“Folk siger vel i Herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.”
Sådan lyder et kendt citat fra Ludvig Holbergs komedie om Jeppe på bjerget. Det samme kunne man sige om hovedpersonen Maria i den norske instruktør Lilja Ingolfsdottirs geniale spillefilmsdebut ”Elskling”
Og ja, geniale er ordet, for sjældent har man set en parforholdsfilm, der i den grad kommer bag om de sædvanlige parforholdsklichéer om, at der altid er et ”offer”, når et parforhold går i stykker.
Det er så nemt at gå i forsvarsposition og kaste skylden over på den anden og bygge et alter op om sin egen givende og opofrende rolle. Og omvendt så utrolig svært at se splinten i sit eget øje og de mønstre, man selv er fanget af.
Det er denne svære øvelse, der lykkes for Lilja Ingolfsdottir.
Allerede i indlednings-sekvensen sætter hun scenen for filmens kærlighedskonflikt. Maria har to små børn med sin eksmand, da hun møder den lidt mystiske og karismatiske musiker Sigmund. Hun beslutter med det samme, at ham vil hun have – og efter lidt indledende tilnærmelse får hun ham. Alt er lutter idyl og hed sex.
Klip til syv år senere: Maria står i supermarkedet og kæmper for at holde styr på de to nye børn, hun har fået med Sigmund. Og hjemme venter de to ældste, der i mellemtiden er blevet teenagere, med kritik og skæld ud.
Så da Sigmund lidt senere vender hjem efter – igen – at have været væk halvanden måned for at passe sit musikerjob, bliver han mildt sagt ikke mødt med kærlighed og åbne arme fra sin kone.
Hun er udmattet af den daglige aleneskrue med børn og hjem og føler sig totalt fanget som baglandsperson i deres forhold. Og mens Sigmund nyder friheden i sit job, har hun mere end svært ved at finde overskud til at pleje sin egen karriere. Var der nogen, som sagde mental load?
Så Maria er vred – meget vred – og Sigmund trækker sig mere og mere væk og ind i sig selv for at komme bort fra hendes vrede. I løbet af nogle få timer og dage er deres forhold i dyb krise og på vej mod opløsning. Maria flytter ud for at få styr på sig selv, og en parterapeut bliver inddraget.
Her er det så, at ”Elskling” begynder at bliver rigtig interessant. Da Sigmund udebliver fra terapien, og Maria begynder at snakke alene med terapeuten, kommer hun langsomt i kontakt med sine egne uhensigtsmæssige mønstre. Og når frem til nogle svære erkendelser omkring sine egne problemer med nærhed, vrede, behov for samhørighed og frygt for at blive forladt, der stammer fra langt før, at hun mødte Sigmund.
Det er næsten uudholdeligt hårdt og samtidig dybt forløsende at følge Marias indre rejse og proces, der for filmens dynamiks skyld forceres en anelse. Men alligevel formår ”Elskling” bedre end nogen anden film, jeg kan huske, at skildre denne proces.
Og frem for alt viser den også, hvordan en erkendelsesproces kræver et trygt rum, hvor man føler sig mødt. For Maria opstår dette rum i en nøglescene, hvor terapeuten frem for samtale lader den dybt livsudmattede kvinde bruge sofaen til at hvile sig.
Helga Guren kaster sig med kæmpe mod og total hudløshed ind i rollen som Maria, der har mistet sig selv – og som må sande sine egne skyggesider og andel i sit parforholds krise. At der er en knivskarp balance mellem selvopofrelse og manipulation, og at opfattelsen af den andens reaktioner afhænger af den vinkel, man ser det fra.
Selv om Maria ikke er et ensidig sympatisk menneske, holder vi alligevel med hende – eller rettere måske netop derfor. De allerfleste vil kunne spejle sig i hendes reaktioner og i filmens smukke lære om at give sig selv lov til at blive elsket – også af sig selv.
Og til dem, der ikke magter at se deres egne fastkørte eller kuldsejlede forhold i øjnene, og derfor heller ikke orker at se en film om emnet vil jeg bare sige: Gør det alligevel. ”Elskling” er en gave af en film, der bliver ved at give, og den gør én klogere på sig selv.
Faktisk burde alle, der er i et parforhold eller overvejer at gå ind i et se denne film.
Elskling – 101 minutter – Norge – Instruktør: Lilja Ingolfsdottir – Medvirkende: Helga Guren, Oodgeir Thune, Kyrre Haugen Sydness, Maja Tothammer-Hruza, Heidi Gjermundsen m.fl.
