Filmanmeldelse: Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya – Pragtfuld kvindelig råstyrke i Nordmakedonsk film

Der snakkes rigtig meget om ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder i vores del af verden. Til gengæld hører vi ikke meget om disse ting fra de store dele af vores klode, hvor undertrykkelsen af kvinder for alvor er til at få øje på.

Derfor kommer den nordmakedonske film ”Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya” som mana sendt fra himlen. Det er over to år siden, at filmen ramte hovedkonkurrencen på Berlinalen som en åbenbaring, og nu kan den så få lov at lyse op i de danske biografsale i efterårsmørket.

Titlens Petrunya er en 32-årig kvinde i en lille makedonsk by. Hun er uddannet kunsthistoriker, men arbejdsløs og tvunget til at bo hjemme hos sine forældre. Og da hun i filmens start sendes til jobsamtale på en tekstilfabrik, siger den mandlige chef ligeud, at hun ligner en på 42, og at han ikke engang gider kneppe hende. Så nej, vi er tydeligvis ikke i MeToo-land.

Men Petrunya er ikke sådan at få ned med nakken. Da hun er på vej hjem, kommer hun forbi en af byens faste årlige arrangementer, hvor den lokale præst smider et kors i floden, som mændene derefter kappes om at få fat i.

Korset giver ifølge overtroen den heldige vinder  et helt års lykke og held. Så Petrunya springer efter en spontan indskydelse i vandet og får fat i det. Det skulle hun ikke have gjort – mener i hvert fald mændene, som først bliver vantro og derefter rasende over, at en kvinder på den måde trænger ind på deres enemærker.

I stedet for at blive hyldet, ender Petrunya til afhøring på politistationen, uden at kunne få at vide, hvad hun er anklaget for. Og mens både politichefen og præsten forsøger at presse hende til at give korset tilbage og indrømme, at hun aldrig skulle have taget det, samles en frådende gruppe hævngerrige mænd udenfor.

Instruktøren Teona Strugar Mitevska rammer perfekt balancen mellem drama og satire og mellem gamle patriarkalske traditioner og moderne feministisk oprør i den lille kedelige by. Filmen udstiller på kostelig vis dobbeltmoralen og de absurde tankegange, hvor der ikke findes nogen logiske eller fornuftsbetonede argumenter for, at Petrunya ikke har samme ret som mændene til at tage korset. Men samtidig er der også noget dybt skræmmende over de rasende mænd, der er parate til at tage loven i egen hånd og straffe den formastelige kvinde.

Det, der virkelig gør ”Gud eksisterer, hun hedder Petrunya” til en guddommelig oplevelse er imidlertid hovedpersonen selv. Debutanten Zorica Nusheva ejer simpelt hen sin figur med hud og hår fra første til sidste scene.

Med sin indre råstyrke er hun arketypen på en moderne kvindelig heltinde, der ikke vil finde sig i, at andre skal bestemme over hendes liv. Hendes kamp spejler lignende kampe hos kvinder overalt i verden og blæses ud med så meget selvtillid, at man er lige ved at klappe i hænderne.

”Vi kommer aldrig videre, hvis vi holder fast i traditionerne”, siger den kvindelige journalist, der dækker Petrunyas sag, mens den rasende lynchstemning piskes op omkring dem.

Det hele sættes yderligere i perspektiv af Petrunyas mor, der ikke begriber hvorfor nogen kvinde skulle ønske at bryde med status quo. På den måde bliver Mitevskas film ikke bare en medrivende fortælling om en kvinde, der helt på egen hånd udfordrer det mandsdominerede samfund, hun lever i, men et intelligent og passioneret kampråb omkring undertrykkelse i dets mange forskellige former.

Så ja, Gud  eksisterer virkelig i Nordmakedonien. Og hun hedder Petrunya.

Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya – 100 minutter – Nordmakedonien – Instruktør: Teona Strugar Mitevska – Medvirkende: Zorica Nusheva, Labina Mitevska, Stefan Vujisic, Suad Begovski m.fl.