Filmanmeldelse: Stratos – Fascinerende græsk film noir i snegletempo

Stratos

4 popcorn

Det er sjældent et opmuntrende tegn, når en instruktør betegner sin film i pressen som ”Et eksistentielt psyko-hjertekardiogram af tale og tavshed”. Og undervejs i den 137 minutter lange græske film ”Stratos” kunne man da også godt have ønsket, at instruktøren Yannis Economides havde fundet defilibratoren frem og sat lidt mere skub i tingene.

For det går langsomt i ”Stratos” – også lidt for langsomt. Men det forhindrer ikke denne moderne græske film noir i at bore sig ind under huden på tilskueren og sætte sig fast, så den ligger og rumsterer længe efter, at man har forladt biografen.

Den midaldrende tidligere straffefange Stratos har to jobs. Om natten arbejder han på et bageri, mens han om dagen er en yderst effektiv lejemorder, der uden tøven eller samvittighed planter kugler i hovedet på sine intetanende ofre.

Stratos mentor er den lokale gangsterboss Leonidas, der nu sidder i fængsel. Hans bror Yorgos har fundet på en redningsplan. Hans folk arbejder i døgndrift på at grave en tunnel ind under fængslet, og Stratos afleverer pligtskyldigst alle sine lejemorderhonorarer til projektet.

Langsomt begynder det imidlertid at gå op for ham, at man aldrig skal stole på en gangster. Og samtidig presses Stratos af den rivaliserende gangsterboss Petropoulos, der gerne vil hyre ham.

På privatfronten er Stratos eneste venner naboen Makis og dennes smukke søster Vicky, der er i dyb gæld til Petropoulos, som derfor tvinger Vicky til at gå i seng med sig. Da Stratos finder ud af, at Makis og Vicky også er villige til at lade Petropoulos forgribe sig på Vickys mindreårige datter Katerina, slår det revner i hans ellers følelseskolde panser. Han må nu træffe et valg, det også kan sætte hans eget liv på spil.

Yannis Economides regnes for at være en del af den nybølge inden for græsk film, der er opstået i kølvandet på landets økonomiske krise..

Det er da også tydeligt – måske endda for tydeligt – at Economides har villet lave et portræt af Grækenland i krise, hvor indbyggerne er blevet skubbet ud over de normale, moralske grænser. Et land hvor selv gangstere bryder deres egne æresbegreber, hvor forældre bliver alfonser for deres børn, og hvor de få priviligerede lever et dekandent liv i luksus.

I dette morads får Stratos-figuren status som en retfærdighedens beskyttende engel, der forsøger at redde de små glimt af håb, der endnu er tilbage – i dette tilfælde Katerinas uskyld.

Historien om en lejemorder, hvis verden begynder at skride i det øjeblik, han bliver følelsesmæssigt involveret, er da heller ikke ny. Den så man for eksempel allerede i Luc Bessons ”Leon” (1994).

Som sagt bevæger fortællingen i ”Stratos” sig kun langsomt frem, og det gør det ikke bedre, at Economides i filmens mange og lange dialoger lader sine hovedpersoner gentage den samme sætning igen og igen. Det hele kunne snildt være skåret ned med i hvert fald 20-30 minutter.

På plussiden hører de faste indstillinger og den naturalistiske lyssætning, og så ikke mindst Vangelis Mourikis i rollen som Stratos. Hans furede, livstrætte og udtryksløse ansigt er filmens absolutte omdrejningspunkt.

Man får ikke just fornyet sine forhåbninger for menneskehedens frelse ved at se ”Stratos”, men hvis man kan indstille sig på dens tempo, er der mange mindeværdige scener og billeder undervejs.-

Stratos – 137 minutter – Grækenland, Tyskland og Cypern – Instruktør: Yannis Economides – Medvirkende: Vangelis Mourikis, Vicky Papadopoulou, Petros Zervos, Yannis Tsortekis, Giorgos Giannopoulos, Yannis Anastasakis, Veronica Naujoks m.fl.