FILM: Margrete den Første – Et stykke Danmarkshistorie bliver til dansk filmhistorie

Der er helt sikkert ikke mange, der husker instruktøren Charlotte Sielings to første film ”Over gaden under vandet” (2009) og ”Mesteren” (2017).

Men det kommer med garanti ikke til at gælde hendes nye film. ”Margrete den Første” er ikke blot en filmisk bedrift, både set med danske og internationale øjne. Den hamrer også ind med syvtommersøm, at her er endnu en dansk instruktør af international format.

Ud fra lærredet springer som ved at trylleslag ikke blot et stykke Danmarkshistorie, men et stykke af Nordens historie i starten af 1400-tallet og en af vort kongeriges mest karismatiske monarker.

Vi skriver 1402, hvor Margrete den første har nået, hvad hendes mandlige forgængere ikke kunne: Fred i Norden og en ny nordisk union mellem Sverige, Norge og Danmark.

Den Tyske Orden lurer dog stadig, så Margrete arbejder både på at stable en unionshær på benene og indgå en alliance med England ved at gifte sin adoptivsøn Kong Erik med den engelske prinsesse Philippa.

Men bedst som forhandlingerne om ægteskabet er i gang på slottet i Kalmar, sker det, der ikke må ske. Ud af det blå dukker en mand op fra Prøjsen og erklærer, at han er Margretes søn Oluf, som man ellers troede død 15 år tidligere.

Både hoffet og Margrete er rystede. Mandes opdukken bringer ikke blot forhandlingerne med hele den nordiske union i fare, og dronningen må træffe et umuligt valg presset af fortidens hemmeligheder og usynlige fjender.

Sieling og co. har klogeligt valgt ikke at lave en stor og tung biografisk film om hele Magrete den Førstes liv. I stedet nøjes de – med udgangspunkt i en aldrig fuldt belyst historisk hændelse – at fokusere på nogle få, intense dage.

Resultatet er et kammerspil fra middelalderen, hvor hofsnoge og rænkesmedere snor sig om hinanden i slottets fakkeloplyste korridorer, som var det en episode i ”Game of Thrones”.

Bjergtagende billeder smelter sammen med solide skuespilpræstationer. I midten står Morten Hee Andersen som den hårdt pressede kong Erik, der pludselig må se sin position truet, Jakob Oftebro som Margretes – måske – genopstandne søn Oluf, og Søren Malling som hendes kirkelige rådgiver Peder.

Oven over det hele troner (undskyld) monarken selv. Og hvem andre kunne have løftet denne rolle end Trine Dyrholm. For to år siden spillede hun hovedrollen i filmen ”Dronningen”. I denne film ér hun dronningen ikke bare af navn, men også af gavn. Med et nærvær og en intensitet, som kun en mester på sit felt evner at levere.

Det føles næsten klichéagtigt at rose Trine Dyrholm, men hun understreger igen, hvorfor hun er Danmarks måske bedste skuespiller. En plaget regent spændt ud til bristepunktet mellem hensynet til den union, hun selv har smedet, og hensynet til den søn, hun troede, hun havde mistet.

Kun de hårdeste kan bære sådan et pres uden at briste, og man forstår til fulde Margrete, når hun rider ud i regnen for at skrige sin frustration ud over havet.

Samtidig trækker filmen tråde til vore dages MeToo-diskussion, da Margrete redder den kvindelige slave Astrid fra sin kaperkaptajn Roar med følgende spydige kommentar: ”Ved du ikke, jeg har erklæret kvindefred i hele Norden. Det er forbudt at voldtage kvinder. Prøv at se, om du ikke kan finde en kvinde, der vil af egen fri vilje. Det skulle være meget ophidsende.”

Der går dog ikke længe, inden Margrete uden omsvøb sender den kvinde, hun lige har reddet, til sin adoptivsøns kammer for at udspionere Erik. Ingen baglæns moraliseren her.

”Margrete den Første” har kostet den nette sum af 70 millioner kroner. Mere skal der ikke til for at skabe storladen dramatik, der uden problemer kan konkurrere med udlandet. Hører man Oscar-fanfaren i det fjerne, eller er det endnu et trompetstød fra Kalmar?

Margrete den første – 120 minutter – Danmark – Instruktør: Charlotte Sieling – Medvirkende: Trine Dyrholm, Morten Hee Andersen, Jakob Oftebro, Søren Malling m.fl.