Filmanmeldelse: Malous jul – Utilpasset plejebarn møder morderisk nisse

FDet er kun et par uger siden, at der var premiere på ”Julemandens datter 2” – et magisk univers med julemandsskoler og flyvende rensdyr.

Der er i bogstaveligste forstand en verden til forskel på denne eventyrjuleverden og den langt mere realistiske, danske decemberverden, som vi møder i instruktøren Claus Bjerres nye film ”Malous jul”.

14-årige Malou er stor af sin alder og har blåt hår. Hendes mor er død, faderen i spjældet og hendes storesøster Jessica i Roskilde er ikke noget ”godt miljø” for den unge teenager. Derfor bliver hun sendt i familiepleje på Lunø hos de søde og hjertevarme juleentusiaster Bibi og Leif. På vej derover understreger sagsbehandleren, at det er sidste stop, hvis ikke Malou skal anbringes på en institution.

”De bor ude på en eller anden lorteø”, klager hun i telefonen, og mødet mellem den utilpassede teenagepige og plejeforældrene forløber præcis så akavet og konfliktfyldt, som man kunne frygte.

”Julen siger mig ikke en skid”, udbryder hun provokerende, mens Leif og Bibi, der driver den lokale julestue hver december, så bekymrede til.

Men så sker der noget. Oppe på loftet bor der nemlig den arrige 425 år gammel nisse Nils, der er endnu mere indebrændt end Malou. De indgår en pagt, hvor nissen lover at skaffe hende væk fra øen, hvis hun laver så meget ballade som muligt.

Det gør hun så, men langsomt går det op for hende, at Leif og Bibi fortjener en chance. Nissen tager ikke dette stemningsskifte pænt. Faktisk går han rigtig meget nisseamok og forsøger at hugge hovedet af Malou, da hun er i bad.

Socialrealismen driver ned af væggene i Claus Bjerre julefilm, og det er filmens store plus, at det lykkedes at blande barsk plejebarns-virkelighed og juleeventyr.

Man kunne måske godt savne et enkelt strejf magi hist og her og lidt mere fortryllelse. Til gengæld er der ingen forloren julestemning eller talen ned til målgruppen.

På skuespilsiden er Jyttte Kvinesdal og Ulver Skuli Abildgaard et forfriskede valg som de juleglade plejeforældre med hjertet – også julehjertet – på rette sted. De to formår at få mange fine, følelsesmæssige nuancer med i deres indbyrdes spil.

Den vigtigste position er dog selvsagt rollen som Malou, og her er debutanten  Karla My Nordquist endnu et vellykket valg. Hun har teenagerens hvalpefedt og virker overbevisende, hvad end hun langer verbale lussinger ud, banker løs på eleverne i skolen eller troner i sin frustrerede ensomhed. Hende vil mange jævnaldrende kunne spejle sigt i.

Endelig giver Lars Ranthe den veloplagt gas som den næsten psykopatiske nisse, som visse steder får en til at tænke på gyserfiguren Chucky. Det er ikke hverdagskost at se nisser, som ønsker at skade mennesker fysisk og svinger med både økser og sabler. Sammen med rammehistorien om det utilpassede plejebarn er det med til at give filmen en mørkere stemning, end man normalt forventer af en julefilm.

For dem der er til Nissebanden og Lilleper til julebal i nisseland er ”Malous jul” måske lidt for socialrealistisk. For resten er den et kærkomment bud på en anderledes julefilm.

Malous jul – 88 minutter – Danmark – Instruktør: Claus Bjerre – Medvirkende: Karla My Nordquist, Jytte Kvinesdal,  Ulver Skuli Abildgaard, Lars Ranthe m.fl.