Filmanmeldelse: Don Fabijans bekendelser – Katolsk præst blander sig i kampen for flere børn

Don Fabijans bekendelser

4 popcorn

Hvor mange kroatiske film har du set? Sandsynligvis ikke så mange. Kroatien hører bestemt ikke til de mest kendte filmlande i Europa af flere grunde. Dels satte krigen i 90’erne en effektiv stopper for al seriøs filmproduktion i landet. Dels blev de kroatiske film i stor stil ignoreret af kroaterne selv.

Det billede er langsomt ved at ændre sig, og den kroatiske filmbranche rider i øjeblikket på en nybølge. Positive omtaler og priser på internationale filmfestivaller har fået hjemmepublikummet tilbage i biograferne, når der er kroatiske film på plakaten.

Blandt disse nybølgefilm er Vinka Bresans ”Don Fabijans bekendelser”, der opnåede det største billetsalg for nogen kroatisk film, da den havde premiere sidste år.

På kroatisk hedder filmen ”Svecenikova djeca”, som direkte oversat betyder ”Præstens børn”, hvilket nok ville have været en endnu mere passende titel.

Den unge katolske præst Don Fabijan (Kresimir Mikic) bliver sendt til en lille badeby å en ø i Adriaterhavet for at bistå/erstatte byens uhyre populære ældre præst.

Det er et utaknemmeligt job at skulle leve op til forgængeren, og for at få fodfæste i den lille lokalbefolkning beslutter han sig for at blande sig i byens faldende indbyggertal.

Nu forhindrer katolske præsters tro jo, at de selv sætter skub i fødselstallet, men da Don Fabijan opdager øens store skjulte salg af kondomer fra den lille kiosk på havnen, udtænker han en anden plan.

I samråd med byens apoteker og med kioskejeren udskifter han p-pillerne med vitaminer og prikker små bitte huller i kondomerne.

Og så går det ellers løs med babyboom, intriger og uægte fædre på stribe. Der knaldes til højre og venstre, og da paven sender en biskop op for at undersøge baby-miraklet, begynder han at mistænke Don Fabijan for selv at dyrke sex. Men det er helt okay, så længe han holder sig fra små børn, mener biskoppen.

På den måde har ”Don Fabijans bekendelser” svært ved at beslutte sig for, om den vil være folkekomedie eller et samfundskritisk indlæg mod den katolske kirke.
Så selv om ø-livet skildres både energisk og veloplagt, bliver det alligevel aldrig morsomt for alvor, og det hjælper ikke, at de fleste af filmens personer er stereotype klichéer (den racistiske krisveteran, den skøre kone, den dumme politibetjent etc.).

Det starter ellers lovende, men alle de morsomme ting, som den barokke humor kunne have udviklet sig til, får ikke lov at udvikle deres fulde potentiale, hvilket er ærgerligt. ”Don Fabijans bekendelser” rammer måske nok kroaternes egen humor, men det er ikke helt nok set med danske biografbriller.

Til gengæld er det forfriskende med en film fra en del af verden, vi normalt hører alt for lidt til, og som faktisk tør udfordre samfundsinstitutioner som den katolske kirke og vise både dens gode og dårlige side.

Don Fabijans bekendelser – 93 minutter – Kroatien og Tyskland – Instruktør: Vinka Bresan – Medvirkende: Kresimir Mikic, Niksa Butijer, Marija Skaricic, Inge Appelt, Petar Atanasoski m.fl.