Jeg indrømmer blankt, at jeg har en kæmpe forkærlighed for coming of age film. Denne alder i et menneskes liv, hvor man snart forsigtigt snart totalt uovervejet impulsivt prøver at navigere i verden. Det er tankeløshedens alder, men også generthedens og nysgerrighedens.
Samtidig er jeg en lige så stor fan af franske film. For deres konstante evne til at underholde og engagere. For deres kreativitet. Og for instruktørernes evne til at balancere på den knivskarpe kant mellem alvor og lethed. Skabe lys og sjove øjeblikke selv i dybt bevægende dramaer.
Så den franske instruktør Louise Courvoisiers debutfilm ”Mælkevejen” rammer lige ind i mine kernepræferencer. Og kan det blive mære fransk end en film om ost.
Nu er det ikke fordi, at der mangler film om unge forældreløse, der pludselig skal finde deres egne ben og vej i livet. Men Courvoisier undgår let og elegant alle genrens klichéer med en historie, der både har tyngde, men også lethed. Og som er formidlet i et nænsomt næsten uskyldigt billedsprog.
Samtidig har den 31-årige instruktør klogt holdt sig til et miljø, hun kender. Nemlig sin egen landlige hjemegn i Jura-regionen i det sydøstlige Frankrig.
Et dejligt sted at vokse op, men også et sted som kan være barskt. Tag nu for eksempel filmens 18-årige hovedperson Totone. En ung knægt med uglet rødblondt hår, der bare ønsker at have det sjovt med sine venner, drikke sig fuld og finde nogen at dyrke sex med. Kort sagt prototypen på en teenagedreng. Men så dør hans far på tragisk vis og efterlader ham med en gård på randen af fallit. Og med en syvårig lillesøster, som han nu pludselig skal tage sig af.
Det er en stor mundfuld for Totone, der knapt nok kan tage vare på sig selv. Så hvad gør man så? Inspireret af de mange lokale ostefabrikker i området, beslutter han at skabe sin egen Comte-ost. Så velsmagende, at den kan vinde ostemagerkonkurrencen og præmien på 20.000 euro.
Han får hjælp til projektet af sine to venner. Den største udfordring er at skaffe mælk, men her bliver mødet med den unge pige Marie-Lise, der har sin egen gård, en uventet udvej for Totone. Ikke blot til at få mælk, men også til at udvide sin seksuelle horisont og blive en mere opmærksom elsker.
Forholdet mellem de to viser Courvoisiers dybe kendskab til sit eget miljø. Deres romantiske forbindelse udvikler sig ikke bare seksuelt, men også fysisk bundet sammen af den arbejds-intensive hverdag, de begge er fortrolige med. På den måde udruller ”Mælkevejen” sit eget magiske hverdagsunivers befolket af mennesker, der lever af håndens kraft. Og hvor relationer derfor bygger på det håndgribelige og ikke blot på tanker og forestillinger.
Derfor er det også befriende, at Courvoisere ikke forfalder til billige Hollywood-løsninger hverken i miljøbeskrivelsen eller filmens handling. Hendes fremstilling viser ikke en idealiseret Verden, men et portræt af et lille samfund, der med kærlig selvironi aldrig flyver højere, end vingerne kan bære.
På samme måde tumler Totone fra den ene dårlige beslutning til den næste. Hans liv er næsten som de stockcar-løb hans nære ven deltager i. Her får man også point for de koldbøtter man slår undervejs, så længe bilen stadig kan køre videre bagefter.
Courvoisier har med succes benyttet ikke-professionelle skuespillere til filmen. Det gælder også Clément Faveau, der leverer en fortryllende underspillet præstation som Totone. Han siger ikke meget, men alligevel er hele hans sårbarhed og komplekse følelser konstant nærværende. I et blik, en bevægelse af hovedet eller et træk med skulderen. På samme måde er Maïwene Barthelemy perfekt som den unge gårdejer Marie Lise, som Totone både bliver forelsket i og stjæler fra. I filmens måske mest følelsesfulde replik mellem de to, råder hun ham til at få fingeren ud og tage sig sammen.
Det hele rammes ind af filmens cinematograf Elio Balézeaux, der fanger de varm farvede landskaber og Totone sammen med vennerne på sin knallert eller bag rattet på sin traktor. På samme måde indfanges de intime scener på en måde, der er legesyge uden at være eksplicitte.
Læg dertil, at Courvoisier har fået sin mor og bror til at stå for filmens musik. Og resultatet sensommerens mest indtagende coming of age fortælling.
Mælkevejen – 92 minutter – Frankrig – Instruktør: Louise Courvoisier – Medvirkende: Clément Faveau, Maïwene Barthelemy m.fl.
