Filmanmeldelse: Frost 2 – Masser af girlpower og klimasnak i nøje kalkuleret Disneyfilm

Man må give Disney, at de nødig slipper en kassesucces. Det er årsagen til, at vi i disse år oversvømmes med genindspilninger af Disney-koncernens udødelige klassikere – nu med levende skuespillere og ypperlige CGI-effekter. Og det er helt sikkert også årsagen til, at vi her i juleferien kan tage vores børn ind og se ”Frost 2”.

Ikke at der er noget galt med at ville tjene penge, men når det sker med så isnende beregning som her, så bliver det alligevel lidt for koldt, selv for en film, hvor hovedpersonen kontrollerer is og sne med sin magi. Da ”Frost” (2013) havde premiere for seks år siden skabte det en verdensomspændende hype og fanskare omkring de to nye Disney-prinsesser Elsa og Anna fra det lille norsk-inspirerede kongerige Arendal.

Filmen ramte klokkerent tidens tørst efter girlpower. Annas dynamiske handlekraft og Elsas imponerende ismagi gjorde dem til forbilleder for nye generationer af piger. Og på sidelinjen blev de flot sekunderet af den modige Kristoffer, som er forelsket i Anna, rensdyret Svend og den talende snemand Olaf.

Nu har Disneys film jo altid – eller næsten altid – handlet mere om prinsesserne end om prinserne. Men siden Skønheden og Udyret (1991) har prinsesserne fået deres helt egen handlekraft. De behøver ikke længere prinsen til at redde sig, men kan sagtens selv.

Sådan er det også i ”Frost 2”, som starter idyllisk i Arendal, hvor alt ånder fred og ro. Kristoffer forsøger på sin egen kluntede vis at fri til Anna, som sammen med Elsa regerer det lille kongerige i komplet harmoni.

Men noget er galt. Elsa hører en fjern stemme kalde, og da mystiske naturkræfter begynder at true Arendal, drager de to søstre mod nord. Målet er en fortryllet skov, der er fuld af naturens egen magi – lige som Elsa.

Men noget har forstyrret ligevægten i skoven, der nu er indhyllet i en uigennemtrængelig tåge. De to søstre kommer på sporet af en gammel konflikt mellem Arendal og tundrafolket, som bor i skoven. Samtidig finder de ud af mere om deres forældres mystiske forsvinden, og hvorfra Elsa har sine kræfter.

Det er nu op til Anna og Elsa at genoprette den brudte balance, redde tundrafolket ud af tågen og frelse Arandal fra endnu en katastrofe.

Hvis handlingen lyder lidt snørklet, så er det fordi, at den er det. Det gør heller ikke historien bedre, at filmens fremdrift hele tiden afbrydes af sangnumre – hvoraf ingen når hverken niveauet fra ”Frost” eller Disneys mest udødelige sange. De er pæne og velfungerende, men heller ikke mere.

Samtidig lider historien også fælt under manglen på en egentlig skurk. Alt hvad vi får er indre konflikter pakket ind i feminin handlekraft og politisk korrekt klimasnak om at respektere naturens balance.

Det hele virker nøje kalkuleret og orkestreret for at skabe ny omsætning. Men fortvivl ikke. Filmens målgruppe får, hvad de kommer for: Super flot, topprofessionel animation, masser af sjove replikker fra Olaf, lidt kysk romantik i form af Kristoffers kluntede frierier og masser af søsterkærlighed og scener, hvor Elsa lader sine imponerende kræfter få frit løb.

Så forældre kan roligt gå med børnene i biografen, mens Disney kan storsmile hele vejen ned til banken. Siden premieren den 24. december har Frost 2 nemlig allerede indspillet over 1,1 milliarder dollars. Ikke dårligt af en film, der snakker eget om naturen, men som dybest set kun har på hjerte at tjene penge.

Frost 2 – 103 minutter – USA – Instruktør: Chris Buck & Jennifer Lee – Medvirkende (danske stemmer): Kristine Yde Eriksen, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Martin Brygmann, Kenneth M. Christensen, Ken Hvedsegaard m.fl.