Filmanmeldelse: De frivillige – Ny dansk fængselsfilm lander mellem komedie og alvor

Da jeg forlader biografen, efter at have set Frederikke Aspöcks nye film ”De frivillige”, er jeg forvirret.

Traileren sælger nemlig ”De frivillige” som en komedie om et fangekor og konkurrencen mellem korlederen Niels og den nyakomne Markus Føns om, hvad der skal synges, og hvordan.

Det, jeg har set, er imidlertid ikke nogen komedie – eller komediedrama, som det så smukt kaldes. Ikke rigtigt i hvert fald. Det er derimod en gribende, stedvis sjov historie om nogle mennesker i fængsel og den kompleksitet, der er i alle mennesker. Og konkurrencen mellem Niels og Marcus Fønz er ikke morsom. Den er ondskabsfuld på en måde, som griber én om hjertet, fordi man ser folk blive drevet hen mod kanten og ud over den.

Markus Fønz er den driftige forretningsmand, der varetægtsfængsles efter anklager om svindel for mange millioner.

Fra et liv på toppen er han pludselig et sted, hvor hans position ikke længere beskytter ham, og hvor han derfor vælger at gå i frivillig isolation, efter at de andre fanger har forsøgt at gennembanke penge ud af ham.

I denne afdeling sidder dem, der er dømt for voldtægt og overgreb på børn. ”De perverse”, som de kaldes nede blandt de stærke fanger. Til at begynde med isolerer Markus Fønz sig, fordi han ikke har lyst til at omgås ”De perverse”. Men presset af den underkuede fængselsbetjent Morten ender han alligevel med at melde sig ind i koret.

Her støder de to meget forskellige typer Niels og Markus straks sammen. Niels driver koret egenrådigt og holder sig nærmest rigidt til højskolesangbogen og et højt tempo, når sangene skal synges. Markus, der har levet det søde rigmandsliv, synes hellere, de skal synge moderne sange af for eksempel Rasmus Sebach, som han kender privat.

Skærmydslerne mellem de to udvikler sig hurtigt til åben strid – og det bliver en kamp, hvor alle midler tages i brug. Markus får støtte af både den unge Simon fra koret og fængselsbetjenten Morten, der bliver kaldt tøs af sine kolleger og hvis kone bliver apatisk af hans tilstedeværelse. Niels støttes omvendt af resten af personalet på afdelingen og af sin evige sidekick Peter.

Som sagt er det svært at greje filmens grundstemning. Frederikke Aspöck har udtalt, at hun ikke fortalte de to hovedrolleindehavere Jacob Hauberg Lohmann (Markus) og Anders Matthesen (Niels), om filmen var en komedie eller tragedie, og at de derfor endte med at spille den midt imellem.

Formlen fungerer dog ikke helt, og ”De frivillige” ender derfor med at lande mellem to stole uden at forløse hverken komedien eller dramaet.

Anders Matthesen får lov til at rulle sig ud som det pernitne kontrolmenneske Niels, der samtidig er en flink og empatisk fyr over for de andre på afdelingen og sin kone Linda, der trofast besøger ham. Han er bestemt ikke uden evner og leverer skarpe pointer og replikker med perfekt timing. Til gengæld viser filmen også begrænsningerne i Matthesens skuespilsmæssige repertoire, ikke mindst når det bliver virkelig følsomt.

Omvendt overrasker Jacob Hauberg Lohmann som den på overfladen flinke Markus, der viser sig at været et rigtig dumt svin, som ikke viger tilbage for noget for at opnå kontrollen, og som ikke tøver med at bruge folk.

”De frivillige” rammer ikke bare tidsånden, men er også samfundssatirisk. Det lykkes Frederikke Aspöck at konfrontere os med vore egne fordomme. For hvad er egentlig værst: At voldtage nogen eller drive økonomisk kriminalitet, der ruinerer folk? Filmen viser, hvordan intet er sort/hvidt, og hvordan selv dem, der begår de mest horrible forbrydelser, også kan indeholde noget godt.

”De Friviillige” er bestemt underholdende og værd at gå i biografen for, men den ville have vundet endnu mere, hvis den havde tonet rent flag som enten komedie eller menneskeligt drama.

De Frivillige – 93 minutter – Danmark – Instruktør: Frederikke Aspöck  Medvirkende: Anders Matthesen, Jacob Hauberg Lohmann, Chritopher Læssø, Søren Malling, Finn Nielsen m.fl.