Filmanmeldelse: The Hateful Eight – Blodig og skånselsløst underholdende western

The Hateful Eight

5 popcorn

“The name of the game here is patience” lyder rådet fra den ene af personerne til den anden, efter at “The Hateful Eight” har passeret 120 minutters mærket og er gået ind i sin tredje time.

Det er vise ord også for tilskuerne og siger lidt om den skala, som Quentin Tarantinos nye western-thriller bevæger sig på. For ”The Hateful Eight” er nemlig et meditativt kammerstykke, som kun gradvist afslører sine større og mere blodige ambitioner.

I det hele taget gør man klogt i at afstemme sine forventninger bare en anelse, inden man kaster sig ud i dette brillante og nådesløse filmværk, men bare rolig. Ligesom med tålmodigheden er det hele besværet værd.

For det første skal man ikke tro at Tarantinos brug af det sjældne og eksklusive Ultra 70mm Panavision format betyder, at man nu skal svælge i et overflødighedshorn af fantastiske landskaber. Dette er ikke en Sergio Leone film, selv om man kunne forledes til at tro det, og størstedelen af handlingen foregår i et enkelt rum.

For det andet skal man ikke forvente action-scener hver 10. minut. De kommer, men der bygges længe og effektivt op, så da tingene endelig eksploderer, sitrer man af ophobet spænding. For spændende er det, men spændingen udspringer af de mange dialoger og skuespillernes evne til at levere dem.

Endelig er det bedst at opfatte ”The Hateful Eight” som var man en tur i teatret. For det er, hvad Tarantinos film er (og som man også kunne opfatte f.eks. ”Håndlangerne”): Et teaterstykke forklædt som film, hvor man har omplantet et Agatha Christie mordmysterium til Wyomings sneomsuste bjerge – komplet med ouverture, titel på de forskellige kapitler og pause undervejs.

Vi er i årene lige efter den Amerikanske Borgerkrig hvor modsætningerne mellem syd og nord stadig løber som dybe, blodige sår. Dusørjægeren John Ruth (Kurt Russell) – bedre kendt som ”The Hangman – er sammen med kusken O.B. (John Parks) på vej gennem det øde landskab i en diligence med seks heste spændt foran og en truende snestorm lige i hælene. John Ruth er ved at transportere den hærdede og hensynsløse forbryderske Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh) til Red Rock, hvor hun skal hænges for mord.

På vejen møde de en anden dusørjæger, nordstatsveteranen Major Marquis Warren (Samuel Jackson), en mand med en blodig fortid i krigen, der er den stolte indehaver af et brev fra selveste Abraham Lincoln, som han altid har på sig. Warren har et bundt lig, som han skal indkassere dusøren for i Red Rock, og han får nødtvungent lov at køre med. Det samme gælder den unge overløber Chris Mannix (Walton Goggins), som de også møder undervejs, og som hævder, han er byens nye sherif.

Snestormen tager til og tvinger diligencen til at gøre holdt ved det kendte diligence-stopover kaldet Minnie’s Haberdashery. Minnie og hendes personale er imidlertid forsvundet – efter sigende på familiebesøg – og i stedet træffer de fire fremmede mænd: Sydstatsgeneralen Sandy Smithers (Bruce Dern), den tavse cowboy Joe Cage (Michael Madsen), den charmerende brite Oswaldo Mowbray (Tim Roth), som påstår han er Red Rocks nye bøddel, og mexicaneren Bob (Demian Bichir) der efter sigende vikarierer for Minnie.

Disse otte hensynsløse mænd er tvunget af omstændighederne til at blive sammen, indtil vejret klarer op. Men er de i virkeligheden fremmede over for hinanden? Og hvorfor ligger der en jelly bean på gulvet?

Mere skal ikke røbes her. Kun at ”The Hateful Eight” er rendyrket Tarantino, og hvis nogen havde håbet, at han omsider ville nedtone sin hang til ultravold og overdrevent brug af det racistiske n-ord, bliver de slemt skuffet..

Hvis man til gengæld forventer endnu en åndeløst stilistisk og intelligent Tarantino-film, så får man til fulde indfriet sine forventninger. ”The Hateful Eight” er en western, der på samme tid er intim og kolossal, og hvor Tarantino giver frit løb og udløser sin helt specielle crazy-sjove-voldelige lattergas over tilskuerne. Alt sammen til tonerne fra den ikoniske Ennio Morricone, der her leverer musik til endnu en western for første gang i 40 år.

Selv om det meste foregår i det samme rum, begynder de mange hjørner og kroge i dette indendørs interiør lidt efter lidt at føles som byer og ørkener – en følelse der forstærkes, da en af personerne foreslår, at man inddeler rummet i to dele, som repræsenterer henholdsvis nordstaterne og sydstaterne.

Som sagt minder set-up’et om en Agatha Christie historie, men modsat disse historier er der ingen mesterdetektiv til at kontrollere de andre. Den eneste autoritet, der er til stede i det overspændte rum er vold og våben og de endnu mere effektive trusler om vold. Alle personerne på nær Daisy er bevæbnet, andre våben ligger klar til at blive taget i brug, og alene det faktum, at der er en dusør på 10.000 dollars på Daisys hoved, er med til at skabe en stadig mere voldelig stemning. Hele denne førvolds-opbygning er i sig selv en form for vold, som omsider eksploderer på vanlig Tarantino-vis, så det nærmest minder om Brian de Palmas ”Carrie”.

Det hele drives også som vanligt hos Tarantino af dialogerne, der er vidunderligt onde, og hvor det, der starter som en hyggesnak, hurtigt udvikler sig til den mest nådesløse verbale tortur, eller et slag i ansigtet.

Historien folder sig smukt om sig selv i anden del, og skuespillet er lydefrit. Gamle, garvede Tarantino-veteraner med Samuel L. Jackson i spidsen giver den gas, men hvis nogen skal fremhæves, må det være Jennifer Jason Leigh. Sjældent har en kvinde taget imod så mange bank på film eller udvist så megen sadisme og ondskab.

Hvis man overhovedet skal indvende noget mod ”The Hateful Eight”, så er det netop dette, at det er umuligt at holde med nogen af personerne, fordi de alle er så usympatiske – hvilket ikke gør det mindre underholdende at følge.

Og så er der noget metaltræt over den overdrevne vold, der får en til at savne en god, gammeldags ublodig John Ford western i sort/hvid, hvor man altid vidste, hvem man skulle sympatisere med.

Men bortset fra det er ”The Hateful Eight” tæt på at være årets første mesterværk.

The Hateful Eight – 187 minutter – USA – Instruktør: Quentin Tarantino – Medvirkende: Kurt Russell, John Parks, Jennifer Jason Leigh, Samuel Jackson, Walton Goggins, Bruce Dern, Michael Madsen, Tim Roth, Demian Bichir