{"id":913,"date":"2015-11-16T13:18:06","date_gmt":"2015-11-16T13:18:06","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=913"},"modified":"2015-11-16T13:18:06","modified_gmt":"2015-11-16T13:18:06","slug":"et-plejehjem-er-et-faengsel-for-uskyldige","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=913","title":{"rendered":"Et plejehjem er et f\u00e6ngsel for uskyldige"},"content":{"rendered":"

\"Michael<\/a><\/p>\n

Michael Noer er biografaktuel med \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d, som s\u00e6tter fokus p\u00e5 k\u00e6rlighed og lyst mellem to plejehjemsbeboere.<\/strong><\/p>\n

Det f\u00f8rste, man l\u00e6gger m\u00e6rke til ved Michael Noer, er han \u00e5benhed og venlighed. Vi sidder p\u00e5 Noers stamsted Cafe Pat\u00e9 Pat\u00e9 kun et stenkast fra hans kontor i K\u00f8dbyen i K\u00f8benhavn. Hans brune \u00f8jne glimter mildt bag brillerne, mens h\u00e6nderne ivrigt gestikulerer. Han har tydeligvis meget p\u00e5 hjerte, men samtidig udstr\u00e5ler han ogs\u00e5 en ydmyghed, der slet ikke passer med billedet af en himmelstormende instrukt\u00f8r, som indhenter store priser for sine film.<\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 g\u00e5et st\u00e6rkt, siden den 36-\u00e5rige vestjyde sprang ud fra Den Danske Filmskoles dokumentarfilmlinje i 2003. Efter flere anmelderroste dokumentarfilmprojekter, tog Michael Noer springet fra fakta til fiktion. Hans f\u00f8rste fiktionsfilm den barske f\u00e6ngselsfilm \u201dR\u201d (2010) blev samtidig hans store gennembrud, som blev fulgt op af bandefilmen \u201dNordvest\u201d (2013).<\/p>\n

Nu er han s\u00e5 igen filmaktuel, denne gang med en k\u00e6rlighedshistorien \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d der netop har haft premiere. Det er fort\u00e6llingen om Lilly, der frivilligt er flyttet p\u00e5 plejehjem for at v\u00e6re sammen med sin hjerneskadede mand Max, der ligger som en gr\u00f8nsag efter et slagtilf\u00e6lde. Da en ny beboer kaldet Piloten flytter ind, trodser hun alle fordomme om \u00e6ldres lyst og f\u00f8lelser og indleder et forhold. Lidt af et kvantespring i forhold til de r\u00e5 f\u00e6ngsels- og bandemilj\u00f8er skulle man mene, men for Michael Noer er der en klar tr\u00e5d fra \u201dR\u201d og \u201dNordvest\u201d til hans nye film.<\/p>\n

Den vender vi tilbage til lige om lidt. Eller rettere vi starter med at f\u00f8lge tr\u00e5den endnu l\u00e6ngere tilbage til Esbjerg, hvor Michael Noer er vokset op.<\/p>\n

Hvad har Esbjerg betydet for dig?<\/strong><\/p>\n

– Det har selvf\u00f8lgelig pr\u00e6get mig, at jeg er vokset op hos for\u00e6ldre uden kulturel baggrund og ikke havde nogle tr\u00e5de til den verden, jeg nu er en del af. Derfor napper jeg ogs\u00e5 mig selv i armen ind imellem for lige at tjekke, at det er mig, det her er sket for.<\/p>\n

– Det har ogs\u00e5 gjort, at jeg er meget bevist om, hvor privilegeret jeg er – at jeg faktisk laver noget, som jeg holder meget af at lave. Og det f\u00e5r mig til at huske, at der er en virkelighed uden for K\u00f8benhavn. At Danmark er meget andet end K\u00f8dbyen og cafe latte. Det et ogs\u00e5 fattigdom og kriminalitet og b\u00f8rn, der misbruges \u2013 ting der ikke bliver s\u00e6rlig meget repr\u00e6senteret p\u00e5 film.<\/p>\n

– Var det bevist, at du valgte dokumentarfilmlinjen?<\/strong><\/p>\n

– Nej, det var tilf\u00e6ldigt. Jeg skulle bare lave film uanset formen, smiler Michael Noer og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Til geng\u00e6ld er alle dem, jeg arbejder sammen med, folk som jeg har kendt i 10, nej snart 20 \u00e5r, alts\u00e5 ogs\u00e5 f\u00f8r jeg kom p\u00e5 Filmskolen.<\/p>\n

– Var det s\u00e5 ogs\u00e5 et tilf\u00e6lde, da du tog springet fra dokumentar- til fiktionsfilm?<\/strong><\/p>\n

– B\u00e5de og. Da jeg var f\u00e6rdig med Filmskolen, var jeg meget betaget af, hvor meget man kan bearbejde dokumentarfilmen og stadig bevare autenticiteten. Det modsatte er imidlertid ogs\u00e5 interessant. Hvor meget kan man skrabe v\u00e6k i fiktionen og skabe autenticitet? Hvor meget kan man \u00e6ndre p\u00e5 lyd, lys, setting, lange optagelser og den slags for at g\u00f8re det s\u00e5 autentisk som muligt?<\/p>\n

– Da Tobias (Lindholm) og jeg lavede \u201dR\u201d, skete det p\u00e5 et tidspunkt, hvor der var en livlig debat om l\u00e6ngere straffe. S\u00e5 m\u00f8dte jeg Roland M\u00f8ller og blev fascineret af hans historie om at sidde i f\u00e6ngsel. Jeg t\u00e6nkte dog, at det var en meget fort\u00e6rsket genre at lave en f\u00e6ngselsfilm, men s\u00e5 skete der det, at Horsens Statsf\u00e6ngsel blev r\u00f8mmet, og man ikke vidste, hvad man skulle bruge bygningerne til.<\/p>\n

– Der stod vi s\u00e5 og havde en mulighed, men ikke en krone til at lave film for. Derfor lavede vi et opslag, hvor vi ledte efter folk, der havde siddet i f\u00e6ngsel, og inden vi vidste af det, m\u00f8dte der over 100 skaldede, tatoverede m\u00e6nd op.<\/p>\n

– Pludselig fik tidligere indsatte og ansatte autenticitet som eksperter. For hvorfor\u00a0 instruere n\u00e5r dem, der medvirkede, var eksperter p\u00e5 det milj\u00f8 og for eksempel kunne fort\u00e6lle pr\u00e6cis, hvordan man s\u00e6tter en fange ind i en celle. Det eneste snyd i \u201dR\u201d er, at vi kun brugte folk, der havde udst\u00e5et deres straf. Hvis vi havde ladet Pilou Asb\u00e6k spille sammen med rigtige indsatte, ville det have skabt nogle etiske problemer.<\/p>\n

– Det m\u00e5 have givet et k\u00e6mpe sus at arbejde i et rigtigt f\u00e6ngsel.<\/strong><\/p>\n

– Som instrukt\u00f8r er jeg konstant p\u00e5 jagt efter milj\u00f8er, hvor historien begynder at rulle af sig selv og f\u00e5 muskler, hjerte og livskraft. Derfor var det ogs\u00e5 en fantastisk fornemmelse at lave \u201dR\u201d, og vi har ledt efter noget lignende lige siden.<\/p>\n

– Fra Horsens tog du s\u00e5 springet til Nordvest<\/strong><\/p>\n

– Ja. Da vi lavede \u201dR\u201d blev jeg meget p\u00e5virket af at h\u00f8re de tidligere indsattes historier om, hvordan de allerede som kn\u00e6gte blev en del af et kriminelt hierarki. Jeg f\u00f8lte, at jeg var n\u00f8dt til at fort\u00e6lle historien om, hvad der skete f\u00f8r \u201dR\u201d, f\u00f8r hovedpersonerne kom i f\u00e6ngsel.<\/p>\n

– Jeg \u00f8nskede ogs\u00e5 som udgangspunkt at lave en historie om nogle br\u00f8dre. Derfor ledte jeg efter et par rigtige br\u00f8dre til hovedrollerne og var s\u00e5 heldig at finde Gustav og Oscar (Dyekj\u00e6r Giese).<\/p>\n

– Hvordan p\u00e5virkede det filmen, at de var br\u00f8dre i virkeligheden?<\/strong><\/p>\n

– Jeg kunne bruge det p\u00e5 rigtig mange m\u00e5der. Historien handler jo om, hvordan lillebroderen Andy er misundelig p\u00e5 sin brors plads i bandehierakiet. S\u00e5 n\u00e5r Oscar blev sur og brokkede sig over, at Gustav stod l\u00e6ngere oppe p\u00e5 plakaten end ham, s\u00e5 fik jeg ham til at tage denne f\u00f8lelse med ind i filmen.<\/p>\n

– Et andet eksempel er den scene, hvor Oscar sladrer til bandelederen om, at det var ham og ikke Gustav, der sk\u00f8d et medlem fra en konkurrerende bande. Umiddelbart f\u00f8r vi skulle optage scenen, tog Gustav fat i kinden p\u00e5 Oscar lige der, hvor han havde b\u00f8jle, s\u00e5 det gjorde ondt. Som br\u00f8dre vidste de p\u00e5 den m\u00e5de pr\u00e6cis hvilke knapper, de skulle trykke p\u00e5 for at provokere hinanden.<\/p>\n

Dermed er vi fremme ved Michael Noers nye film og den f\u00f8rn\u00e6vnte r\u00f8de tr\u00e5d, der skulle f\u00f8re fra \u201dR\u201d til \u201dNordvest\u201d og direkte ind p\u00e5 plejehjemmet i \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d. If\u00f8lge Michael Noer handler det om \u201dmilj\u00f8\u201d.<\/p>\n

– I princippet kunne jeg lige s\u00e5 godt have lavet en fort\u00e6lling om en dreng, der ikke gad blive afleveret i b\u00f8rnehaven, men vi valgte s\u00e5 et plejehjem i stedet. Allerede da jeg lavede \u201dR\u201d t\u00e6nkte jeg p\u00e5 at filme p\u00e5 et plejehjem. Som dokumentarist er jeg fascineret af regler b\u00e5de de skrevne og de uskrevne, og hvad der sker, n\u00e5r man ikke vil indordne sig under de eksisterende regler.<\/p>\n

– P\u00e5 den m\u00e5de er der en klar r\u00f8d tr\u00e5d fra \u201dR\u201d til \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d ogs\u00e5 rent fysisk. N\u00e5r vi under optagelserne kneb \u00f8jnene sammen og s\u00e5 ned af de lange gange p\u00e5 plejehjemmet, s\u00e5 var det n\u00e6sten som at v\u00e6re tilbage i Horsens Statsf\u00e6ngsel.<\/p>\n

– Dermed siger jeg ikke, at et plejehjem er et f\u00e6ngsel, men at det opleves s\u00e5dan. P\u00e5 den m\u00e5de er et plejehjem et f\u00e6ngsel for uskyldige, idet det eneste, som beboerne er skyldige i, er, at de er gamle. De kommer jo heller ikke levende ud derfra.<\/p>\n

– Det er i \u00f8vrigt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, hvilke ord vi bruger i den sammenh\u00e6ng. Vi kalder det for plejehjem, men det har jo intet med et hjem at g\u00f8re.<\/p>\n

– Man fornemmer, at \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d er en mere personlig film for dig end b\u00e5de \u201dR\u201d og \u201dNordvest”?<\/strong><\/p>\n

– Det er rigtigt. Min morfar fik en hjernebl\u00f8dning, da jeg var otte \u00e5r, og blev meget som Max i filmen, der ligger som en gr\u00f8ntsag i sin seng. Han kom p\u00e5 plejehjem og d\u00f8de der for mange \u00e5r siden.<\/p>\n

– Jeg havde lovet min mormor, at hun aldrig skulle p\u00e5 plejehjem lige som min morfar. Det l\u00f8fte skulle jeg aldrig have givet hende, for hun endte der alligevel for fem \u00e5r siden og begyndte at vise tegn p\u00e5 demens, mens vi optog filmen.<\/p>\n

– Derfor er \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d t\u00e6ttere p\u00e5, end noget jeg tidligere har lavet. Her f\u00f8lte jeg mig som forbryder, fordi jeg ikke kunne holde mit l\u00f8fte.<\/p>\n

– Er det en politisk film?<\/strong><\/p>\n

– Nej, det mener jeg ikke. Hvis jeg havde haft min mormor boende hjemme, s\u00e5 ville jeg kunne have sagt \u201dSe her, det er s\u00e5dan man skal behandle de \u00e6ldre\u201d, men s\u00e5dan er det ikke. I stedet fors\u00f8ger jeg at belyse et problem, som jeg ikke har nogen l\u00f8sning p\u00e5: At vi i vores samfund har valgt at institutionalisere en masse ting omkring b\u00e5de b\u00f8rn og \u00e6ldre. Det er interessant at smide provokationen derud og sp\u00f8rge, for hvis skyld det egentlig er, at vi institutionaliserer?<\/p>\n

Lige som for Michael Noers andre film spiller autenticiteten ogs\u00e5 en stor rolle i \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d, som er optaget i \u00e6gte plejehjemsomgivelser p\u00e5 plejehjemmet Sj\u00f8lund ved S\u00f8erne i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

– Hvordan fandt du frem til Sj\u00f8lund?<\/strong><\/p>\n

– Det var igen lidt tilf\u00e6ldigt. P\u00e5 det tidspunkt var man ved at bygge Sj\u00f8lund om og havde derfor r\u00f8mmet en del af plejehjemmet. Derfor fik vi stillet en hel tom gang til r\u00e5dighed, hvilket var fuldst\u00e6ndig unikt. Halvdelen af beboerne i filmen kom fra et n\u00e6rliggende \u00e6ldrecenter, mens resten kom fra Sj\u00f8lund. De blev k\u00f8rt ned med elevator hver dag og spurgte \u201dHvad skal vi s\u00e5 lave i dag\u201d. Nogle af dem var demente og sad s\u00e5 bare ovre i en krog hele dagen. Her fik vi deres familier til at skrive under. Nogle vil m\u00e5ske sige, det var uetisk, men det er jo s\u00e5dan, deres tilv\u00e6relse er.<\/p>\n

– Til geng\u00e6ld er der ogs\u00e5 ting, vi ikke viser i filmen. Vi ser for eksempel ikke alle de lukkede d\u00f8re, som ogs\u00e5 er en del af livet p\u00e5 plejehjemmet. Og bag hver eneste d\u00f8r ligger et menneske og venter i sin seng p\u00e5 at f\u00e5 mad, blive skiftet eller bare at blive talt til. Folk d\u00f8r alene bag en lukket d\u00f8r, s\u00e5 det er meget mere tragisk end som s\u00e5.<\/p>\n

– Der er ogs\u00e5 mange sider af demensen, som vi ikke viser. P\u00e5 Sj\u00f8lund var der for eksempel en mand, der skreg moar moar hver dag p\u00e5 samme tid. En anden fik altid iskolde f\u00f8dder, n\u00e5r det blev m\u00f8rkt. Det viste sig, at hun havde siddet i koncentrationslejr under krigen og kun overlevet at blive sl\u00e5et ihjel med de andre, fordi hun gemte sig i et iskoldt skab, hvor hun sad uden sko.<\/p>\n

– Du kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 demens-sp\u00f8rgsm\u00e5let i filmen. Forstyrrer det ikke lidt den b\u00e6rende k\u00e6rlighedshistorie mellem Lily og Piloten?<\/strong><\/p>\n

– Man kan sige, at jeg ikke kunne have lavet \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d uden k\u00e6rlighedshistorien, men godt uden demens-delen. P\u00e5 den m\u00e5de er demensen ikke nogen darling for mig.<\/p>\n

– Omvendt gjorde demens-delen, at jeg blev opm\u00e6rksom p\u00e5 ting, som jeg ikke vidste f\u00f8r. For eksempel fandt jeg ud af, at hvis man frivilligt flytter p\u00e5 plejehjem og bliver dement, mens man er der, s\u00e5 vil det i nogle tilf\u00e6lde betyde, at man ikke bare kan flytte igen.<\/p>\n

– Hvorfor valgte du, at det skulle v\u00e6re en k\u00e6rlighedshistorie?<\/strong><\/p>\n

– Det gjorde jeg heller ikke i starten. Det handlede om at finde en drivkraft, og det, der holder Lily i gang, er k\u00e6rligheden. N\u00e5r man er p\u00e5 plejehjem, er der ikke noget familiem\u00e6ssigt sl\u00e6gtsskab med de \u00f8vrige beboere, s\u00e5 hvad er relationen s\u00e5? Jeg kunne s\u00e5 have lavet en gyserfilm om de forf\u00e6rdelige forhold p\u00e5 plejehjem eller en film, hvor Lily ender med at lave medlidenhedsdrab p\u00e5 Max. M\u00e5ske er det i virkeligheden ogs\u00e5 det, hun g\u00f8r, da hun indleder et forhold til Piloten.<\/p>\n

– Her var det fantastisk at have en som Ghita at snakke med om disse ting. Hun fik mig til at se, at vi k\u00e6mper med de samme ting p\u00e5 tv\u00e6rs af generationerne, og at det med k\u00e6rlighed ikke stopper, fordi man bliver \u00e6ldre.<\/p>\n

– P\u00e5 den m\u00e5de er jeg lige s\u00e5 meget underlagt normerne som alle andre. Jeg t\u00e6nkte, for eksempel, at filmens titel skulle v\u00e6re \u201dDen sidste k\u00e6rlighed\u201d, men det blev Ghita s\u00e5 rasende over, at hun var ved at smadre sofabordet. For som hun sagde: \u201dHvem siger, at Piloten er Lilys sidste k\u00e6rlighed, og at hun ikke g\u00e5r ud dagen efter og finder en ny?\u201d,<\/p>\n

– Og hun har jo ret. Hvorfor skal \u00e6ldre underl\u00e6gges andre regler, n\u00e5r det g\u00e6lder k\u00e6rlighed og f\u00f8lelser, blot fordi de er \u00e6ldre? Hvis en 40-\u00e5rig for eksempel forlader mand og b\u00f8rn, fordi hun finder en anden, s\u00e5 bliver hun hyldet som seksuel frigjort, mens en p\u00e5 80 bliver ford\u00f8mt.<\/p>\n

– Da jeg f\u00f8rst var sporet ind p\u00e5 det, begyndte historien at forme sig selv. Jeg havde blandt andet en snak med en, der fortalte mig om \u00e6ldre og onani, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte: \u201dVi ved jo, at folk d\u00f8r p\u00e5 plejehjem, s\u00e5 lad os vise dem noget andet\u201d.<\/p>\n

– Hvordan var det at arbejde sammen med en af Danmarks st\u00f8rste og mest erfarne skuespillere?<\/strong><\/p>\n

– Det var en stor oplevelse. Ghita kan ogs\u00e5 godt lide at blive inviteret med ind i filmv\u00e6rkstedet. Hun elsker at f\u00f8le sig som medskaber, s\u00e5 det handlede virkelig meget om samarbejde. Hun er en sand diva, men hun er det, fordi hun vil have den bedste scene i kassen, ikke fordi hun ikke f\u00e5r serveret en dobbelt espresso.<\/p>\n

– Og s\u00e5 har hun et helt enormt mod. Det viste hun blandt andet i den scene, hvor hun har sex med Piloten. B\u00e5de hun og Sven Wollter smed helt ubluf\u00e6rdigt t\u00f8jet og l\u00e5 der i sengen. Ogs\u00e5 her blev jeg klogere. \u00c6ldresex har meget mere at g\u00f8re med afkl\u00e6dt \u00f8mhed end sex, s\u00e5 det ville have v\u00e6ret misvisende, hvis jeg havde lavet en sexscene a la Lars Von Trier. Her minder det mere om den f\u00f8rste gang.<\/p>\n

– Men jeg h\u00e5ber, at jeg selv vil v\u00e6re lige s\u00e5 modig, n\u00e5r jeg n\u00e5r Ghitas alder. Hun har vist mig, at livet f\u00f8rst er forbi, n\u00e5r det er forbi, slutter Michael Noer.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Michael Noer er biografaktuel med \u201dN\u00f8gle Hus Spejl\u201d, som s\u00e6tter fokus p\u00e5 k\u00e6rlighed og lyst mellem to plejehjemsbeboere. Det f\u00f8rste,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":912,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-913","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/913","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=913"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/913\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":914,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/913\/revisions\/914"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/912"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=913"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=913"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=913"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}