{"id":2316,"date":"2019-02-17T21:27:41","date_gmt":"2019-02-17T21:27:41","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2316"},"modified":"2019-02-17T21:27:41","modified_gmt":"2019-02-17T21:27:41","slug":"%ef%bb%bfberlinalen-2019-dag-10-israelsk-vinder-og-uventet-dansk-soelvbjoern","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2316","title":{"rendered":"\ufeffBerlinalen 2019 dag 10 \u2013 Israelsk vinder og uventet dansk s\u00f8lvbj\u00f8rn"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter 10 dages filmfestival faldt afg\u00f8relsen p\u00e5 den 69. Berlinale l\u00f8rdag aften. Her l\u00f8b den israelske film \u201dSynonymes\u201d med \u00e5rets guldbj\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

En overraskelse mente nogen, men hvorfor egentlig? Filmen om den unge israeler Yoav, der rejser til Paris opsat p\u00e5 at blive fransk og slippe af med sin nationale identitet, er tv\u00e6rtimod en typisk Berlinale-vinder. For i Berlin er man altid g\u00e5et efter film med politisk budskab. Og hvis de som her udspringer af en dybt personlig historie, ja s\u00e5 er man allerede godt p\u00e5 vej mod en pris. <\/p>\n\n\n\n

Filmen bygger delvis p\u00e5 instrukt\u00f8ren Nadav Lapids egne oplevelser. I sin takketale fremh\u00e6vede han blandt andet sin mor, der har klippet alle hans film, og som d\u00f8de sidste sommer.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHun arbejdede med at klippe filmen p\u00e5 sygehuset til det sidste\u201d, l\u00f8d den r\u00f8rende hyldest fra Lapid, der fortsatte:<\/p>\n\n\n\n

\u201dFilmen er en fejring af, hvad filmmediet kan.\u00a0Jeg ved, at mange i Israel \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 i Frankrig \u2013 vil finde denne film kontroversiel. Men det er okay at v\u00e6re kontroversiel.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Blandt aftenens egentlige overraskelser var til geng\u00e6ld, at Danmark fik en uventet s\u00f8lvbj\u00f8rn. Det var den 46-\u00e5rige filmfotograf Rasmus Videb\u00e6k, der vandt prisen for \u201dFilmkunstnerisk fornyelse\u201d for sit kameraarbejde i Hans Petter Molands \u201dUt og stj\u00e6le hester\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er, at denne film var blandt de mindst politiske i hovedkonkurrencen. Til geng\u00e6ld er den fyldt af undersk\u00f8nne billeder og stemninger fra gr\u00e6nselandet mellem Norge og Sverige.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet har netop v\u00e6ret en s\u00e6rlig opgave at skulle indfange de f\u00f8lsomme stemninger i den bog, som filmen bygger p\u00e5, og smide dem op p\u00e5 l\u00e6rredet, fortalte Videb\u00e6k i sin takketale. Han har tidligere st\u00e5et for billedsiden p\u00e5 store danske film som \u201dEn kongelig aff\u00e6re\u201d og \u201dKongekabale\u201d og h\u00e5ber p\u00e5 flere store opgaver i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 overraskende at s\u00f8lvbj\u00f8rnene for bedste mandlige og kvindelige skuespiller gik til de to hovedrolleindehavere i den kinesiske film \u201dSo Long, My Son\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Ikke fordi filmen var d\u00e5rlig \u2013 tv\u00e6rtimod. Men fordi den i udpr\u00e6get grad er et ensemblespil, hvor alle spiller godt, og hvor ingen derfor skiller sig ud. Her er der andre pr\u00e6stationer i andre film i hovedkonkurrencen, der ville have v\u00e6ret langt mere oplagte. <\/p>\n\n\n\n

Aftenen b\u00f8d ogs\u00e5 p\u00e5 to afskedshyldester. Den f\u00f8rste gik til den schweiziske skuespiller Bruno Ganz, der d\u00f8de l\u00f8rdag aften. Han blev blandt andet kendt for rollen som Adolf Hitler i \u201dDer Untergang\u201d (2004), og kunne senest opleves i Lars Von Triers seriemoderepos \u201dThe House That Jack Built\u201d (2018). Ganz, der blev 72 \u00e5r gammel, blev hyldet ved, at hele salen rejste sig og klappede.<\/p>\n\n\n\n

Den anden hyldest gik til Berlinalens afg\u00e5ende direkt\u00f8r Dieter Kosslick, der blev h\u00e6dret med en tale af den tyske kulturminister Monika Gr\u00fctters, der kaldte Kosslick en \u201dFilmhelt fra virkeligheden\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er lykkedes for Kosslick at placere Berlinalen p\u00e5 kanten af vor tids kontroverser og debat med film, der belyser sociale urimeligheder og tager stilling med tydelig bekendelse til samfundsm\u00e6ssigt medansvar for filmskabere og med en konsekvens indsats for ligeberettigelse, sagde den tyske kulturminister.<\/p>\n\n\n\n

De vigtigste priser blev fordelt s\u00e5ledes:

Guldbj\u00f8rnen
<\/strong>\u201dSynonymes\u201d (Nadav Lapid)<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8lvbj\u00f8rnen \u2013 Juryens store pris
<\/strong>\u201dGr\u00e1ce a Dieu\u201d (Francois Ozon)<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8lvbj\u00f8rnen \u2013 Alfred Bauer prisen
<\/strong>\u201dSystemsprenger\u201d (Nora Fingcheid)

S\u00f8lvbj\u00f8rnen \u2013 Bedste skuespillerinde
<\/strong>Yong Mei (So Long, My Son)

S\u00f8lvbj\u00f8rnen \u2013 Bedste skuespiller
<\/strong>Wang Jingchun (So Long, My Son)

S\u00f8lvbj\u00f8rnen \u2013 Bedste instrukt\u00f8r
<\/strong>Angela Schanelec (I Was At Home, But)

S\u00f8lvbj\u00f8rn \u2013 Bedste manuskript
<\/strong>Roberto Saviano, Maurizio Barucci og Claudio Giovannesi (Piranha).<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan gik den 69. Berlinale. Kosslicks sidste filmfestival vil desv\u00e6rre ikke blive husket som den bedste eller st\u00e6rkeste under hans ledelse. Det kunne man ellers godt have undt ham, men dertil var kvaliteten i hovedkonkurrencen for lav lige som antallet af stjerner p\u00e5 den r\u00f8de l\u00f8ber var alt for beskeddent.<\/p>\n\n\n\n

Nu er Berlinalens fremtid og 70. \u00e5rs jubil\u00e6um i 2020 i stedet lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 italienske Carlo Chatrian og tyske Mariette Rissenbeek, der overtager f\u00f8rertr\u00f8jen den 1. maj. Det skal blive sp\u00e6ndende at se, hvordan Chatrian, der er kendt for at l\u00e6gge stor v\u00e6gt p\u00e5 de filmiske kvaliteter, f\u00e5r sat sig pr\u00e6g p\u00e5 festivalen.<\/p>\n\n\n\n

Med disse ord siger CineMadsen tak for denne gang fra Berlinalen med dens mange indtryk og \u2013 forh\u00e5bentlig \u2013 p\u00e5 gensyn i 2020. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter 10 dages filmfestival faldt afg\u00f8relsen p\u00e5 den 69. Berlinale l\u00f8rdag aften. Her l\u00f8b den israelske film \u201dSynonymes\u201d med \u00e5rets…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2315,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,1],"tags":[],"class_list":["post-2316","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-filmfestival","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2316"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2317,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2316\/revisions\/2317"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2315"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}