Filmanmeldelse: Hjem – Opfindsom animation med hang til klichéer

Hjem

3 Popcorn

Påsken har budt på et biografbesøg med den 7-årige og hendes veninde. Valget faldt på den nye animationsfilm ”Hjem”. Baseret på traileren var forventningerne høje, og bagefter var børnenes dom da også enstemmig: Den var virkelig god!

Da jeg spurgte, hvad der var det bedste, var svaret henholdsvis overraskelsen til sidst og, at rumvæsenet Oh skifter farve efter sine følelser. Men selvom alle elementer er lagt på plads til alle tiders film, er det som om ”Hjem” ikke rigtigt griber en om hjertet.

Setup’et er ellers godt. De små, nuttede rumvæsener bøverne er på evig flugt fra en anden race, de enorme og frygtindgydende Gorker. De har fundet en meget afsidesliggende planet, som de har tænkt sig at overtage, nemlig Jorden. Bøverne er pacifister, så for en gangs skyld er menneskeheden ikke truet af de invaderende rumvæsener. Nej, de bliver bare ”omorganiseret”, hvilket vil sige, at de smertefrit bliver transporteret til Australien til et velorganiseret ”Menneske-lykkelig-land”, mens resten af planeten så er til bøverne.

Bøverne er ultrakonforme og adlyder blindt deres leder Kaptajn Smek, undtagen Oh, som, sine gode intentioner til trods, er noget af en oggenok. Han snakker for meget, er klodset og distræt og falder konstant udenfor normen. Hans præmiebrøler er at sende en housewarminginvitation med koordinaterne på sin nye lejlighed ud på email til hele universet, herunder Gorkerne.

Det bliver han selvsagt ikke populær på, og han flygter for at undgå at blive ”slettet”. Desværre har han som den eneste blandt millioner af bøver et unikt kodeord på sin email, så jagten går ind for at finde ham, for at mailen kan blive tilbagekaldt, før den når frem. Men da Oh stadig tror, at han skal slettes, slår han sig sammen med den utilpassede 12-årige pige Tip, der ved en fejltagelse blev efterladt et sted i en amerikansk storby og er opsat på at finde sin mor (var der nogen som sagde ”Alene hjemme”)

Så starter en noget anderledes roadmovie med katten Gris på bagsædet, slush ice som drivmiddel og en hel del fjendtlighed mellem Tip bag rattet og hendes passager.
Det umage par viser sig naturligvis undervejs at have langt mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro, blandt andet deres vanskeligheder med at passe ind. Og netop dette fællestræk viser sig naturligvis at være nøglen til at redde både bøverne og Jorden i sidste ende.

Selvom alt er lagt til rette til alle tiders rørende og morsomme film, formår ”Hjem” dog hverken at blive rigtigt rørende eller rigtigt morsom.

Det er ikke fordi, det er en dårlig film. Den er velturneret og indeholder opfindsomme og underholdende momenter, så som bøvernes aparte kostvaner og deres opfattelse af, hvad der er nyttigt og unyttigt på vores planet. Men alligevel bliver filmens konflikter og relationer for banale til at de rigtigt formår at engagere. Det, der er tænkt som intertekstuelle referencer, bliver blot klichéer, og moralen – at de skæve også er de bedste til at tænke ud af boksen – kommer bare til at virke som flødeskum på en kage, der allerede er for tung.

”Hjem” ender derfor som en film på det jævne set med voksenøjne, ærgerligt nok. Hvis du kun går i biffen for børnenes skyld, er dommen fra de 7-årige imidlertid klar. Den er helt i top! Men se den i 2D, for 3D er som i så mange andre tilfælde også spildt på denne film.