Filmanmeldelse: Idealisten – Løgnen om Thule-ulykken

Idealisten

5 popcorn

Da statsminister Poul Schlüter den 14. januar 1993 klokken 18.00 meddelte, at den borgerlige regering trådte tilbage på grund af Tamil-sagen, reddede han i samme åndedrag udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen fra en lige så stor skandale.

Dagen efter skulle Ellemann nemlig have været interviewet på direkte TV af journalisten Poul Brink. Emnet var Thule-sagen, som Brink på det tidspunkt havde brugt fem år og en anseelig del af sine private midler på at undersøge.

Interviewet, der aldrig blev til noget, skulle have været kronen på værket. Den endelige hudfletning af ministeren for den mørkelægning, der var sket, efter at et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire brintbomber den 21. januar 1968 styrtede ned ved den amerikanske Thule-base.

Dette er grundingredienserne i Christina Rosendahls nye film ”Idealisten”, der på næsten dokumentarisk vis fortæller historien om Poul Brinks optrævling af Thule-sagen.

I 1988 blev Brink opsøgt af den tidligere, danske Thulearbejder Marius Schmidt. Han hævdede, at en række af de Thuearbejdere, der var med til at rydde op efter flyulykken og fjerne den radioaktive sne, nu var ramt af mystiske hudlidelser og kræft.

Da Poul Brink begyndte at undersøge sagen, løb han snart ind i en mur af løgne og fortielser fra såvel de danske som de amerikanske myndigheder. Det, der til at begynde med handlede om utilstrækkelig beskyttelse af Thulearbejderne under oprydningen, viste sig snart at gemme en endnu større skandale: At den tidligere danske statsminister H. C. Hansen i al hemmelighed havde givet amerikanerne lov til at have atomvåben på dansk jord, selvom  det var lodret i strid med Danmarks officielle atomvåbenpolitik.

Der er med andre ord tale om et stykke væsentligt Danmarkshistorie, som fuldt ud fortjener en film – og heldigvis er Christina Rosendahl kvinde for at løfte opgaven.

Hun har dygtigt blandet billed- og lydoptagelser af ulykken og de centrale personer med optagelser af filmens skuespillere. Det er selvfølgelig svært at sætte nogen til at spille nulevende politikere som Uffe Ellemann Jensen og Niels Helveg Petersen, og her er ”Idealisten” da også i glimt faretruende tæt på det revy-karikerede.

Til gengæld er Peter Plaugborg et fund til den centrale rolle som Poul Brink. Selv om ingen vil kunne forveksle de to udseendesmæssigt, lykkes det for Plauborg at ramme Brinks væremåde, gangart og grimme vindjakke, så selv gamle kolleger har følt det, som om der gik et genfærd over lærredet, når de så filmen.

Brink fremstilles som en ener, en klassisk nyhedsjournalist, der stædigt bider sig fast i sin historie og nægter at slippe den igen, og som hele tiden må balancere mellem at engagere sig i sagen og involvere sig for meget. Selv da andre forsøger at overbevise ham om, at danskerne er ligeglade med, om politikerne har løjet, slipper han ikke sin tro på sandhedens betydning for et demokratisk samfund, og bliver på den måde til tittelens idealist.

Det er også Christina Rosendahls fortjeneste, at filmen bevarer en nerve og en spænding. Selv om det meste af den foregår i redaktionslokaler og til møder bliver man lige fra starten engageret i såvel det menneskelige drama om Thulearbejderne som i dramaet om det politiske bedrag.

Kun et enkelt sted, har filmen dramatiseret historien mere end virkeligheden. I en central scene læser Poul Brink for åben skærm den fulde ordlyd op af H. C. Hansens brev til den amerikanske præsident. I virkeligheden refererede han blot fra det, men dette lille kunstgreb skal være manuskriptforfatterne tilgivet – også selv om de dermed begår samme synd som de danske politikere og lader målet hellige midlerne.

Det lykkedes både for Poul Brink at skaffe Thulearbejderne en kompensation og få sandheden frem om den danske udenrigspolitik under den kolde krig. Den bedrift fik han Cavling-prisen for i 1997. Få år senere faldt han imidlertid om under en løbetur og døde kun 49 år gammel. Hans død foregribes i filmen, hvor Poul Brink under en løbetur passeres af en mørklædt løber, der stopper op foran ham, men løber videre igen uden at vise sit ansigt.

Som sagt er ”Idealisten” en væsentlig film. Både i sit portræt af Poul Brink, men også fordi den gør det krystalklart, hvordan vi alle lever på en illusion om, hvordan vores verden er. Hvis der er noget, som ”Idealisten” viser, så er det, at politik og sandhed sjældent hænger sammen, og at politikernes løgne i sidste ende er undergravende for demokratiet, uanset de realpolitiske og strategiske hensyn.

Idealisten – 114 minutter – Danmark – Instruktør: Christina Rosendahl – Medvirkende: Peter Plaugborg, Søren Malling, Arly Jover, Thomas Bo Larsen, Jens Albinus, Henrik Birch, Nikolaj Cederholm m.fl.