Filmanmeldelse: Skammerens datter II – Medrivende, magisk midterfilm

Nerverne var på højkant, da første del af filmatiseringen af Lene Kaaberbøls højt elskede bestseller-bøger om ”Skammerens datter” havde premiere i biograferne for snart fire år siden.

Instruktøren Kenneth Kainz og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen gjorde imidlertid enhver uro til skamme med en gennemført stilsikker film af internationalt tilsnit – barsk, blodig og ægte fra første minut.

Nu følger så den svære to’er. Midterfilmen i det, som skal ende som en skammer-triologi, skal både holde niveauet fra den første film og samtidig bygge troværdigt op til finalen.

Den ikke helt lette opgave har man heldigvis overladt til instruktøren Ask Hasselbalch, der ved alt om triologier fra de tre Antboy-film.

Hans første udfordring har været at beslutte, hvad der skulle med fra bogserien, og hvad der skulle vælges fra. En opgave han har løst til topkarakter. Mens ”Skammeren datter” dækkede seriens bog 1, dækker ”Skammerens datter II – Slangens gave” bog 2 og 3. Eller rettere bog 2 komprimeres ned til filmens indledende fem-ti minutter, hvorefter resten inklusive filmen titel stammer fra bog 3.

Skammerdatteren Dina (Rebecca Aisen Sattrup) og hendes familie lever stadig på flugt fra den onde dragefyrste Drakan. De har gemt sig i højlandet, hvor Drakan gør alt for at splitte de lokale klaner. Den eneste, der for alvor kan samle dem, er Nicodemus, søn af den gamle fyrste, som Drakan slog ihjel for at få magten.

Nicodemus ønsker imidlertid hverken lederrollen eller fyrstetitlen. I mellemtiden opsøges Dina af en mystisk mand, der viser sig at være hendes far Sezuan (Dejan Cukic). Hendes mor, skammeren Melusina, prøver af alt magt at holde hende borte fra ham. Hun fortæller, at Sezuan er en sortemester, der misbruger sin magt.

Da Nicodemus og Dinas bror Davin tages til fange af Drakans mænd og spærres inde på den berygtede Sagisborg, tvinges Dina imidlertid ud på nye eventyr. Hun er nu tvunget til at slå sig sammen med sin far for at befri fangerne.

Undervejs til Sagisborg går det op for hende, at hun lige som Sezuan ejer slangens gave – evnen til at få folk til at tro på og se ting, der ikke findes. Spørgsmålet er nu, om de kan nå frem tidsnok til at bruge disse evner til at frelse Nicodemus og Davin, hvis situation på borgen bliver mere og mere uholdbar.

Det er et omfattende stof, som Ask Hasselbalch skal holde redde på, men det lykkes på forunderlig vis. ”Skammerens datter II – Slangens gave” er ikke helt så stringent, som sin forgænger.

Til gengæld lykkes det Hasselbalch at fastholde spændingen, udbygge det middelalder-eventyrunivers, der blev etableret i den første film, og give plads til at forholdet mellem Dina og Sezuan kan vokse og udvikle sig.

Dynamikken mellem Rebecca Aisen Sattrup, der i mellemtiden er blevet 17 år, og den garvede Dejan Cukic, er filmens ulmende omdrejningspunkt. Deres samspil er troværdigt, og deres personlige kemi fænger fra starten. Rebecca Aisen Sattrup gør endnu engang en imponerende figur i den altdominerende hovedrolle, hvor hun skiftevis fascineres og frastødes af faderen.

Dina fremstår som en moderne og mangefacetteret heltinde midt i et univers af tyranniske tronranere, drager og søslanger, hvor magi og sværd går hånd i hånd. Og endnu engang tvinges hun til at leve op til den arv og de evner, hun er født med.

Nicodemus, der spilles af Jakob Oftebro, gennemlever den samme udviklingshistorie. En vrangvillig løvernes konge i menneskeskikkelse, som længe prøver at undslippe den rolle og det ansvar, han er udset til at bære.

”Skammerens datter II – Slangens gave” kommer flot i mål. Nu venter vi spændt på den tredje og sidste film i Danmarks svar på Harry Potter og Game of Thrones. Og det ville bestemt ikke gøre noget, hvis Ask Hasselbalch også får lov til at runde triologien af.

Skammerens datter II – Slangens gave – 105 minutter – Danmark – Instruktør: Ask Hasselbalch – Medvirkende: Rebecca Emilie Sattrup, Dejan Cukic, Jakob Oftebro, Nicolas Bro, Mikkel Arndt, Stina Ekblad m.fl.