Filmanmeldelse: Den tid på året – Arketypisk julekomedie

Den tid på året

5 popcorn

Paprika Steen satte sig for at lave en ensemblefilm om familierelationer og lod den handle om juleaften; den dag på året, hvor vi alle bare ønsker harmoni og hygge og derfor bider meget i os, som så kan få lov til at sive ud mellem sidebenene. Det projekt er lykkedes i denne velturnerede julekomedie.

Vi møder Mads (Jacob Lohman) og Katrine (Paprika Steen) midt i juleforberedelserne, hvor alt, der kan gå galt, går galt og børnene må klare sig selv. Siden skal vi med til søsteren Barbaras (Sofie Gråbøl) første juleprædiken, der mest består af en dyster samfundsanalyse, som peger mod familiens opløsning og alligevel ender i en lovprisning af familien og kærligheden, hvilket rigtigt godt slår filmens tema an. For det er nemlig i dette spændingsfelt, at filmens historie bevæger sig, og hvor forskellige, arketypiske familiemedlemmer folder sig ud i en arketypisk jul, der viser, hvor ens vi danskere stadig er.

Der er den drikfældige og bedrevidende onkel Torben (Lars Brygman), det højspændte, forsømte mellembarn Barbara, den selvoptagne mor (Karen Lise Mynster), den fraværende og fraskilte far (Lars Knutzon), som har efterladt sin ”meget unge kone og deres kærlighedsbarn” derhjemme, men til gengæld medbragt jagthunden Kafka, de stille svigerforældre fra Jylland (Hans Holtegaard og Bodil Lassen), som ingen taler med, den uopdragne møgunge (Sofus Søndergaard Mikkelsen), den følsomme dreng (Mikas Christiansen) og den plagede teenager (Fanny Bornedal) – og så naturligvis værtsparret den konfliktsky Mads og den perfektionistiske – og vistnok stressramte – storesøster Katrine. Med sådan en all-star besætning skal der meget til, at det går galt, og det gør det heller ikke. Alle, selv børnene, spiller blændende og ikke en tone er forkert.

Så er der lagt i ovnen til en juleaften fra helvede, og det bliver det sandelig også, især da familiens sorte får, lillesøster Patricia (Patricia Schumann) melder sin ankomst, hvilket i sig selv er chokerende nok, men med sig har hun sin mand Bo (Jakob Randrup), som ingen vidste, hun havde og hans datter Lea (Troja Trovatten). Da Bo imidlertid hurtigt skader sin fod og må afsted på skadestuen, efterlades pigen Lea som stille vidne til den dysfunktionelle familiefest.

Handlingen udspiller sig i løbet af juleaften, julenat og julemorgen, hvor vi genkender alle elementerne. ”Skal vi have and? Jeg havde ellers lovet mig selv en let jul”, siger Barbara; risalamandereglerne, som ikke bliver overholdt; dansen om juletræet med skænderier om, hvad man skal synge; gaveudpakningen, hvor både slet skjult misundelse og skuffelse foldes ud og så videre, og så videre. Vi genkender hvert element af aftenens ritualiserede forløb og sidder med frydblandet frygt og venter på næste konfrontation, fordi man kan nikke genkendende til rigtigt mange af de konflikter, som udspiller sig i den fragmenterede familie. Man sidder og griner skiftevis ad den ene og den anden, og opdager så, at man faktisk sidder og griner ad sig selv.

Paprika Steen har udtalt, at i Danmark tænker vi, at komedie skal være farce og drama skal være dødsens alvorligt. Med denne film har hun ønsket at lave en gammeldags komedie, som har en snert af drama og det er virkelig lykkedes. Men først og fremmest har hun lavet et slående portræt af den moderne familie på slingrekurs mellem traditioner og nybrud, mellem opløsning og kærlighed.

Den tid på året – 105 minutter – Danmark – Instruktør: Paprika Steen – Medvirkende: Paprika Steen, Jacob Lohmann, Sofie Gråbøl, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon, Fanny Leander Bornedal m.fl.