Filmanmeldelse: Med krop og sjæl – Smuk ungarsk romantik

Med krop og sjæl 05

5 popcorn

To mennesker, der drømmer den samme drøm. Det er på samme tid den mest fortærskede romantiske kliché og selve den eftertragtede hellige gral i ethvert kærlighedsforhold.

Læg dertil sky hjorte i et vinterlandskab, et ungarsk kvægslagteri, en mand med en lam arm og en autistisk kvinde. Så har man ingredienserne til den ungarske instruktør Ildikó Enyedi’s kærlighedsfilm ”Med krop og sjæl”, der er lige så kejtet og smuk, som den er anderledes.

”Med krop og sjæl” vandt fuldt fortjent guldbjørnen på dette års Berlinale. På den måde er den med sine skæve personer og historie en født festivalfilm, men fortællingens styrke holder også til et bredere publikum.

Filmens udgangspunkt er et slagtehus i Budapest. Her arbejder finansdirektøren Endre og firmaets nye kvalitetsinspektør Mária. Begge er tilbageholdende og introverte. Han trækkes med en lam arm og hun er autist.

Da en psykolog skal interviewe medarbejderne, finder Mária og Endre ud af, at de hver nat drømmer den samme drøm om to hjorte i parringsleg ved en skovsø i et sneklædt skovlandskab.

Opdagelsen trækker dem nærmere til hinanden, og langsomt begynder de at kommunikere og åbne sig følelsesmæssigt. Men kan de overvinde deres egen indadvendthed? Eller kan de kun nå hinanden i drømmen?

Ildikó Enyedi indfanger deres kluntede og forsigtige kærlighed på smukkeste vis, og Géza Morcanyi og Alexandra Borbély spiller de to hovedroller med lige dele skyhed og sødme. Han er mager og kantet som et hjortegevir, hun smuk og æterisk som en rådyrhun.

Filmens titel ligger åben for fortolkning, og der er mange muligheder at vælge imellem: Krop og sjæl kan for eksempel være symboler på deres respektive handicaps, men de kan også tolkes mere bredt som overordnede symboler på han og hun.

Endre er således kroppen og den rationelle fornuft, der er i kontakt med sine følelser. Maria er derimod filmens sjæl. Hun er ren ånd uden kontakt med sin krop, og det er derfor hende, der har det længste stykke vej at gå i deres kærlighedsvandring. Først må hun lære at åbne op for sine følelser. Hjemme i stuen genspiller hun nysgerrigt deres samtaler – som hun med autistens klæbehjerne husker ordret sætning for sætning – og ser hardcore porno på skærmen for at lære om sex. Og i en pladebutik køber hun romantisk musik.

Endelig kan krop og sjæl også forstås som de to verdener, Endre og Mária færdes i. Hjortedrømmen og dens fantasivæsener er her sjælen, som rækker ud over den fysiske verden, mens slagteriet med al sit blod og maskinelle opskæring er filmens kødelige krop.

Slagtescenerne og de indtagende romantiske drømmesekvensers elegance og graciøsitet fungerer synkront som to personer på en tandem. Når vi ser køerne blive slagtet og parteret, er det som om, vore hjerner refokuserer, og vi bliver ekstra opmærksomme på det horrible, fordi vi bagved aner noget andet og mere end bare kroppen, der fornedres.

På samme måde er Endre og Mária’s affære paradoksalt nok allermest romantisk der, hvor den samtidig er mest excentrisk. Når de ringer til hinanden, lige inden de går i seng, eller aftaler at skrive nattens hjortedrøm ned og sammenligne deres notater næste dag. De forsøger endda at sove i samme rum. Den virkelige verden med regelmæssig sex, som de bevæger sig hen imod, kommer næsten til at virke banal efter hele optakten.

Det skygger dog ikke for, at ”Med krop og sjæl” er en af de smukkeste og fineste kærlighedshistorier, som jeg længe har set i biografen.

Krop og sjæl – 116 minutter – Ungarn – Instruktør: Ildikó Enyedi – Medvirkende: Géza Morcanyi, Alexandra Borbély m.fl.