Filmanmeldelse: Journal 64 – Zentropa slipper Jussi Adler Olsen på toppen

Journal 64

5 popcorn

Så nåede vi til sidste omgang af Afdeling Q og kriminalkommissær Carl Mørck og hans trofaste væbner Assad fra Zentropas hånd.

Det er ikke til at vide, hvad der præcis gik galt mellem filmselskabet og krimiforfatteren Jussi Adler Olsen. Men fakta er, at Olsen lige fra starten ikke har brudt sig om Zentropas måde at fortolke hans kriminalromaner på. Han ønsker tilsyneladende noget andet.

Det er brandærgerligt. Dels mister Danmarks første og eneste krimi-filmserie nogensinde den kontinuitet, der ellers ville have været der ved, at det var de samme skuespillere, der bar serien igennem hele vejen. At skulle forholde sig til de samme personer med nye ansigter er altid noget rod og vel egentlig kun lykkedes for alvor for James Bond.

Dels stopper legen og samspillet mellem Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to bærende roller på et tidspunkt, hvor den ellers var ved at blive rigtig god. Ikke nok er de to skuespillere blevet så fortrolige med deres roller, at de med stort overskud og helt uden besvær kører den velkendte konstellation med den ensomme, fraskilte og misantropiske kriminalkommissær og hans eksotiske sidekick hjem. Manuskriptet i ”Journal 64” formår også at levne plads til at udvikle forholdet imellem dem – noget der stort set var helt fraværende i forgængeren ”Flaskepost fra P” (2016), der nærmest druknede i effektiv action.

I den nye film er Assad på trapperne til at blive forfremmet og forlade Afdeling Q, mens Carl Mørck er endnu mere ubehagelig og afvisende, end han plejer. Man fornemmer, at der ligger noget andet bag – en generel ensomhed og en sorg over at miste Assad, som han ikke kan formidle.

I stedet er han så tæt på at være et dumt svin, som han aldrig har været før, da duoen kastes ud i en sidste sag. I en ældre lejlighed ved søerne i København finder man bag en skjult væg de mumificerede lig af tre personer omkring et bord. Hvem er de? Og hvorfor er de blevet slået ihjel?

Sagen viser sig at have tråde tilbage til 1961 til det frygtede kvindehjem på Sprogø, hvor man i årevis sendte såkaldt ”moralsk retarderede” kvinder hen, der havde vist en lidt for åben seksualitet, og på bedste nazistiske vis tvangssteriliserede dem.

Men samtidig trækkes historien også op til vore dage, hvor en hemmelig organisation af racehygiejne-tænkende læger, steriliserer unge indvandrerkvinder under dække af at hjælpe dem til en abort.

På den måde får instruktøren Christoffer Boe – eller Hr. Boe som han står angivet som i rulleteksterne – langet ud mod både den socialdemokratiske K.K. Steinckes racehygiejniske synspunkter og nutidens indvandrerhadske danskere.

Hvis man sammenligner de fire Jussi Adler Olsen film fra Zentropa er ”Journal 64” både filmisk og fortællemæssigt den mest interessante. Og Zentropas tilpasninger af romanen gør faktisk blot historien endnu klarere og stærkere.

Til gengæld springer manuskriptforfatterne endnu en gang let og elegant henover bogseriens gennemgående historie med Carl Mørcks sårede ekskollega. Dét spor bliver svært at introducere igen for Nordisk Film, når de skal føre serien videre.

Men omvendt får Afdeling Q’s tredje medarbejder, der rødkrøllede Rose, langt mere tid og rum til at udfylde og uddybe sin rolle – noget man i den grad savnede i ”Flaskepost fra P”.

Det kan man glæde sig over, lige som man kan glæde sig over en række andre perfekte skuespilpræstationer. Fanny Leander Bornedal leverer et intenst og hjertegribende portræt af den unge, gravide pige Nete, der deporteres til Sprogø og understreger her igen, at hun er en af dansk films mest lovende, unge talenter. Og Elliott Crosset Hove, som man sidst så i Vinterbrødre (2017) er ætsende skræmmende som ung, sadistisk læge.

Så farvel til Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares – I vil blive savnet. Men heldigvis stopper Zentropa deres Jussi Adler Olsen filmeventyr på toppen.

Journal 64 – 118 minutter – Danmark – Instruktør: Christoffer Boe – Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Joahnne Louise Schmidt, Fanny Leander Bornedal, Elliott Crosset Hove, Søren Pilmark m.fl.