Filmanmeldelse: Wonder Wheel – Kate Winslet skinner i rutinepræget Woody Allen melodrama

Wonder Wheel 02

4 popcorn

Vi er på Coney Island, New Yorks forlystelsespark og strand på sydsiden af Long Island. Tiden er engang i 50’erne. Solen skinner, og det store Wonder Wheel (pariserhjul) kører rundt, mens folk slapper af på det tætpakkede sand eller går rundt mellem forlystelserne. Musikken spiller, og en stemme fortæller veloplagt om den historie, vi nu skal opleve.

Alt peger på, at vi har løst billet til en tur i Woody Allen land og endnu et nostalgisk trip udløst af den 82-årige instruktørs barndomsminder garneret med en stribe af hans verbale onelinere.

Intet kunne imidlertid være længere fra sandheden. Trods de farverige omgivelser, er der ikke det mindste sjovt ved ”Wonder Wheel”. Woody Allens 49. film er et ægte melodrama om mennesker med stivnede grimasser der sidder uhjælpeligt fast i livets trædemølle.

I midten af den emotionelle malstrøm finder vi Ginny (Kate Winslet), en knap 40-årige, indebrændt servitrice, hvis drømme om at blive professionel skuespiller for længst er blevet begravet under et job, hun hader, og manden Humpty (Jim Belushi), som hun ikke elsker.

Ginny har også en 10-årig søn Richie (Jack Gore), der hele tiden sætter ild til ting. Hans seriepyromane tendenser kan hverken kan kontrolleres af hendes desperate skælden ud eller Humptys mere kontante afstraffelse.

For overhovedet at kunne holde det ud, indleder Ginny en affære med den unge livredder Mickey (Justin Timberlake). Han drømmer til gengæld om at blive dramatiker, og ser kun Ginny som en ubetydelig sommerflirt – en akt i det livsdrama han hele tiden bygger op om sig selv.

Ind i denne tristesse dumper Humptys unge datter Carolina (Juno Temple), som han ikke har talt med, siden hun i ungdoms kådhed giftede sig med en skånselsløs gangster. Nu er hun imidlertid på flugt fra ham, fordi hun har sladret, og har brug for et skjulested. Den anspændte situation bliver ikke mindre, da Carolina uvidende om Ginnys affære bliver tiltrukket af Mickey – og omvendt.

Så nej, der er i sandhed ikke meget at grine af. I en anden type Woody Allen film ville Richies pyromani for eksempel være blevet brugt på en eller anden underfundig måde, men her står vi over for den nøgne realisme og et barn, der tydeligvis har en eller anden personlighedsforstyrrelse.

Kate Winslets rødbrune hår skinner om kap med hendes indlevelse i Ginny-figuren. En bitchende, bitter kvinde, der under overfladen bærer rundt på en uforbederlig romantiker, som er ved at løbe tør for håb. Winslet spiller Ginny med et kontrolleret raseri, der tilsyneladende vilkårligt kommer til udbrud med jævne mellemrum. Det får hende umiddelbart til at virke neurotisk og mentalt ustabil, men kigger man efter, går det op for én, at Ginny i virkeligheden reagerer med en ynkelig, men helt klar logik ud fra de omstændigheder, der holder hende fast.

Kate Winslets erfarne og nuancerede spil står i skærende kontrast til Justin Timberlake. Selv om han tidligere med held er blevet brugt i film som ”The Social Network” og ”Inside Llewyn Davis” har Timberlake aldrig vist, at han rummer nogen stor skuespiller. Og selv om han kæmper ihærdigt for at puste liv i Mickey-rollen, fremstår han svag og overfladisk og helt uden karisma. På den måde bliver de to kvinders betagelse af ham et rent postulat.

Hvad, der er værre, er, at filmen virker lidt rutinepræget eller måske slet og ret træt. Woody Allen har en filosofi om at producere en film om året, men jo flere film han spytter ud – og 49 er immervæk en del – jo mere virker det som om, han samler dem ved at bytte rundt på de samme 10-12 reservedele. I ”Wonder Wheel” kan man nærmest krydser delene af, efterhånden som de dukker op. Kærlighedstrekanten mellem Ginny, Mickey og Carolina minder om den centrale kærlighedshistorie i ”Manhattan”. Ginny selv og temaet med den midaldrende kvinde, der mærke livet snøre sig sammen om hende, virker som et ekko fra ”Blue Jasmine”. Gangstertemaet, hvor truende håndlangere dukker op, er set før i ”Bullets over Broadway”. Og da Ginny står over for et af sit livs skæbneøjeblikke, hvor hun kan hjælpe nogen i nød eller lade være, er det som et deja vue fra ”Crimes and Misdemeanors”. Her spiller Martin Landau på lignende vis en helt almindelig person, der pludselig får mulighed for at spille Gud og kontrollere liv eller død.

Men selv om ”Wonder Wheel” langt fra er Woody Allens bedste film, er den også langt fra hans værste. Men Allen virker efterhånden som om, at han er fanget i sit eget pariserhjul og ikke længere tør tage chancer.

Til gengæld er ”Wonder Wheel” en af hans smukkeste film. Det skyldes den Oscan-vindende filmfotograf Vittorio Storano, der har skabt nogle billeder og en æstetik, der er så smuk, at det næsten føles som spild. Hver eneste scene er komponeret med kærlighed og visualitet, som kun en mester på sit felt kan gøre det.

Wonder Wheel – 101 minutter – USA – Instruktør: Woody Allen – Medvirkende: Jim Belushi, Juno Temple, Justin Timberlake, Kate Winslet m.fl.