, som man kunne have udviklet og forbedret. Men Niels Arden Oplevs film griber ikke nogen af dem.

Den forbliver kedelig, og man undrer sig ikke over, at den ligger i bund i sit hjemland. På den amerikanske hjemmeside Rotten Tomatoes får ”Flatliners således kun fem procent positive anmeldelsers.

Flatliners – 110 minutter – USA – Instruktør: Niels Arden Oplev – Medvirkende: Ellen Page, James Norton, Kiersey Clemons, Nina Dobrev, Diego Luna, m.fl.