Filmanmeldelse: Beast – Fermt psykologisk drama

Beast

5 popcorn

”De ser altid ud til at smile.”

Sådan fortæller den 27-årige, underkuede Moll Huntford om sin livslange fascination af spækhuggere (der på engelsk meget passende hedder killer whales).

Det samme kan selvfølgelig siges om utallige andre pattedyr, inklusive os selv, og det er med til at holde spændingen gående i den engelske instruktør Michael Pearce’s debutfilm ”Beast”.

Selv om titlens uhyre omtales i ental, viser det sig, at der er mange andre menneskelige uhyrer, der lurer på Moll’s fødeø Jersey. Der er dog kun én af dem, som er på et eskalerende mordtogt blandt øens unge piger – og frustrerende nok er det måske lige den gådefulde, men søde fyr Pascal, som Moll har mødt efter en fest, og er blevet stormende forelsket i.

Mistanken samler sig i hvert fald hurtigt om Pascal, der har en belastet fortid. Samtidig lever han isoleret, bor alene og driver ulovligt krybskytteri på øens bestand af vilde kaniner. Kort sagt den ideelle mistænkte i den lokale folkedomstols øjne.

Som det fremgår, er der adskillige genrer og temaer på spil i ”Beast”, hvor den blodige mordgåde kun er et af dem.

Et andet er Moll’s løsrivelsesproces fra sin familie. Fra det første glimt, vi får af hende, skiller hun sig ud med sit kobberkrøllede hår i det ellers gråfarvede minisamfund. Trods sin alder lever hun stadig sammen med sine forældre, holdt tilbage fra at bygge sin egen tilværelse op efter en voldsom, traumatisk oplevelse, da hun var teenager.

Selv til sit eget fødselsdagsselskab, er Moll bare passiv deltager i det liv, andre lægger tilrette for hende. Festen er en glædesløs affære arrangeret af Molls dominerende mor. Forholdet mellem de to opsummeres effektivt i en enkelt scene, hvor en korprøve afbrydes af korlederen, Moll’s mor, der kritiserer sin datter for øjnene af alle de andre. Moll svarer ved at bøje hovedet, tilsyneladende vant til at være centrum for sin mors skuffelse.

Da Moll senere sniger sig væk fra fødselsdagsfesten og ned på en lokal natklub, møder hun pascal for første gang, og det slår øjeblikkelig gnister imellem dem. Han er vild, upoleret, farlig og spændende. Han bærer en pistol og har en spand fyldt med døde kaniner. Kort sagt alt det, som hendes borgerlige, konforme familie ikke er – og ikke ønsker at kende.

Kontrasten mellem de to verdener går også igen i filmens stemning og billedside. Når hun befinder sig hjemme, er billederne faste og klaustrofobiske. Når hun er sammen med Pascal bevæger kameraet sig frit og dynamisk.

Da myndighederne begynder at interessere sig for Pascal, forsvarer Moll ham indædt og ender som en paria. Det står imidlertid ikke klart, om hun virkelig tror på sine egne benægtelser, eller om muligheden af, at hun tager fejl, tænder en farlig erotisk gnist i hende.

Jessie Buckley formidler denne dobbelthed med total indlevelse, og er på den måde dynamo for filmens spænding – både i forhold til den ukendte morder og de personlige konflikter. Når Moll tværer sin mudrede hånd ud over familiens hvide sofa, er det ikke bare en oprørsk handling, men den utæmmede vildskab, der trænger sig ind på civilisationen.

Resultatet er et ildevarslende, psykologisk drama, som formår at holde den delikate balance mellem sine forskellige elementer lige indtil sidste billede.

Beast – 107 minutter – England – Instruktør: Michael Pearce – Medvirkende: Jessie Buckley, Johnny Flynn, Geraldine James, Hattie Gotobed, Shannon Tarbet m.fl.