Filmanmeldelse: Villads fra Valby – Da Bulderby kom til København

Villads fra Valby
4 popcorn

Når man sidder og ser ”Villads fra Valby” er det i glimt som om, at Astrid Lindgrens idylliske Bulderby er flyttet til København, og man sidder lidt misundeligt og ønsker, at alle havde sådan en barndom.

Anne Sofie Hammers populære børnebogsserie, der har givet mange hyggestunder i tusindvis af danske hjem, har med instruktøren Frederik Nørgaards hjælp taget et vellykket spring til det store lærred.

Filmen følger den seksårige Villads fra den sidste magiske uge af sommerferien, før han skal begynde i skolen. Villads er det, man i moderne sprog kalder ”fantasifuld og kreativ”. Han er god til at lege og kan forvandle selv den mindste ting til et storslået eventyr, men netop derfor kommer han også tit i konflikt med de voksnes regler.

På mange måder minder han lidt om Emil fra Lønneberg: Han får tit skældud, men er ikke nogen samspilsramt eller utilpasset møgunge. Han er blot drevet af sig evigt legende nysgerrighed.

Derfor bliver mødet med 0. klasse også en kæmpe udfordring for ham. For samtidig med, at han er intelligent nok til at sætte læreren på plads, er det svært for Villads at sidde stille og følge med i timerne, når man helst vil dagdrømme eller har krudt i benene.

Og sådan følger filmen Villads’ møde med skolehverdagen, kærestebreve, venskaber, rollespilslege og så selvfølgelig alle de fantasifulde unoder: En skiftning af lillesøsters lorteble går helt galt, storesøster Amalies kladdehæfter bliver overtegnet og mors mobiltelefon ender med at smelte.

Frederik Nørgaards film er en hyldest til den frie fantasi og leg og en opfordring til at møde børnene på deres præmisser. Et sympatisk budskab i en tid, der med skolereformen er blevet præget af lange skoledage og resultatorienteret leg.

Af samme grund er filmens manuskript med instruktørens ord ”skrevet episodisk og uden en dundrende plotmotor”. Men netop her er en af svaghederne i ”Villads fra Valby”, både i forhold til bogoplægget, der har en fremadskridende historie, men også i forhold til filmens egen fremdrift. Det hele bliver lidt brudstykkeagtigt og hakkende og kunne med fordel have haft brug for en rød tråd til at binde det hele sammen.

Det tilgiver man imidlertid gerne, fordi Frederik Nørgaard samtidig har fundet naturtalentet Luca Reinhardt Ben Coker til at spille hovedrollen. Med sin umiddelbare charme og spillestil er han simpelt hen et fund til rollen.

Nogen vil sikkert indvende, at der er for lidt socialrealisme i ”Villads fra Valby”, og at lidt skilsmisser eller stress ville gøre den mere troværdig. Og ja Bulderby findes ikke i virkeligheden, heller ikke i Valby, men derfor er det jo stadig et utrolig hyggeligt og dejligt univers at træde ind i for filmens målgruppe. Og vi voksne kan mindes, hvordan vi selv som børn forvandlede vores forældres soveværelse til et svømmebassin, tømte støvsugerposen og brugte genboens datters hår som pensel.

Villads fra Valby – 78 minutter – Danmark – Instruktør: Frederik Nørgaard – Medvirkende: Luca Reinhardt Ben Coker, Iben Dorner, Ester Birch Bech m.fl.