Filmanmeldelse: Nøddeknækkeren og de fire kongeriger – Øjnene drukner i ny Disney-film

Nøddeknækkeren og de fire kongeriger

5 popcorn

Det er kun en anelse over 200 år siden, at E.T.A. Hoffmann i 1816 skrev sit eventyr ”Nøddeknækkeren og musekongen”. Siden da er historien blevet fortalt, genfortalt og omfortalt så mange gange gennem årene – herunder som en verdensberømt ballet af Tchaikovsky – at man må konkludere, at der ikke findes nogen endegyldig måde at fortolke den elskede nøddeknækker-klassiker på.

Nu har Disney så indlemmet fortællingen i deres nye serie af overdådigt iscenesatte prinsessefortællinger med rigtige skuespillere. Det startede med Cinderella (2015), der stadig er den bedste, og fortsatte med ”The Beauty and The Beast (2017), der nærmest var en live-kopi af tegnefilmen, og derfor skuffende uoriginal.

Det kan man ikke sige om ”Nøddeknækkeren og de fire kongeriger”, der minder om en sammensmeltning af ”Troldmanden fra Oz” og ”Alice i eventyrland” tilsat et skvæt eller to fra Narnia-universet.

Vi befinder os i London i slutningen af 1870’erne. Den unge Clara, der har unikke opfinderegenskaber, sørger over tabet af mor. Hendes far håndterer derimod sin sorg ved at presse familien videre i de vante traditioner. På juleaftensdag giver Claras far hende en gave fra moderen: Et smukt, mystisk sølvskrin, som dog er låst, samt er lille brev, hvor der står, at alt, hvad hun har brug for, findes indeni.

Med hjælp fra sin gudfar Hr. Drosselmeyer, der også er moderens gamle læremester, kommer Clare på sporet af nøglen og finder vej ind i et magisk univers med fire kongeriger: Snoldeland, Blomsterland, Sneflokkeland og Slaraffenland. Sidstnævnte ledes af Mor Rød, der er blevet udstødt af de andre, så hendes kongerige nu ligger i krig med de øvrige tre.

Selvfølgelig er det også der, hvor Claras nøgle ender, bortført af en drilagtig mus – eller rettere flokke af mus, der kan smelte sammen til et skræmmende musekongevæsen. Med hjælp fra nødeknækkersoldaten Philip skal Clara nu forsøge at tilbagerobre sin nøgle og skabe fred igen mellem de fire riger. En fred som ikke alle ønsker.
Det er en kringlet historie, Disney har kastet sig over, men som de ikke desto mindre burde have alle forudsætninger for at forløse. Det lykkes da også et godt stykke af vejen om end ikke helt. Det er tydeligt, at Disney gerne vil køre videre på bølgen af power-prinsesser, og der lægges op til en klassisk coming-of-age fortælling. Men Claras indre rejse bliver aldrig rigtig inspirerende, fordi handlingen kastes hid og did, og de finere følelsesnuance alt for ofte overdøves af computereffekter.

Visuelt er ”Nøddeknækkeren og de fire kongeriger” nærmest uden sidestykke. Overdådige kostumer i endnu mere overdådige eventyr-tableauer med så mange detaljer, at øjnene fuldstændig overvældes og ender med at synke hjælpeløse til bunds i den kreative overflod.

Morgan Freeman og Helen Miren udfylder deres roller som henholdsvis Drosselmeyer og Mor Rød med vanlig tyngde. Det er dog Keira Knightley der tager prisen som dronningen af Snoldeland. Klædt i lyserødt fra top til tå veksler hun mellem sukkesødme og lurende vanvid. Hun overgås kun af den 18-årige McKenzie Foy som Clara, der med en blanding af sorg og handlekraft skaber en troværdig hovedperson. Hende kommer vi uden tvivl til at høre mere til.

Heldigvis har ”Nøddeknækkeren og de fire kongeriger” heller ikke helt glemt ballet-elementet, det forløses et par gange af danserne Sergei Polumin og Misty Copeland.

På den måde holder filmen fast i det, der har fascineret folk ved ”Nøddeknækkeren” i generationer: Den yndefulde musik, de elegante bevægelser og historiens fortryllende julestemning.

Nøddeknækkeren og de fire kongeriger – 99 minutter – USA – Instruktør: Lasse Hallström og Joe Johnston – Medvirkende: McKenzie Foy, Morgan Freeman, Hele Miren, Keira Knightly, Jayden Fowora-Knight m.fl.