Filmanmeldelse: The Duke of Burgundy – Sidse Babett Knudsen som lesbisk dominatrix i Stricklands dybt originale 70’er pastiche

The Duke of Burgundy

5 popcorn

Peter Strickland er en instruktør, der kan lide at gøre tingene anderledes. Det understregede han allerede i sin første film, det nådes- og nyttesløse hævndrama ”Katalin Varga” (2009), der blev optaget i Karpaterne med rumænske skuespillere. Og det blev endnu tydeligere med opfølgeren ”Berberian Sound Studio” (2012) om en engelsk lydmand, der får et sammenbrud mens han arbejder med italiensk gyser fra 70’erne.

I sin nye film ”The Duke of Bungundy” har han bevæget sig i en endnu mere outreret retning. Filmen foregår i provinsen i et uidentificeret Europæisk land, angiveligt i 60’erne. En kvinde ved navn Evelyn (Chiara D’Anna) banker på døren til et stateligt, vedbenddækket hus for sat gøre rent for den kommanderende Cynthia (Sidse Babett Knudsen). Hun bliver irettesat for at komme for sent, men går i gang med at tørre støv af, kun for at få at vide, at det ikke er gjort godt nok og at hun som straf skal massere Cynthias fødder.

Hvis nogen synes, at det ovenstående minder om en scene fra en blød B-films porno fra 70’erne a la Jess Franco og Jean Rollin, så har de fuldstændig ret. Det er nemlig lige, hvad det er, men på Strickland-manér. Metodisk dekonstruerer han genren med en vittig, idiosynkratisk udforskning af et sadomasochistisk lesbisk forhold og den stigende kløft mellem fantasi og rollespil og den banale, men langt mindre udfordrende virkelighed.

For næste dag gentager seancen sig ned til mindste detalje. Det hele er således et avanceret spil orkestreret af Evelyn. Cynthia, som man troede var den dominante partner, øver sine replikker og trommer nervøst med sine fingrer i luften, mens Evenlyn underdanigt skrubber hendes undertøj og trækker i trådene.

Men Cynthia længes efter et mere traditionelt forhold og får sværere og sværere ved at leve sig ind i rollen. Evelyn opdager overrasket, hvordan kontrollen begynder at slippe hende af hænde, og på den måde skifter magtbalancen mellem de to igen og igen som en løbsk kompasnål.

Det, der skulle være erotisk, får hurtigt noget absurd over sig. Som da Evelyn instruerer Cynthia i, hvordan hun skal lukke hende ned i en dragkiste med bundne hænder:

”Du må åbne igen når som helst inden for 24 timer, men ikke den første time, så er det ikke en overraskelse. Og heller ikke den sidste time.”

”Altså når som helst inden for 22 timer” svarer Cynthia med træt, sammenkneben mund og Sidse Babett Knudsens velkendte, tonløse sarkasme.

Det er hende, der leverer filmens humor, men også dens fortvivlelse og angst for at miste, for der er mere på spil her end bare end rolleleg. For Evelyn er det nemlig selve kernen i deres forhold, som hun nådesløst forfølger, og kan Cynthia ikke levere, er der andre, som kan. Hun begynder at kaste lange blikke efter en anden kvinde i landsbyen, og Cynthias jalousi får både legen til at krakelere og giver den en ny kant og intensitet.

Uden for deres rolleverden render Evelyn og Cynthia rundt i elegante kjoler og studerer natsværmere (titlen er navnet på en sådan) i en verden udelukkende befolket af kvinder. Det øger filmens Arthouse-udstråling, men også dens intensitet. Strickland kaster os lige lukt ind i et Angela Carter’isk fantasiunivers, hvor kønsorganer bliver hjertet i en frodig skov fyldt med sommerfugle.

Som blød porno betragtet er “The Duke of Burgundy” nærmest rørende kysk. Der er ingen nøgenscener og de lingeri-indpakkede elskovsscener handler lige  så meget om ømhed som om lyst. Og ja, filmen er umiskendeligt en mandlig film om kvinder, men også en mandlig instruktørs fantasi om tidligere filmfantasier om kvinder. På den måde lægger Strickland lag på lag og skaber en fascinerende, mangefacetteret fortælling.

Stilmæssigt er ”The Duke of Burgundy” en æstetikers våde drøm – omhyggeligt raffineret og så delikat som en natsværmers vinge. Filmfotografen Nic Knowland filtrerer sollyset gennem efterårsblade og stearinlyset gennem florlette gardiner og skaber med sine slørende lyseffekter en stil, der endnu engang minder om 60’erne og 70’erne.

I sidste ende er ”The Duke of Burgundy” en kompleks, melankolsk kærlighedshistorie, hvor kærligheden fastholdes ved at forhandle grænserne for begæret og forstå sin partners forventninger. Det er et mærkeligt, dybt originalt og forførende værk.

The Duke of Burgundy – 106 minutter – England – Instruktør: Peter Strickland – Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Chiara D’Anna, Eugenia Caruso, Monica Swinn m.fl.