FILM: Memoria – Jagten på en lyd

FNogle gange stilles man over for en film, der ikke blot går i den fuldstændigt modsatte retning af blockbusterens velsmurte maskineri, men som samtidig på magisk vis undviger normale genrebetegnelser.

En sådan film er den thailandske mesterinstruktør Apichatpongs Weerasethakuls seneste film ”Memoria”, der både er hans første engelsksprogede film og den første, der foregår uden for Thailand.

Netop derfor er det heller ikke helt nemt at gengive handlingen i ”Memoria”, men lad mig alligevel forsøge:

Den skotske orkidéforsker Jessica tager fra Medellín i Colombia til hovedstaden Bogota. Hun skal dels studere svampe og mikrober, dels besøge sin søster, der er indlagt med en udiagnosticeret sygdom.

Men en morgen vågner hun til lyden af et dumpt drøn, som ingen andre kan høre. Da hun fortsætter med at høre lyden opsøger hun en lydspecialist ved navn Hernán for at genskabe og identificere den.

Det omtrentlige resultat bliver en lyd der beskrives som ”en stor betonkugle, der falder i en brønd af metal omgivet af havvand”.

Herfra udvikler de to et venskab, der igen sparker andre handlingstråde i gang. Tråde der blandt andet får Jessica til at tage ud på landet for at lede efter Hernán, der i mellemtiden er blevet væk.

Gjorde dette dig meget klogere? Ikke meget sandsynligvis. Til gengæld håber jeg, at det har gjort dig nysgerrig på selv at opleve ”Memoria” i biografen. For det er en film, der skal føles og sanses mere end forstås. Som et stykke fascinerende musik, der bølger frem og tilbage og trækker dig ind.

I en mere konventionel film ville Jessicas mystiske lidelse være det buldrende brændstof for en psykologisk thriller hvor præmissen handlede om at løse mysteriet.

Men sådan fungerer det ikke heldigvis ikke for Weerasethakul. I stedet skubber den thailandske mesterinstruktør sin fortælling ind i et mere eksistentielt terræn. Han er mindre interesseret i at opklare mysteriet end i at undersøge, hvordan små fysiske forhindringer kan ændre vores virkelighed fundamentalt – og åbne os over for de undere, der er rundt omkring os.

Og det er ikke kun den mystiske lyd, der huserer uden noget mønster. Weerasethakul har oversvømmet sin film med alle mulige andre lyde fra et tordenskrald til skriget fra en abeflok. På den måde tvinger han os til at forholde sig til, hvordan disse lyde danner et ufordøjet bagtæppe i vores liv.

Tilda Swinton er et perfekt valg til rollen som Jessica. Hendes rå umiddelbarhed har været lidt glemt på det seneste, men i ”Memoria” udstråler hun en hjemsøgt sagtmodighed som en kvinde med få tilknytningsforhold i livet, og som allerede har følt sig adskilt fra sine omgivelser længe før, at hun begyndte at høre den mystiske lyd.

I takt med, at Jessica trænger dybere og dybere ind i mysterier lader Swinton lag på lag forsvinde, nærmest som om Jessica transformere til et mere oprindeligt stadie. Og sjældent har man set Swinton mere sårbar end i Weerasethakuls film.

På den måde er ”Memoria” et mesterværk, hvis man forstår at stille på langt og lytte.

Memoria – 136 minutter – Colombia, Thailand, Frankrig, Tyskland, Mexico, Qatar, England, Kina og Schweiz – Instruktør: Apichatpong Weerasethakul – Medvirkende: Tilda Swinton, Agnes Brekke, Daniel Giménez Cacho, Jerónimo Barón, Juan Pablo Urrego, Jeanne Balibar m.fl.