Filmanmeldelse: Minions – Små gule håndlangere på egen hånd

Minions

4 popcorn

Som altid skal der uddeles mindst 100 popcorn til filmen, hvis det stod til datteren, som nød filmen i fulde drag og det er jo godt, når man har smidt over 200 kr. til billetter og 3D-briller. Men det er også næsten det bedste, man kan sige om denne storspillende pengemaskine.

Den nye Minionsfilm er en prequel til de to ”Grusomme Mig” film (2010 og 2013). Vi følger her de små håndlangere fra deres oprindelse i ursuppen til deres møde med Gru i 1968. Deres eneste formål i livet er at tjene den til enhver tid værende største skurk. Men skurke har det med at dø, så de ender med at skabe sig et hjem i en isgrotte på en afsides ø, hvor de udvikler en civilisation, der på mange måder minder om menneskehedens. Efter mange tusinde år er de dog sunket ned i en kollektiv depression, fordi de mangler en skurk, de kan tjene. Tre modige minions, Kevin, Stuart og Bob begiver sig ud af grotten for at finde den allerstørste superskurk og stille deres art i vedkommendes tjeneste.

Efter en farefuld færd befinder de sig endelig i New York, hvor den første opgave er overhovedet at finde sig tilrette i det moderne storbyliv. De små gule væsener er dog forbløffende tilpasningsdygtige og opfindsomme opportunister, og ved et tilfælde opdager de, at der bliver afholdt en skurkekonference i Orlando, Florida. Straks begiver de sig på vej, og begivenhederne begynder for alvor at tage fart.

Det virker som en god ide at lave en film om de elskelige små skurke, og filmen indeholder da også en del gakkede løjer og gadgets, som nok kan underholde ungerne. For den voksne animationselsker mangler historien dog i nogen grad dybde. På gadgetsiden byder den på 60’er-futurisme i bedste James Bondstil, og minder til tider lidt om fantastisk poetiske ”Big Hero 6” (2014), mens den med sine diminutive særlinge i hovedrollerne desværre lægger sig op ad den noget mindre vellykkede ”Hjem” (2015).

Kevin, Stuart og Bob er godt nok nuttede med deres skøre sprog og spøjse indfald og giver os indblik i, hvad vi nok havde luret: At minions ikke bare er en skare af gule lemminger, men excentriske personligheder med følelser og gensidig omsorg. De er ganske rørende i deres forsøg på at formilde deres første herskerinde med det fantastiske navn Scarlet Overkill, som de kommer til at gøre meget, meget vred.

Filmen indeholder da også en del sjove scener. For eksempel bliver de taget op af en meget usædvanlig familie, som tilfældigvis også skal til skurkekonference, så siger jeg ikke mere. Og ind imellem er der da også et par ok gode grin, men rigtigt godt bliver det aldrig.

Og igen, igen må man konstatere, at 3D er fuldstændig spildt på alt andet end rum-, luft-, og undervandsfilm. Kun i indledningssekvensen, der, som nævnt foregår i ursuppen, fungerer det godt. Ellers får man ikke andet ud af 3D, end at få underteksterne helt op i ansigtet. Det er man heldigvis forskånet for, når man ser filmen med dansk tale.

Minions – 91 minutter – USA – Instruktører: Kyle Balda og Pierre Coffin – Medvirkende (stemmer): Stine Stengade, Lars Mikkelsen, Max Hansen, Kenneth Christensen, Xenia Lach-Nielsen, Szhirley, Hans Henrik Bærentsen m.fl.