{"id":521,"date":"2015-02-08T06:22:33","date_gmt":"2015-02-08T06:22:33","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=521"},"modified":"2015-02-08T06:22:33","modified_gmt":"2015-02-08T06:22:33","slug":"berlinale-interview-christian-braad-thomsen-fassbinder-det-dobbelte-menneske","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=521","title":{"rendered":"Berlinale Interview: Christian Braad Thomsen – Fassbinder det dobbelte menneske"},"content":{"rendered":"

\"Berlinale<\/a><\/p>\n

\u201dFor at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig, m\u00e5 man have sig selv endnu engang\u201d<\/p>\n

S\u00e5dan sagde den tyske filminstrukt\u00f8r Rainer Werner Fassbinder i sit sidste interview, og erkendte dermed den dobbelthed, der splittede ham i to i alle livets forhold.<\/p>\n

Otte timer senere, var han d\u00f8d kun 37 \u00e5r gammel, slidt op af en overdosis arbejde. P\u00e5 bare 13 \u00e5r n\u00e5ede Fassbinder at producere 60 film og tv-serier samt at skrive og\/eller instruere 30 teaterstykker og fire radiospil. Samtidig havde han som skuespiller medvirket i en lang r\u00e6kke af sine egne film og 12 gange i andres. Et produktionstempo og en arbejdsgalskab, der stadig er enest\u00e5ende i filmhistorien.<\/p>\n

Men det er ikke Fassbinders produktion, som denne januartorsdag har f\u00f8rt mig til Lavendelstr\u00e6de 9 i K\u00f8benhavn. Det er den tyske instrukt\u00f8rs dobbelthed, jeg fors\u00f8ger at indkredse, hos den mand i Danmark der kendte ham bedst, og som selv bliver ved at kredse om Fassbinder.<\/p>\n

Jeg m\u00f8der Christian Braad Thomsen i hans arbejdsk\u00f8kken. Rummet lever fuldst\u00e6ndig op til sin titel med et k\u00f8kkenbord, hvor stabler af papirer lever side om side med kopper og tallerkner. P\u00e5 spisebordet ligger en bog om Jytte Rex, den danske filminstrukt\u00f8rs ekskone med hvem han har sit eneste barn, datteren Rosamaria.<\/p>\n

Christian Braad Thomsen er i dag 74 \u00e5r, pr\u00e6cis dobbelt s\u00e5 gammel som Fassbinder var ved sin d\u00f8d. Om f\u00e5 uger skal han til filmfestivalen i Berlin, hvor hans nye portr\u00e6tfilm om Fassbinder er udtaget til Panorama-sektionen. Ned for at slutte den ring, der blev startet, da han i 1969 m\u00f8dte Fassbinder f\u00f8rste gang p\u00e5 Berlinalen. Ned for at markedsf\u00f8re den film, der har v\u00e6ret syv \u00e5r undervejs, og som er lavet for Christian Braad Thomsens egne penge, fordi Det Danske Filminstitut afviste at give den st\u00f8tte. Ned for at fort\u00e6lle den historie, som han har fortalt mange gange f\u00f8r, men aldrig s\u00e5 hudl\u00f8st som her.<\/p>\n

En stor del af filmen bygger s\u00e5ledes p\u00e5 hidtil ubrugte interviewoptagelser med en tydeligt udmattet og tiltagende beruset, men ogs\u00e5 meget reflekterende Fassbinder. Sekvenserne er optaget af Christian Braad Thomsen p\u00e5 et hotelv\u00e6relse under Cannes Festivalen i 1978, og de er s\u00e5 n\u00f8gne, at Christian Braad Thomsen de f\u00f8lgende 30 \u00e5r ikke vovede at gense dem. Men hvorfor s\u00e5 nu, og hvorfor igen?<\/p>\n

– Du lavede allerede en interviewfilm med Fassbinder i 1972 og har skrevet to biografier om ham i 1975 og 1983 som i 1991 blev sl\u00e5et sammen til en samlet biografi. Nu har du s\u00e5 lavet en portr\u00e6tfilm om ham. Hvorfor blive ved?<\/strong><\/p>\n

– Det skyldes en af mine tyske venner, Robert Fischer, der selv var ved at skrive en biografi om Fassbinder, og som havde h\u00f8rt om mine optagelser. P\u00e5 det tidspunkt havde de ligget i Filmmuseets arkiv i mange \u00e5r, men da han havde set dem, tvang han mig til at g\u00f8re det samme. Det var et chok og en \u00e5benbaring, og jeg vidste med det samme, at den film m\u00e5tte jeg lave.<\/p>\n

K\u00c6RLIGHEDEN<\/strong>
\n– Men hvad det, der g\u00f8r, at du aldrig bliver f\u00e6rdig med Fassbinder?<\/strong><\/p>\n

– Jeg forst\u00e5r det faktisk heller ikke selv. Jeg elskede Fassbinder, hvilket er underligt, fordi jeg er det mindst b\u00f8ssede, der findes. Normalt forbinder jeg k\u00e6rlighed med seksualitet, men s\u00e5dan var det ikke med min k\u00e6rlighed for ham, s\u00e5 han var aldrig en konkurrent til Jytte. Med denne film fors\u00f8ger jeg at forklare, hvad k\u00e6rlighed er med udgangspunkt i min egen k\u00e6rlighed til Fassbinder, men jeg tror ikke, det er lykkedes.
\nJeg fandt ud af, at k\u00e6rlighed ikke lader sig forst\u00e5 eller beskrive, hvilket vel ogs\u00e5 er en slags svar. Det t\u00e6tteste, jeg kommer p\u00e5 det, er, at alle i filmen beskriver Fassbinder som et barn. Et barn er jo det st\u00f8rste og mest elskede, man kan opleve, men ogs\u00e5 det, man kan blive mest provokeret af og vred p\u00e5. Fassbinder var et barn, der n\u00e6gtede at blive voksen, men samtidig den mest voksne og modne af os alle.<\/p>\n

– N\u00e5r man ser billeder af Fassbinder lignede han jo ellers ikke et sexsymbol.<\/strong><\/p>\n

– Lad mig forklare det p\u00e5 denne m\u00e5de: Fassbinder kunne se herrens ud og ligne en slagsbror, n\u00e5r han om aftenen sad og drak p\u00e5 et v\u00e6rtshus. Men n\u00e5r man s\u00e5 n\u00e6ste morgen oplevede ham, n\u00e5r han arbejdede, eller n\u00e5r han var forelsket, var han verdens smukkeste mand. Det m\u00e6rkelige er, at jeg oplevede noget af det samme, da jeg i sin tid lavede en film om Karen Blixen. Hun d\u00f8de i 1962, s\u00e5 jeg har aldrig m\u00f8dt hende personligt, men jeg interviewede Thorkild Bj\u00f8rnvig om hende. Han fortalte, hvordan hun s\u00e5 ud som en 90-\u00e5rig furie, n\u00e5r hun var vred, men at n\u00e5r hun var forelsket, s\u00e5 lignede hun en smuk, 18-\u00e5rig pige. Hver aften, n\u00e5r jeg gik hjem fra optagelserne, t\u00e6nkte jeg, at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re en film om Fassbinder.<\/p>\n

UDELADELSERNE<\/strong>
\nEn af de ting, der falder i \u00f8jnene, n\u00e5r man ser Christian Braad Thomsens film om Fassbinder, er det, der ikke er med i filmen. Det g\u00e6lder for eksempel det faktum, at Fassbinder i sine pubertets\u00e5r i vid udstr\u00e6kning ern\u00e6rede sig som tr\u00e6kkerdreng i K\u00f6ln \u2013 blandt andet sammen med Udo Kier, der senere skulle blive en af hans foretrukne skuespillere.<\/p>\n

– Jeg ville gerne have haft det med, men blev n\u00f8dt til at udelade det, fordi Udo Kier ikke \u00f8nskede at medvirke i filmen.<\/p>\n

– Du n\u00e6vner i det hele taget ikke meget om hans seksualitet herunder hans homoseksualitet?<\/strong><\/p>\n

– Det er til geng\u00e6ld helt bevidst. Fassbinder ville ikke have brudt sig om, hvis jeg havde fremh\u00e6vet hans homoseksualitet. Selv om vi kendte hinanden i 13 \u00e5r, diskuterede jeg aldrig hans seksualitet med ham. Med hensyn til det homoseksuelle, mente Fassbinder ikke, det var relevant, men at det i stedet drejede sig om det enkelte menneskes identitet, og hvordan den bliver skabt, frem for at putte folk i faste kasser.<\/p>\n

– I din biografi om Fassbinder fort\u00e6ller du om hans tilknytning til Action-Theater i M\u00fcnchen, hvor ogs\u00e5 den senere Rote Arm\u00e9 Fraktion-leder Andreas Baader var en hyppig g\u00e6st. I filmen n\u00e6vnes hans t\u00e6tte forbindelse til terroristerne imidlertid kun perifert?<\/strong><\/p>\n

– Igen var jeg tvunget til at nedtone denne del af Fassbinders liv, fordi alle de kilder, jeg kunne have brugt, enten er d\u00f8de eller ikke \u00f8nskede at udtale sig. Der er imidlertid ingen tvivl om, at Fassbinder stod i samme situation som terroristerne og med det samme opg\u00f8r med den for\u00e6ldregeneration, der var vokset op under nazismen. Jeg har b\u00e5ndoptagelser, hvor han forklarer, at stifterne af Rote Arm\u00e9 Fraktion ikke var afstumpede voldspsykopater, men h\u00f8jt begavede og f\u00f8lsomme unge.\u00a0 Til trods for disse egenskaber, var de if\u00f8lge Fassbinder ude af stand til at bruge dem p\u00e5 en konstruktiv m\u00e5de til at forandre samfundet, s\u00e5 de til sidst ikke s\u00e5 anden mulighed end at ty til voldelige aktioner. Han forstod deres valg og stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l ved, hvad de ellers skulle have gjort.<\/p>\n

– Alligevel valgte han selv en anden vej.<\/strong><\/p>\n

– Det gjorde han. Han udtalte selv som motto for sin sidste terroristfilm at \u201dJeg smider ikke med bomber, jeg laver film!\u201d. Hans film var hans opg\u00f8r med den voksne generation. Samtidig mente han, at terrorister \u2013 lige som Franz Bieberkopf i \u201dBerlin Alexanderplatz\u201d ville v\u00e6re endt som \u201dnazister\u201d. At de i deres kamp mod autoriteterne ville forfalde til automatreaktioner og efterligne pr\u00e6cis den opf\u00f8rsel, som de k\u00e6mpede imod.<\/p>\n

– S\u00e5 er der skuespillerinden Hanna Schygulla, der for mange er blevet n\u00e6rmest synonym med Fassbinders film. Alligevel n\u00e6vnes hun overhovedet ikke i din nye film?<\/strong><\/p>\n

For f\u00f8rste gang under interviewet virker Christian Braad Thomsen overrasket over sp\u00f8rgsm\u00e5let, inden han besvarer det kort:<\/p>\n

– I virkeligheden havde Fassbinder ikke en s\u00e6rlig t\u00e6t kontakt til Hanna Schygulla. Hun var med i hans f\u00f8rste film, men de br\u00f8d efter \u201dEffi Briest\u201d (1974), hvorefter de ikke arbejdede sammen i fem \u00e5r. Hanna var alt for meget r\u00f8dstr\u00f8mpe og \u00f8nskede at spille sine roller p\u00e5 en anden m\u00e5de, end Fassbinder ville have det, s\u00e5 derfor var de tit p\u00e5 kant med hinanden.<\/p>\n

FILMSPROGET<\/strong>
\n\u201dK\u00e6rligheden er koldere en d\u00f8den\u201d er et opg\u00f8r med f\u00f8lelserne, for jeg mener, at alle f\u00f8lelser kan manipuleres.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

Da udeladelserne er sat p\u00e5 plads, er det tid at tale om filmen, som er delt ind i syv overordnede kapitler. Det f\u00f8rste har titlen \u201dFilmsproget\u201d og handler om Fassbinders debutfilm \u201dK\u00e6rligheden er koldere end d\u00f8den\u201d, der blev vist p\u00e5 Berlin-festivalen i 1969, hvor den blev pebet ud af publikum. For den dengang 28-\u00e5rige Christian Braad Thomsen var den imidlertid en k\u00e6mpe aha-oplevelse.<\/p>\n

– Det var som at se verdens f\u00f8rste film. To dage, f\u00f8r Fassbinders film blev vist, havde Goddard vist sin film \u201dDen muntre hvilen\u201d i Berlin. Filmen ender med fem minutters sorte billeder uden lyd \u2013 en markering fra Goddards side af, at filmkunsten var d\u00f8d. P\u00e5 det tidspunkt var jeg ogs\u00e5 selv d\u00f8dtr\u00e6t af det konventionelle Hollywood-filmsprog og en filmverden, der var druknet i kommerciel, modebetonet billedinflation. S\u00e5 kom Fassbinders film, der var fuldst\u00e6ndig modsat: En lille sort\/hvid film, hvor kameraet hvilede s\u00e5 l\u00e6nge p\u00e5 skuespillerne, at man virkelig opfattede hver eneste del af billedet, og virkelig bem\u00e6rkede de f\u00e5 klip. En film n\u00e6sten uden ord, hvilket gjorde, at man virkelig lyttede, n\u00e5r de endelig sagde noget. Og med et kamera s\u00e5 statisk, at da der hen mod slutningen sker en panorering, virker det som en chok, og man t\u00e6nker \u201d\u00c5h, kameraet kan ogs\u00e5 bev\u00e6ge sig. Det var som at se filmkunsten og filmsproget blive f\u00f8dt igen.
\nEt par dage senere m\u00f8dte jeg Fassbinder for f\u00f8rste gang. Han sad alene p\u00e5 et v\u00e6rtshus alene og mut. En 24-\u00e5rig debutant, der lige havde f\u00e5et sin film sablet ned. Jeg t\u00e6nkte, at han tr\u00e6ngte til et tr\u00f8stende ord, og gik hen til ham og sagde, at jeg syntes godt om hans film. Han s\u00e5 imidlertid ligegyldigt p\u00e5 mig, som om intet kunne rage ham mindre, men var dog h\u00f8flig nok til at lige at mumle et \u201dDanke\u201d.<\/p>\n

– S\u00e5 det var ikke k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik?<\/strong><\/p>\n

– Nej ikke dengang. Det var det til geng\u00e6ld ved vores n\u00e6ste m\u00f8de i Cannes i 1971.<\/p>\n

– Det virker paradoksalt, at Fassbinder, som p\u00e5 den ene side \u00e5ndede for at lave film, var s\u00e5 fuldst\u00e6ndig ligeglad med, hvad folk syntes om dem?<\/strong><\/p>\n

– Ja ogs\u00e5 her, var han dobbelt.<\/p>\n

– Hvordan vil du karakterisere jeres venskab?<\/strong><\/p>\n

– Vi var venner p\u00e5 afstand og bes\u00f8gte hinanden to-tre gange om \u00e5ret. Jeg tror, det var godt p\u00e5 den m\u00e5de, for Fassbinder blev altid uvenner med sine n\u00e6rmeste.<\/p>\n

– I din bog beskriver du, hvordan han bevidst fremprovokerede opg\u00f8r efter opg\u00f8r i forhold til sine omgivelser. Og at det, at konflikterne konstant blev bragt til eksplosion, gjorde, at luften omkring ham hele tiden var opladet, men ogs\u00e5 konstant renset?<\/strong><\/p>\n

– Ja, det var igen denne forunderlige dobbelthed, som hang sammen med, at Fassbinder var et hudl\u00f8st \u00e6rligt menneske, der aldrig forstillede sig, men altid sagde pr\u00e6cis, hvad han f\u00f8lte. Han mente simpelt hen, at livet var for kort til skuespil. Jeg tror, at skuespillerinden Margit Carstensen er den, der har udtrykt det pr\u00e6cist og smukkest, da hun engang sagde, at \u201dFassbinder har altid modet til at have fejl og til at v\u00e6re s\u00e5 god, s\u00e5 r\u00e6dselsfuld, s\u00e5 dum og s\u00e5 glad, som han er i lige pr\u00e6cis dette \u00f8jeblik\u201d.<\/p>\n

BARNDOMMEN<\/strong>
\n\u201dJeg voksede op i en kaotisk familie, hvor de normale regler og begr\u00e6nsninger, der g\u00e6lder i andre familier, var sat ud af kraft.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

Efter dette anslag fokuserer filmen p\u00e5 Fassbinders kaotiske barndom. Han blev f\u00f8dt umiddelbart efter krigen, og i de tidlige barndoms\u00e5r str\u00f8mmede familiemedlemmer til for\u00e6ldrenes hus i M\u00fcnchen, s\u00e5 Fassbinder ofte havde sv\u00e6rt ved at orientere sig omkring, hvem der var hans rigtige mor og far i dette menneskemylder. Dertil kom, sat hans mor var indlagt p\u00e5 sanatorier i lange perioder, og at hans for\u00e6ldre blev skilt, og hans far forlod hjemmet, da Fassbinder var blot seks \u00e5r gammel.<\/p>\n

– Den store g\u00e5de er, hvordan Fassbinder kunne blive den, han var, med den opv\u00e6kst han havde. Hvordan det anarki, han oplevede som barn, kunne ende med en s\u00e5 disciplineret instrukt\u00f8r. Men m\u00e5ske hang det sammen med, at han lige fra sin tidlige barndom m\u00e5tte klare sig uden for\u00e6ldre og tage vare p\u00e5 sig selv.<\/p>\n

– I optagelserne fra Cannes i 1978 kommer Fassbinder med nogle meget kontroversielle udtalelser, omkring seksualiteten mellem for\u00e6ldrene og barnet. Han siger direkte, at hvis incesten blev realiseret, s\u00e5 ville b\u00f8rn vokse op befriet for de magtstrukturer, som de ellers er underlagt i forhold til deres for\u00e6ldre. At de ville komme p\u00e5 niveau, og at det ville v\u00e6re det f\u00f8rste vigtige skridt til at f\u00e5 brudt denne struktur.<\/strong><\/p>\n

– Fassbinder var jo freudianer, men lige her mener jeg, at han overfortolker Freud. Det, som Freud siger, er, at ethvert ordentligt forhold mellem b\u00f8rn og for\u00e6ldre ogs\u00e5 er et seksuelt forhold, og at kontakten mellem de to parter ogs\u00e5 er en erotisk kontakt, bare ikke genital. Freud sagde ogs\u00e5, at den f\u00f8rste kontakt mellem b\u00f8rn og for\u00e6ldre er incestu\u00f8s, og at den ogs\u00e5 skal v\u00e6re det. N\u00e5r barnet ammes, handler det s\u00e5ledes om en selvopholdelsesdrift, men det er ogs\u00e5 en seksualdrift, hvor barnet sutter af lyst.
\nDerfor tror jeg heller ikke, at Fassbinder opfordrer til incest. Tv\u00e6rtimod understreger han, at sex med hans mor ville have v\u00e6ret langt bedre i fantasien end i virkeligheden, hvor det ville have v\u00e6ret en katastrofe. Men man skal huske, at han er fra en hel anden tid, hvor for\u00e6ldre ikke r\u00f8rte ved deres b\u00f8rn og havde kropskontakt med dem p\u00e5 samme m\u00e5de som i dag. Det er denne kontakt og n\u00e6rhed, som han efterlyser, ikke en seksuel kontakt.<\/p>\n

EKSIL GENERATIONEN<\/strong>
\n\u201dJeg \u00f8nsker at lave film, der er smukke og vidunderlige som Hollywood-film, men ikke s\u00e5 u\u00e6rlige.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

Fra barndommen bev\u00e6ger Christian Braad Thomsen sig videre til den voksne Fassbinder, der lige som sine j\u00e6vnaldrende forkastede sine for\u00e6ldres generation.<\/p>\n

Man h\u00f8rer blandt andet, hvordan Fassbinder straffer sin mor for hendes sympatier med nazisterne under krigen, ved altid at give hende usympatiske roller i sine film som medl\u00f8beren.<\/p>\n

Den frav\u00e6rende far beskrives ogs\u00e5 i en kort sekvens. Her husker Fassbinder, hvordan han som teenager boede hos faderen i K\u00f6ln, og hvordan han ofte slog sin far og truede med at sl\u00e5 ham ihjel.<\/p>\n

Sine forbilleder fandt Fassbinder i stedet i bedstefor\u00e6ldregenerationen hos de tyske kunstnere, der flygtede fra Tyskland efter nazisternes magtovertagelse. Det gjaldt folk som Alfred D\u00f6blin, Berthold Brecht, Marieluise Fleisser, Sigmund Freud, Oskar Maria Graff og over dem alle instrukt\u00f8ren Douglas Sirk, der oprindeligt hed Detlef Sierck.<\/p>\n

– I en scene beskriver du, hvordan Fassbinder inviterer Douglas Sirk hjem til middag hos sin mor, og at han p\u00e5 den m\u00e5de omsider bragte en far tilbage til hjemmet. Var det ogs\u00e5 s\u00e5dan, at Fassbinder opfattede det, eller var det din egen tolkning?<\/strong><\/p>\n

– Det er en blanding af min egen tolkning og hans mors tolkning. Det er ikke noget, jeg selv har diskuteret med Fassbinder. Det var f\u00f8rst efter hans d\u00f8d, at jeg opdagede, at hver eneste gang, han filmede et litter\u00e6rt forl\u00e6g, s\u00e5 var det efter et hans forbilleder i bedstefor\u00e6ldregenerationen.<\/p>\n

SKUESPILLEREN<\/strong>
\n\u201dDybest set var jeg hans ejendom, og n\u00e5r man er nogens ejendom, finder man sig i en masse. Prostitution er ogs\u00e5 baseret p\u00e5 et tilh\u00f8rsforhold mellem den prostituerede og hendes alfons. Vores forhold var det samme, bortset fra at jeg ikke trak p\u00e5 gaden, men filmede, spillede skuespil og levede med ham.\u201d<\/em>
\nIrm Hermann om forholdet til Fassbinder<\/p>\n

F\u00e5 steder blev dobbeltmennesket Fassbinder tydeligere end i omgangen med de skuespillere, der gennem hele hans karriere tjente ham med en blanding af gr\u00e6nsel\u00f8s hengivenhed og underkastelse.<\/p>\n

– Skuespillerinden Irm Hermann siger et sted i filmen, at Fassbinder ejede hende. Det er en meget st\u00e6rk udtalelse.<\/strong><\/p>\n

– Ja, jeg var ogs\u00e5 selv overrasket. Jeg har aldrig h\u00f8rt Irm udtrykke det p\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8r. Men der er ingen tvivl om, at Fassbinder knyttede meget t\u00e6tte b\u00e5nd til mange af sine skuespillere. Han fors\u00f8gte at bo i kollektiv med dem, og hans k\u00e6rester fik altid hovedroller i hans film. Han levede for sit arbejde, s\u00e5 det var ogs\u00e5 den eneste m\u00e5de, han fik tid til at v\u00e6re sammen med dem p\u00e5.<\/p>\n

– Irm Hermann er jo et meget godt eksempel p\u00e5 denne hengivelse. I filmen -fort\u00e6ller hun ogs\u00e5, at da hun h\u00f8rte, at Fassbinder var d\u00f8d, var hendes f\u00f8rste tanke \u201dHvorfor ikke mig?\u201d. Igen en meget st\u00e6rk udtalelse.<\/strong><\/p>\n

– Ja, og igen noget, jeg aldrig har h\u00f8rt Irm sige f\u00f8r. Jeg tror, man kan opfatte den udtalelse p\u00e5 to m\u00e5der: Enten som \u201dHvorfor kunne jeg ikke ofre mig for ham\u201d eller som, at hun f\u00f8lte, at hendes eget liv nu var meningsl\u00f8st.<\/p>\n

– Du har tidligere skrevet om Fassbinder, at han med sit kamera kunne forvandle enhver til Hollywoodstjerne. At han kunne filme folk, s\u00e5 han fastholdt det s\u00e6rpr\u00e6g og den originalitet, som er i alle mennesker.<\/strong><\/p>\n

– Korrekt, det var noget af det m\u00e6rkeligste ved Fassbinder, at han kunne blande amat\u00f8rer og professionelle foran kameraet og f\u00e5 det til at lykkes. Jeg tror, at det h\u00e6nger sammen med, at alle i virkeligheden var amat\u00f8rer i forhold til Fassbinders m\u00e5de at lave film p\u00e5. Han mente, at vi alle altid spiller en rolle. Derfor \u00f8nskede han heller ikke, at skuespillerne skulle spille naturligt i hans film, men str\u00e6bte efter det kunstige. Normalt lader en instrukt\u00f8r sine skuespiller tilpasse replikkerne, s\u00e5 de ligger mundret for dem, men det tillod Fassbinder ikke. Han forventede, at alle replikker blev sagt, pr\u00e6cist som de var skrevet i manuskriptet.\u00a0 Derfor er der heller ingen, der virker naturlige i hans film.<\/p>\n

DET VOKSNE BARN<\/strong>
\n\u201dDa jeg begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 mig selv, s\u00e5 jeg mig selv som stjerne. Som 7-\u00e5rig var jeg allerede, som jeg er nu.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

I de 13 \u00e5r, som Christian Brad Thomsen og Fassbinders venskab varede, var de kun p\u00e5 kant \u00e9n eneste gang, nemlig den dag, da Braad Thomsen fortalte den tyske instrukt\u00f8r, at han ventede barn med Jytte Rex.<\/p>\n

– Han blev rasende og sk\u00e6ldte mig huden fuld. Sagde at jeg intet havde forst\u00e5et af hans film, og at det var fuldst\u00e6ndig uansvarligt at s\u00e6tte b\u00f8rn i den verden, som vi mennesker har gjort til et s\u00e5 r\u00e6dselsfuldt sted for hinanden. Jeg blev meget overrasket og dybt fortvivlet over hans reaktion og troede, at vores venskab var slut. I de f\u00f8lgende dage fortalte flere af hans kvindelige skuespillere mig imidlertid, hvordan han havde tigget dem om at f\u00e5 b\u00f8rn med sig, men det ville de trods alt ikke. De vidste, at Fassbinder ikke egnede sig til at v\u00e6re far, fordi han altid valgte filmarbejdet frem for sit privatliv. Hans vrede over for mig, mente de derfor snarere var udsprunget af jalousi.<\/p>\n

Episoden er n\u00e6vnt i filmens femte kapitel, der har overskriften \u201dDet voksne barn\u201d. Christian Braad Thomsen var uforvarende kommet til at prikke til et af de st\u00f8rste paradokser omkring Fassbinder: At filmverdenens evige Peter Pan, der selv n\u00e6gtede at blive voksen, br\u00e6ndende \u00f8nskede at f\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n

Denne trang f\u00f8rte ogs\u00e5 til et brud mellem Fassbinder og Irm Hermann. P\u00e5 et tidspunkt blev Irm gravid med en gift mand, der imidlertid vaklede mellem hende og sig kone.<\/p>\n

– Fassbinder tilb\u00f8d at blive far til barnet og give det sit navn, men Irm sagde nej. Hun foretrak sat v\u00e6re enlig mor frem for at se Fassbinder som far til sit barn, og han forlod hende i vrede og svor, at de aldrig skulle ses igen. Senere f\u00f8lte han, at han m\u00e5tte se hende og satte himmel og jord i bev\u00e6gelse for at finde hende. Til sidst fik han sporet hende til en f\u00f8deklinik i en vesttysk provinsby og ringede til klinikken i samme \u00f8jeblik, som barnet kom til verden.
\nS\u00e5 Fassbinder blev aldrig far til Irms barn, men han lagde alligevel navn til det. Irm kaldte nemlig sin s\u00f8n for Franz efter Fassbinders andet jeg Franz Biberkopf i \u201dBerlin Alexanderplatz\u201d.<\/p>\n

– Det lyder som en tragedie, at Fassbinder aldrig fik b\u00f8rn?<\/strong><\/p>\n

– Det mener jeg ogs\u00e5, at det var. Det er umuligt at sige, hvordan Fassbinder ville have v\u00e6ret som far, men sandsynligvis ville han have v\u00e6ret forf\u00e6rdelig og lige s\u00e5 frav\u00e6rende som sin egen far. Tragedien viste sig blandt andet, da Fassbinder fik sin dav\u00e6rende elsker El Heidi Ben Salems to s\u00f8nner til Tyskland fra Nordafrika. Men han magtede ikke at tage sig af dem, og deres sk\u00e6bne blev ulykkelig.<\/p>\n

SADOMASOCHISTEN<\/strong>
\n\u201dLykkelige forhold ville g\u00f8re folk for modige. Derfor fremelsker samfundet sadomasochistiske forhold.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

Filmens n\u00e6stsidste kapitel har titlen \u201dSadomasochisten\u201d. Det handler om Fassbinders m\u00f8rke side, der flere gange fik ham til at behandle sine n\u00e6rmeste p\u00e5 en m\u00e5de, der kun kan karakteriseres som sadistisk. En af dem var Irm Hermann.<\/p>\n

I filmen fort\u00e6ller Irm s\u00e5ledes, hvordan hun under indspilningen af \u201dBerlin Alexanderplatz\u201d havde problemer med et bestemt replikskifte. Derefter begyndte Fassbinder at h\u00e5ne hende for \u00f8jnene af alle, indtil hun til slut br\u00f8d gr\u00e6dende sammen. F\u00f8rst i det sekund satte Fassbinder kameraet i gang og bad hende om at spille rollen \u2013 hvilket hun gjorde perfekt.<\/p>\n

– Var det en side af Fassbinder, som du kendte til?<\/strong><\/p>\n

– Nej, og jeg forst\u00e5r den heller ikke selv, men b\u00e5de hans producer Harry Baer, Irm Hermann og Fassbinder selv har fortalt, hvordan han i perioder af sit liv var sadomasochistisk. Derfor skulle det med i filmen, selv om jeg ikke forst\u00e5r det. Fassbinder fastholdt ogs\u00e5 selv, at alle relationer mellem mennesker grudl\u00e6ggende er sadomasochistiske. Han mente, at vi f\u00f8des som masochister, fordi vi er s\u00e5 sm\u00e5 og vores for\u00e6ldre s\u00e5 store. Derfor udvikler barnet p\u00e5 samme tid et behov for for\u00e6ldrene og for at underkaste sig dem og senere et behov for at destruere dem og bliver dermed b\u00e5de masochistisk og sadistisk. Ogs\u00e5 her var han p\u00e5 linje med Freud.<\/p>\n

D\u00d8DEN<\/strong>
\n\u201dJeg vil gerne v\u00e6re for film, hvad Shakespeare var for teatret, Marx for politik og Freud for psykologien. En person efter hvem intet l\u00e6ngere er, som det var.\u201d<\/em>
\nFassbinder<\/p>\n

Dermed er vi n\u00e6sten fremme ved slutningen og den d\u00f8d, der ramte Fassbinder og ikke mindst hans omgivelser lige s\u00e5 uventet som lammende.<\/p>\n

– Hvordan fik du det at vide?<\/strong><\/p>\n

– Jeg h\u00f8rte om det om formiddagen natten efter, at det var sket. Jeg var i sommerhus med Jytte og vores datter uden telefon. Derfor gik jeg hver dag ned til den lokale telefonboks for at tjekke min telefonsvarer. Den formiddag l\u00e5 der over 20 beskeder, alle sammen om det samme. Jeg fattede intet og br\u00f8d fuldst\u00e6ndig sammen, da jeg kom tilbage i sommerhuset, over for min dengang 5-\u00e5rige datter, der aldrig havde set sin far gr\u00e6de f\u00f8r. Da jeg s\u00e5 nogle dage senere sad og fortalte nogle venner, hvordan Fassbinder ogs\u00e5 kunne v\u00e6re et dumt svin, tog hun mig i rette og sagde \u201dMen far, har du glemt, hvor meget du gr\u00e6d?\u201d.<\/p>\n

– Hvordan har du det med det i dag? Er du kommet over sorgen?<\/strong><\/p>\n

Christian Braad Thomsen kigger eftert\u00e6nksomt ned i bordet og t\u00f8ver, inden han svarer:<\/p>\n

– Jeg er kommet mig over chokket, men sorgen kommer man sig aldrig over. Det var som at miste en meget n\u00e6r person.<\/p>\n

– Tror du, at Fassbinder n\u00e5ede, hvad han ville?<\/strong><\/p>\n

– B\u00e5de ja og nej. Jeg mener, at hans sidste film \u201dQuerelle\u201d, som han aldrig n\u00e5ede at klippe, var mislykket. Samtidig t\u00e6nker jeg, at det er en film, som man kun kan d\u00f8 efter, fordi den er en d\u00f8dshymne, hvor alle menneskelige forhold opl\u00f8ses og bliver til intet. P\u00e5 den m\u00e5de er det tankev\u00e6kkende, at det var den film, han skulle ende med, n\u00e6sten som om han havde en forudanelse. Og s\u00e5 alligevel ikke, for Fassbinder havde mindst 10 projekter p\u00e5 vej, da han d\u00f8de, herunder en film om Rosa Luxemburg og en filmatisering af Freuds hovedv\u00e6rk \u201dManden Moses\u201d. Det er en stor skam, at han ikke n\u00e5ede det, men derudover er det umuligt at sige, hvordan tysk film generelt og Fassbinders film ville have udviklet sig efter murens fald, hvis han stadig havde levet.<\/p>\n

EFTERTANKER<\/strong>
\n– Din film er ogs\u00e5 en meget personlig film, hvor du s\u00e6tter dig selv i spil. Er det ikke en sv\u00e6r balance?<\/strong><\/p>\n

– Jeg synes selv, at det er lykkedes. For nylig fik jeg en mail fra min ven, journalisten og cykeleksperten Henrik Jul Hansen, der havde set filmen og skrev at \u201dDen g\u00f8r indtryk, fordi du b\u00e5de er personlig og distanceret.\u201d I \u00f8vrigt mener jeg ikke, man kan besk\u00e6ftige sig med Fasbinder, uden at s\u00e6tte sig selv i spil, fordi han aldrig selv skelnede mellem privatliv og arbejde.<\/p>\n

– Du har flere gange under interviewet her erkl\u00e6ret, at du ikke selv forst\u00e5r hverken dine egne f\u00f8lelser omkring Fassbinder eller dele af hans person. Er det en styrke?<\/strong><\/p>\n

– Ja da. Det g\u00e6lder forh\u00e5bentlig ethvert forhold, at der er noget, man ikke forst\u00e5r, ellers d\u00f8r forholdet. Man siger godt nok, at lige b\u00f8rn leger bedst, men det passer ikke. Det er tv\u00e6rtimod manglen p\u00e5 forst\u00e5else, der holder et forhold i live.<\/p>\n

– Tror du, at Fassbinder f\u00f8lte det samme over for dig, som du f\u00f8lte for ham?<\/strong><\/p>\n

– Jeg tror, at han havde stor \u00f8mhed over for mig. Et af mine bedste minder om ham var, da han engang var ved at s\u00e6tte et teaterstykke op i Hamburg og jeg sad sammen med ham i en lejlighed sammen hans n\u00e6rmeste der bestod af en blanding af b\u00f8sser og transer. En af dem spurgte ham, hvem er denne Christian, hvortil han svarede \u201dChristian er bare s\u00e5 normal\u201d med dyb foragt og dyb \u00f8mhed.<\/p>\n

– Bliver det her det sidste, du laver om Fassbinder?<\/strong><\/p>\n

– Ja, jeg anser filmen her for at v\u00e6re mit Fassbinder-testamente.<\/p>\n

– Og s\u00e5 til slut, hvem var Fassbinder egentlig?<\/strong><\/p>\n

– Han var alt. Han var alle mennesker\u2026<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dFor at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig, m\u00e5 man have sig selv endnu engang\u201d S\u00e5dan sagde den tyske filminstrukt\u00f8r Rainer Werner Fassbinder i…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":520,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-521","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=521"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":522,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/521\/revisions\/522"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/520"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}