Filmanmeldelse: En,to, tresomt – Provokerende kærlighedsfilm lykkes ikke rigtig

En,to, tresomt

2 Popcorn

Man må sige, at dansk film sætter seksualiteten i spil i øjeblikket. For nogle uger siden viste Niels Arden Oplevs ”Kapgang” de første, famlende seksuelle eksperimenter mellem to teenagedrenge, og nu har instruktøren Claus Bjerre kastet sig over begrebet polyamorøsitet. Mere trendy kan det næsten ikke blive.

Det er ellers ikke sex, der har kendetegnet Bjerres instruktørkarriere. Faktisk er han mest kendt for at have genoplivet ”Far til fire” filmene. Seks Far til fire film er det blevet til – og ikke en eneste sexscene undervejs.

Men Claus Bjerre har åbenbart større ambitioner end folkelige familiefilm på samlebånd. Nu har den tidligere leder af instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole taget noget af et – må man nok sige – genremæssigt kvantespring og i stedet kastet sig over en eksperimenterende parforholdsfilm.

”En, to tresomt” udfordrer vores gængse forestillinger om parforholdet og den eneste ene. Det unge par Lucas (Lucas Alexander) og Siff (Siff Lundgreen) er knapt flyttet ind i deres nye lejlighed, da Siffs barndomsveninde Maria (Maria Cordsen) dukker op. Hun er netop skredet fra kæresten, er dybt ulykkelig og har brug for støtte og husly.

Lucas stritter imod, men som det skal vise sig gennem hele filmen, har han ikke så forfærdelig meget at skulle have sagt. Siff, der læser sexologi, er rummeligheden selv og vil ikke afvise sin veninde. Men da hun tager på studietur til Ærø for at lære om tantrasex, ved vi godt, hvor det bærer hen.

Lucas kan selvfølgelig ikke i længden holde fingrene fra den bramfrie Maria, der strutter nøgen rundt i lejligheden. Og Maria kan ikke lade være at gå til bekendelse, da Siff kommer hjem.

Her stopper Siffs rummelighed så – i hvert fald et par sekunder. Hun bliver vred, men erkender hurtigt, at hun ikke kan undvære Maria, og hun elsker jo Lucas, så hvorfor ikke deles om ham.

Inden længe har de to veninder udarbejdet et skema, hvor de på skift har sex med Lucas, der lige pludselig ser sig udstyret med to kærester og sengepartnere. Tilsyneladende enhver mands våde drøm, og så alligevel ikke. Lucas sørger i hvert fald for at få indført en ugentlig hviledag.
Man må anerkende Claus Bjerre for at ville og turde eksperimentere. Den slags er der brug for i dansk film.

Man må også anerkende, at det er lykkedes ham at lave den 85 minutter lange film med et minimalt budget og et minimalt filmhold. ”En, to, tresomt” er blevet til over en sommer og næsten udelukkende filmet i en lejlighed på Nørrebro. Den er blevet til i et såkaldt ”kreativt samarbejde” mellem Bjerre og de tre unge skuespillere, der sammen har skabt rollerne, så de endda er blevet udstyret med skuespillernes egne fornavne.

Desværre lykkes eksperimentet ikke rigtig. Det er ikke nok at ville være kontroversiel og provokere. En god film kræver troværdige figurer, gode skuespillere og en instruktør der har styr på sin film – og ingen af delene er til stede i Claus Bjerres film.

De tre personer balancerer hele tiden lige på kanten til at være klichéer, og der mangler ganske de nuancer og den dybde der gør, at vi virkelig tror på, at der for eksempel findes så rummelige personer som Siff.

På samme måde skinner det lidt for tydeligt igennem, at Lucas Alexander, Siff Lundgreen og Maria Cordsen ikke er professionelle skuespillere. Det kan de måske blive med tiden, men her er de for unge og uprøvede til at have den nødvendige tyngde.

Det mest ærgerlige er dog Claus Bjerres egen indsats. En mand med hans baggrund burde kunne levere noget mere overbevisende. ”En, to, tresomt” fremstår imidlertid aldrig som et helstøbt værk, men snarere som en ufærdig stileøvelse – og den er forbavsende uerotisk.

Jeg håber dog, at Claus Bjerre vil forsøge sig igen, for der er spændende takter i hans film, og emnet er som sagt højaktuelt. Det er bare synd, at han ikke kunne føre sit eksperiment til ende.

En, to, tresomt – 85 minutter – Danmark – Instruktør: Claus Bjerre – Medvirkende: Lucas Alexander, Siff Lundgreen, Maria Cordsen m.fl