Filmanmeldelse: Den skyldige – Mesterlig dansk suspense

Den skyldige

5 popcorn

- Er du blevet bortført Iben?

Med dette lille spørgsmål kickstarter Gustav Möllers debutfilm ”Den skyldige”. De næste 89 minutter beviser den danske instruktør, at man – eller rettere han – sagtens kan forvandle en dansk lavbudgetthriller til et nervepirrende gidseldrama og skabe suspense i international verdensklasse. Ofte ved hjælp af et opfindsomt lydbillede og fuldstændig uden at forlade den alarmcentral, som er filmens omdrejningspunkt.

Her finder vi politimanden Asger, der midlertidigt er blevet placeret på  opkaldecentralen, mens han venter på at få sin sag behandlet efter en ”episode” på gaden.

Asger er ret beset et dumt svin, der snerrer af både kollegerne og dem, der stilles igennem til ham, når de ringer 112. En fyr på et dårligt trip fyr får skudsmålet: ”Ja, du har taget narkotika, ikke? Det er jo så din egen skyld.”. Og da en mand kalder på hjælp efter at være blevet rullet i sin bil af en gadeprostitueret, beder Asger politikollegerne om at lade manden sidde og svede lidt, inden de kører hen for at optage rapport.

Der er en kynisme grænsende til det tonedøve i Asger, der skal vise sig som en tragisk brist, da han ringes op af Iben. I hende ser Asger en chance for at rehabilitere sig selv, og fra første sekund sætter han alt til side for at få hende sikkert hjem igen til hendes to børn Mathilde og Oliver.

Og her er det så, at Gustav Möller viser sit format. Sammen med Emil Nygaard Albertsen har han strikket en historie sammen, der er lige så minimalistisk, som medrivende. Men eminent timing smider han sine planlagte bomber – og her er virkelig tale om bomber – undervejs, så de gang på gang sprænger fundamentet væk under både hovedpersonerne og tilskuerne. Hvad der starter ud som et hæsblæsende gidseldrama i realtid, viser sig snart at være noget større og endnu mere dystert.

Sammen med fotografen Jasper Spanning gør Gustav Möller en dyd ud af begrænsningens kunst. Her er ingen dyre skrækeffekter, kun nogle få lokaler på en alarmcentral. Mange af de medvirkende høres kun som stemmer i røret på Asgers telefon, men deres betoninger og lydbilledet bagved, skaber mere stemning og flere billeder end nogen hektisk biljagt ville have kunne gjort det.

Ved at blive inden for rammen, skaber Möller og Spanning et overflødighedshorn af variationer over de samme temaer, så man ikke keder sig ét sekund, men sidder længere og længere ude på stolen.

Stor ros også til Jakob Cedergren. Denne dygtige skuespiller, der alt for sjældent får plads nok til at vise, hvad han kan, får her udrullet hele bredden og dybden i sit talent. Man kan uden at overdrive fastslå, at han bærer ”Den skyldige” igennem fra første til sidste billede. Filmen har nærmest uafbrudt Cedergren i centrum fra alle vinkler og ofte helt tæt på, så det er de små bevægelser, blikket i øjnene og en trækning i ansigtet, der sætter stemingen og retningen.

”Den skyldige” er på den måde en af den slags film, der burde være fast pensum for alle filmstuderende: Et djævelsk plot, som er fremragende spillet på en måde, der viser, hvad det er, film kan, når pengene er små, mens ambitionerne er tårnhøje. Ikke mærkeligt, at der er for længst er blevet lagt mærke til denne film på en lang række festivaller. Virkelig godt gået.

Den skyldige – 85 minutter – Danmark – Instruktør: Gustav Möller – Medvirkende: Jakob Cedergren, Jessica Dinnage, Omar Shargawi, Katinka Evers-Jahnsen, Johan Olsen m.fl.