Filmanmeldelse: Mælkekrigen – Smuk og nuanceret islandsk fortælling

Der var engang, hvor Island berigede verden med sagaer. På samme måde strømmer der i disse år en flod af islandske fortællinger ud på film.

Den nyeste i rækken i danske biografer er Grimur Hákonarsons seneste film ”Mælkekrigen”. Sidste gang, vi hørte fra ham, var med det dybt menneskelige drama ”Blandt mænd og får” (2015).

Tematisk er de to film tæt beslægtede: ”Blandt mænd og får” handler om to gamle brødre i en afsidesliggende dal, hvor fåreavlen er livsgrundlaget både økonomisk og socialt, der må kæmpe for at redde deres elskede får. Og i ”Mælkekrigen” må et par eller rettere konen i parret tage kampen op mod en lokal andelsforening, der på mafiaagtig vis binder sine andelshavere.

Allerede fra starten slås det fast, at vi atter er blandt stoiske, vejrbidte islændinge, der er vant til at klare sig selv. I en klassisk scene, ser man således Inga hjælpe en ko med at kælve uden anden hjælp end nogle kæder, hun slår om hovene på kalven.

Sammen med sin mand Reynir driver hun et lille mælkebrug. Parret er som alle andre på egnen medlemmer af den lokale andelsforening, som sælger deres mælk videre til butikkerne mod, at andelshaverne køber deres udstyr i foreningens butik til oppustede priser. Foreningen ledes af Eyjólfur, som slår hårdt ned på alle, der forsøger at gå uden om det fælleskabet, og som holder øje med andelshavernes loyalitet via en stikker, der sladrer om sine naboer.

På et møde bryder Reynir med foreningen, men dør i et biluheld på vejen hjem. Da Inga er kommet over det første chok, overtager hun styringen af den nu fallitramte gård og sætter sig yderligere op mod andelstyranniet.

”Mælkekrigen” handler både om individets kamp mod overmagten og om sammenstødet mellem gammelt og nyt. Inga går i kamp mod andelsforeningen bevæbnet med sin personlige vrede og sin overbevisning om, at tiderne har forandret sig. Hun mener ikke længere, at bønderne har brug for andelsforeningen. Hun kan i stedet købe udstyr og materialer via Amazon og sælge mælken direkte til kunderne via internettet. Og hun bruger Facebook i sin kampagne mod foreningen.

Det er paradoksalt, hvordan de sociale medier og store, internationale netgiganter på den måde bliver den lille mand og kvindes frelsende helte.

I midten af dramaet sørger Arndís Hrönn Egilsdóttir i rollen som Inga for at holde begge ben solidt plantet på jorden som en anden vikingedatter. På den måde minder ”Mælkekrigen” også om Benedikt Erlingssons ”Kvinde på krigsstien”(2018), om end Grimur Hákonarson leverer sit protestbudskab på langt mindre bombastisk vis.

Samtidig er ”Mælkekrigen” også en feministisk fortælling om en moderne kvinde, der sætter sig op mod et konservativt og restriktivt patriarkalsk styre.

På den måde er Grimur Hákonarsons film endnu et skvulp i den islandske række af nybølgefilm, der på fornem trækker tråden fra de gamle sagaer til nutidens islændinges dramaer og slag.

Mælkekrigen – 92 minutter – Island – Instruktør: Grimur Hákonarson – Medvirkende: Arndís Hrönn Egilsdóttir, Sveinn Ólafur Gunnarsson, Sigurdur Sigurjónsson m.fl.