Filmanmeldelse: Smallfoot – Hjertevarm animation i børnehøjde

Smallfoot

4 popcorn

Det måtte jo komme, en animationsfilm om den afskyelige snemand- eller yeti’en, som den også kaldes.

Normalt forbindes yeti’en med et stort, behåret, aggressivt monster, der vandrer alene rundt i Himalayas bjerge og efterlader store fodspor. Warner Animation Group har imidlertid valgt at vende tingene 180 grader på hovedet og lave en yeti-udgave af Dreamwork studiernes Trolls (2016).

Warners yeti er i flertal. En hel stamme af store, men såre godmodige yetier, der lever i et harmonisk, veludviklet om end isoleret samfund på toppen af Himalayas bjerge, oven over skyerne.

Hele deres kultur bygger på de love, som stenmesteren udstikker. Ældgamle piktogrammer på sten, der giver svar på alle yetiernes spørgsmål, men som også holder dem i uvidenhed om, hvad der befinder sig under skyerne.

Da den unge yeti Migo en dag møder et menneske – en pilot, der er styrtet ned i bjergene – bliver der vendt op og ned på hans verdensbillede. Piloten forsvinder dog lige så hurtigt, som han dumpede ned på bjergtoppen, og Migo bliver forvist fra stammen, fordi ingen vil tro på, at han har set en smallfoot.

Heldigvis bliver Migo optaget i den hemmelige yeti-gruppe Smallfoot’ernes Forsknings Forening (SFF), som vil bevise, at smallfoot’erne eksistere. Migo sendes derfor på mission ned under skyerne, hvor han møder naturelskeren og TV-værten Percy, som han bringer med tilbage.

Men kan han overbevise de andre yetier om, at smallfoot’erne ikke er monstre? Og kan Percy omvendt overbevise menneskene om, at yeti’erne ikke vil dem nogen ondt?

Moralen om, at vi skal droppe de nedgroede fordomme og angsten for det fremmede og i stedet møde hinanden med tillid og nysgerrighed, er både sympatisk og tiltrængt i en tid, hvor meget i verden arbejder i den modsatte retning. Hvis blot nogle af filmens unge kernepublikum tager den lære til sig, har den mere en tjent sit formål.

Men ”Smallfoot” er også som film betragtet vældig underholdende og gennemsyret af en befriende hjertevarme. Her er ingen onde skurke, hverken blandt yeti’erne eller menneskene. Når sidstnævnte panikker og forsvarer sig mod det, som de tror, er monstre, gør de det ikke med kødflænsende geværkugler, men med bedøvelsespile.

Manuskriptforfatterne har også pumpet historien med masser af humor. Mest morsomt er næsten sprogvanskelighederne mellem yetier og mennesker. Når Percy forsøger at kommunikere med Migo, lyder hans stemme i yetiens ører som små, søde skrig, mens hans egen stemme for Percy fremstår som dybe, vrede brøl. Og ja, det skaber en del sjove misforståelser.

”Smalfoot” er hverken Disney eller Pixar, dertil er historien og animationen trods alt for banal. Men det er en film, som ikke keder et eneste sekund, og som gør, at man forlader biografen i godt humør. Kort sagt det perfekte valg til weekendens familieunderholdning.

Smallfoot – 96 minutter – USA – Instruktør: Karey Kirkpatrick – Medvirkende (stemmer): Kenneth M. Christensen, Silas Holst, Karui, Liam O’Connor, Camilla Lau m.fl.