BUSTER 2015: Papirfly – Lille australsk perle åbnede BUSTER

Papirfly

4 popcorn

Forleden åbnede BUSTER filmfestivalen i Nordisk Films nye biografcenter i Fields med den australske film ”Papirfly” – en film der målt på næsten alle parametre var den ideelle åbningsfilm.

Instruktøren Robert Connolly har nemlig leveret noget så sjældent og eksotisk som en ægte gammeldags børnefilm. En af den slags, hvor historien er opbyggelig, personerne sympatiske uden at blive karikerede og kulisserne flotte, og hvor fantasien får frit løb.

Samtidig må det være den første film nogensinde, der beskæftiger sig med verdensmesterskabet i kast af papirfly (som faktisk eksisterer i virkeligheden).

12-årige Dylan lever inde i landet i den østlige del af Australien med sin far Jack. Hans mor er blevet dræbt fem måneder tidligere i en trafikulykke, og siden har hans far været ude af stand til andet end at ligge på sofaen. Dylan sørger derfor både for sig selv og faderen.

En dag få hans klasse en gæst, der vil lære eleverne at folde papirfly. Da Dylans fly holder sig svævende væsentligt længere end nogen af de andres, bliver han fanget af papirflys-verdenen.

I første omgang får han overtalt Jack til at køre sig til de regionale mesterskaber i papirflys-kast, hvor han ender med at gå videre til verdensmesterskaberne i Japan. I Sidney møder han også den søde, japanske pige Kimi og den mindre søde Jason, der indædt ønsker at vinde.

Spørgsmålet er nu, hvordan Jack får skaffet penge til at komme til Japan, og hvordan han knækker koden til at folde det perfekte papirfly. Her får han hjælp af Kimi og af sin fandenivoldske farfar, der er det lokale plejehjems don juan, og ikke viger tilbage fra et lille hurtigt indbrud.

Robert Conolly, der mest er kendt for mere politiske film som balibo (2009) og ”Underground: The Julian Assange Story” har ingen problemer med at skifte fokus til børnehøjde. Hans fanger børnenes fascination og undren og deres evne til at se muligheder klokkerent, godt hjulpet på vej af naturtalentet Ed Oxenbould i rollen som Dylan.

Den flotte australske natur, suppleres med flot udførte flyveture med papirflyene, der løfter filmens tekniske niveau og som – måske – også ville gøre sig i 3D.

Filmens pointe med, at ”Det ikke handler om at vinde, men om at bygge noget overraskende og fantastisk”, klinger sympatisk, lige som Dylans forsøg på at bruge konkurrencen til at hive sin far ud af hans sorg-dødvande.

Plottet er fyldt med huller, men de overhales indenom af historiens simple styrke og appel. På den måde lykkes det for Conolly at servere en ganske alvorlig baggrundshistorie om liv og død i sin papirflyslette indpakning. Og trods de stereotype bifigurer har filmen uventet meget dybde.

Samtidig ligger ”Papirfly” fint i forlængelse af BUSTERs to hovedtemaer om ”mod” og ”brug/misbrug”. Dylan har således modet til at drømme om at vinde verdensmesterskabet, mens Jack er et eksempel på, hvordan man kan vikle sig så langt ind i sorgen, at det spærrer for resten af livet.

Resultatet er en film, som gør en glad, hvad enten man tilhører den kernemålgruppe eller er voksen. Og så er det befriende med en film, der starter med en scene, hvor elevernes mobiltelefoner, ipads m.m. inddrages for at give plads til god, gammeldags fantasi.

Papirfly – 97 minutter – Australien – Instruktør: Robert Conolly – Medvirkende: Ed Oxenbould, Sam Worthington, Julian Dennison, Terry Norris, David Wenham, Nicholas Bakopoulos-Cooke, Ena Imai m.fl.