{"id":2447,"date":"2019-06-02T22:28:59","date_gmt":"2019-06-02T22:28:59","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2447"},"modified":"2019-06-04T22:31:22","modified_gmt":"2019-06-04T22:31:22","slug":"filmanmeldese-rocketman-elton-john-biopic-er-en-aegte-og-sprudlende-musicalfilm","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2447","title":{"rendered":"Filmanmeldese: Rocketman \u2013 Elton John biopic er en \u00e6gte og sprudlende musicalfilm"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

And you can tell everybody this is your song
It may be quite simple but now that it’s done
I hope you don’t mind
I hope you don’t mind that I put down in words
How wonderful life is now you’re in the world

Indr\u00f8mmet, jeg er endnu l\u00e6ngere fra at v\u00e6re objektiv end normalt i denne anmeldelse. \u201cYour Song\u201d har altid v\u00e6ret \u201cmin sang\u201d, f\u00f8r jeg m\u00f8dte min kone, og \u201cvores sang\u201d ever after. P\u00e5 den m\u00e5de har jeg haft en uafbrudt musikalsk k\u00e6rlighedshistorie med Elton John, s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske.

Derfor elsker jeg ogs\u00e5 de ting, der lykkes i den nye Elton John biopic \u201dRocketman\u201d, lige som jeg hader de steder, hvor filmen fejler. Heldigvis h\u00f8rer \u201dYour Song\u201d \u00f8jeblikket til i den f\u00f8rste kategori. S\u00e5 allerede der er f\u00f8rste stjerne hjemme (jeg sagde jo, at jeg er endnu mindre objektiv, end jeg plejer).

Det begynder p\u00e5 bunden., hvor Elton John vakler ind til at AA-m\u00f8de p\u00e5 en rehabiliteringsklinik if\u00f8rt et skrigende orange kostume p\u00e5sat glitrende sten i alle farver med tilh\u00f8rende maske og dj\u00e6vlehorn.

Her s\u00e6tter han sig i rundkredsen og begynder at remse op: \u201dJeg er alkoholiker, stofmisbruger og sexafh\u00e6ngig, jeg lider af spiseforstyrrelser, og s\u00e5 er jeg i \u00f8vrigt shopaholic\u201d.

Derefter hvirvles vi tilbage til Elton Johns barndom som Reginald Dwight i London-forstaden Middlesex. Her vokser han op med en streng, frav\u00e6rende far og en uengageret mor, der begge er ude af stand til at give ham k\u00e6rlighed.

Den f\u00e5r han til geng\u00e6ld fra sin forst\u00e5ende bedstemor. Det er hende, der s\u00e6tter ham i gang med at spille p\u00e5 klaver, hvor han hurtigt viser sig som et gudsben\u00e5det naturtalent.

Han vinder et stipendium til Royal Academy of Music, begynder fra bunden at spille musik p\u00e5 en pub, laver et band og m\u00f8der via Liberty Records digteren Bernie Taupin. Det lyriske geni Taupin og det musikalske vidunderbarn Reginald er et match made in Heaven. Tilsammen forl\u00f8ser de hinandens potentialer optimalt b\u00e5de som kunstnerisk makkerpar og som livslange venner.

Resten er i virkeligheden bare historie, som man siger.

Reginald skifter navn til det mere mundrette Elton John (efternavnet skulle efter sigende v\u00e6re inspireret af John Lennon), og bryder for alvor igennem f\u00f8rst i USA og derefter i sit hjemland som en af sin tids allerst\u00f8rste musiske og kommercielle kunstnersucces\u2019er

Bagsiden er et liv med alkohol, h\u00e5rde stoffer, rugende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tomhed, problemer omkring sin homoseksualitet og selvmordstanker \u2013 lige indtil vendepunktet p\u00e5 klinikken.

Slut, prut finale og den s\u00e6dvanlige efterskrift, som fort\u00e6ller, hvordan Elton John nu har v\u00e6ret t\u00f8rlagt i n\u00e6sten tre \u00e5rtier, hvordan han og Taupin fortsat er venner, og hvordan Elton John i en meget moden alder omsider m\u00f8dte den k\u00e6rlighed, han s\u00e5 desperat har eftertragtet.

Her er det, at jeg gaber lidt, og stjernene falder fra mine fingrer ned i skraldespanden. For \u00e9t er, at “Rocketman\u201d g\u00f8r den klassiske biopic-fejl og pr\u00f8ver at skildre en persons liv p\u00e5 121 minutter gennem anekdotiske nedslag. Et andet og langt mere graverende er, at den mange steder forfalder til rene klich\u00e9er.

Det g\u00e6lder ikke mindst Eltons barndom og for\u00e6ldre, der fremstilles s\u00e5 endimensionelt, at det kun er det garvede skuespiltalent hos Bryce Howard Dallas og Steven Mackintosh, der redder dagen. En af Eltons halvbr\u00f8dre fra faderens andet \u00e6gteskab er da ogs\u00e5 siden st\u00e5et frem og ind\u00e6dt kritiseret det ensidige og usande billede, som \u201dRocketman\u201d giver af deres f\u00e6lles far.

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 fremstillingen af Hollywood, da Elton John og Bernie Taupin kommer til USA for f\u00f8rste gang: Et klip af Hollywood-skiltet..gab\u2026.et nyt klip af palmetoppe set nedefra\u2026.gab igen\u2026og et sidste klip fra Sunset Boulevard, og s\u00e5 er den ged barberet.

P\u00e5 grund af hans \u00e5benbare naturtalent fremst\u00e5r hele Eltons barndom og indledende succes i \u00f8vrigt s\u00e5 ubesv\u00e6ret, at der mangler modgang. Og da modgangen endelig s\u00e6tter ind, bliver den omvendt s\u00e5 massiv og langstrakt, at det tangerer klynkende navlepilleri.

At filmen p\u00e5 den m\u00e5de er sk\u00e6vvredet, skyldes helt sikkert den virkelige Elton John, der som executive producer har haft et stort ord at skulle have sagt omkring handlingen og indholdet i \u201dRocketman\u201d. Han har selv \u00f8nsket, at filmen skulle v\u00e6re meget mere eksplicit med hensyn hans m\u00f8rke sider og misbrugsproblemer end bio-pic\u2019en \u201dBohemian Rhapsody\u201d (2018) og Queen-forsangeren Freddie Mercurys liv. Derfor er det ogs\u00e5 lidt paradoksalt, at \u201dBohemina Rhapsody\u201d forekommer langt mere autentisk p\u00e5 alle planer end \u201dRocketman\u201d.

Til geng\u00e6ld vinder filmen i sine mange muscialsekvenser, der er et sandt overfl\u00f8dighedshorn af kreativitet. N\u00e5r et midlertidigt brud mellem Elton John og Bernie Taupin orkestreres af \u201dGoodbye Yellow Brick Road\u201d, n\u00e5r hans stofmisbrug og hjerteflimmer akkompagneres af \u201dDon\u2019t go Breaking My Heart\u201d, n\u00e5r han synker ned p\u00e5 bunden af en swimmingpool under et selvmordsfors\u00f8g og m\u00f8der sig selv som dreng til tonerne af \u201dRocketman\u201d eller bryder med sin familie mens \u201dSorry Seems To Be The Hardest Word\u201d, ja s\u00e5 sprudler l\u00e6rredet og filmen overskud. Det er her, at \u201dRocketman\u201d distancerer sig fra \u201dBohemian Rhapsody\u201d og springer ud som en \u00e6gte musicalfilm

P\u00e5 samme m\u00e5de er det let at tilgive instrukt\u00f8ren Dexter Fletcher, at han skaml\u00f8st leget med kronologien. Ved genskabelsen af Elton Johns f\u00f8rste, legendariske optr\u00e6den p\u00e5 spillestedet Troubadour i Los Angeles den 25. august 1970, g\u00e5r Elton op, s\u00e6tter sig ved klaveret og l\u00e6gger salen ned med en bragende udgave af \u201dCrocodile Rock\u201d. I virkelighedens verden var det \u201dYour Song\u201d han lagde ud med, mens \u201dCrocodile Rock\u201d f\u00f8rst blev indspillet to \u00e5r senere. Men det har ingen betydning, n\u00e5r musikken spiller og der skabes musikhistorie for \u00f8jnene af en.

Og da Elton s\u00e6tter sig stille ved klaveret hjemme og p\u00e5 f\u00e5 minutter skaber musikken til \u201dYour Song\u201d, mens Bernie Taupin pusler rundt i baggrunde, f\u00f8ler jeg g\u00e5sehuden risle ned af ryggen over Elton Johns talent og f\u00f8ler mig n\u00e6sten sv\u00e6vende som publikum i Troubadour-scenen.

Den sidste stjerne g\u00e5r til den britiske skuespiller og sanger Taron Egerton, der spiller titelrollen. Han er m\u00e5ske nok er lidt mindre kvabset og lidt mere adr\u00e6t end Elton John, men ellers rammer han hans mimik fuldst\u00e6ndig p\u00e5 kornet. Og s\u00e5 har Egerton insisteret p\u00e5 selv at synge alle sange \u2013 og slipper h\u00e6derligt fra det. Ikke d\u00e5rligt, n\u00e5r man er oppe imod en verdensstjerne. <\/p>\n\n\n\n

Rocketman \u2013 121 minutter \u2013 England og USA \u2013 Instrukt\u00f8r: Dexter Fletcher \u2013 Medvirkende: Taron Egerton, Jamie Bell, Richard Madden, Bryce Dallas Howard, Gemma Jones, Steven Mackintosh m.fl. <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

And you can tell everybody this is your songIt may be quite simple but now that it’s doneI hope you…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2446,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[53,58,1,4],"tags":[],"class_list":["post-2447","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biografi","category-musical","category-uncategorized","category-usa"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2447","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2447"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2447\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2449,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2447\/revisions\/2449"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2446"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2447"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2447"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}