Lars von Trier kommer igen med til familiefesten i Cannes

Lars von Trier

Det var i 2011. Lars von Trier var som så ofte før udtaget til filmfestivalen i Cannes med sin nyeste film ”Melancholia”. Alt åndede idyl – eller så meget idyl det nu kan på en hektisk filmfestival – og så gik det helt galt. På et pressemøde tabte Lars von Trier enhver situationsfornemmelse og udtrykte sympati for  Hitler og nazismen

- Hvad kan jeg sige…jeg forstår Hitler. Han er ikke, hvad man vil kalde en ”good guy”, men ja jeg forstår meget ved ham, og jeg sympatiserer en smule med ham, fastslog Trier på det famøse pressemøde og fortsatte:

- Men jeg er ikke tilhænger af 2. Verdenskrig, og jeg har intet imod jøde. Ikke engang Susanne Bier. Jeg er selvfølgelig meget glad for jøder. Nej ikke alt for glad, for Israel er virkelig irriterende. Hvordan kan jeg slippe ud af den her sætning?

Ja, hvordan kunne han det? Efter at Cannes-festivalen i årevis havde set igennem fingre med den eksentriske instruktørs provokerende opførsel og udtalelser med samme overbærenhed, som man har over for familiens gale onkel ved familiefesten, var målet nået. Lars von Trier blev erklæret persona non grata på resten af festivalen det år, og siden har han ikke været inviteret.

Hans næste film ”Nymphomaniac” blev derfor henvist til Berlinalen i 2014, hvor Lars von Trier sagde tak for sidst til Cannes. Her deltog han ikke i selve pressemødet efter filmen, men kun til fotooptagelserne udenfor, og uden at bryde sit selvpålagte forbud efter ”Nazi-affæren” i Cannes om ikke at udtale sig offentligt.
I stedet flashede von Trier sin nye sorte t-shirt for fotogtraferne. Den er fremstillet af elever hos Zentropa og bar påskriften ”Persona non grata, official selection” under Cannes-festivalens berømte logo, den gyldne palme.

Nu virker det imidlertid som om, at Lars von Trier efter syv magre år i Cannes-sammenhæng langt om længe er blevet tilgivet.

Godt nok er hans nyeste film ”The House That Jack Built” ikke blandt de 18 film i hovedkonkurrencen, når festivalen løber af stablen i maj. Til gengæld blev filmen udvalgt til at deltage uden for hovedkonkurrencen.

Den gale onkel er igen med til familiefesten – i hvert fald på prøve – selv om han endnu ikke får lov at sidde med ved hovedbordet.

”The House Thar Jack Built” er en thriller, som følger den højintelligente seriemorder Jack over en periode på tolv år, hvor han begår en række mord. Jack spilles af Matt Dillon og på rollelisten ses også Uma Thurman, Riley Keough og danske Sofie Gråbøl.
Meddelelsen fra Cannes var ikke den eneste gode nyhed for Trier i den forløbne uge. Torsdag fik den danske instruktør således overrakt Sonningprisen – Danmarks største kulturpris på en million kroner.

Den gives ”til en person, der har udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur”, og Lars von Trier fik prisen, fordi han ”Som filmskaber har formået at give forskellige genrer sin helt egen fortolkning.”

- I den forstand er han en grænsesøgende og grænseoverskridende kunstner, der placerer sig selvsikkert og selvbevidst et helt andet sted end den stadig mere kommercialiserede mainstreamfilm, sagde formanden for Akademirådet, Milena Bonifacini, som var med til at indstille Lars von Trier til Sonningprisen.

Lars von Trier er blot den tredje dansker nogensinde, der har fået overrakt prisen. Det skete under maksimal festivitas i den smukke festsal på Københavns Universitet ved Vor Frue Plads under overværelse af venner, familie, kulturministeren, branchefolk og journalister.

I sin veloplagte takketaler var Lars von Trier sit sædvanlige provokerende jeg og langede blandt andet ud efter filmskolerne:

- Jeg kan ikke anbefale filmskoler. Jeg bryder mig ikke om dem, specielt ikke i et så lille land som Danmark. Jeg skrev engang et vers, som indeholder disse to linjer, der vil beskrive det primære problem med de danske filmskoler: At spørge lærerne kan ikke nytte, de er her kun, fordi de ikke selv fik støtte, sagde han med et smil.

Den danske instruktør sluttede sin tale med denne formaning:

- Vi har forsømt at tage den globale højredrejning alvorligt forskellige steder og reageret på forskellige måder på truslerne – desværre med tiltag, der efter min mening gør hele situationen værre. Voldsomt forøget censur af for eksempel film. Disse tiltag og andre af slagsen gør, at jeg desværre må spå om blod, idet vi må forvente en helt ny politisk virkelighed med totalitære stater i blandt andet det centrale Europa i min levetid.