{"id":1043,"date":"2016-02-18T18:43:23","date_gmt":"2016-02-18T18:43:23","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1043"},"modified":"2016-02-20T06:47:50","modified_gmt":"2016-02-20T06:47:50","slug":"berlinalen-dag-7-thomas-vinterberg-indtog-berlin-med-kollektivet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1043","title":{"rendered":"Berlinalen dag 7 – Thomas Vinterberg indtog Berlin med “Kollektivet”"},"content":{"rendered":"

\"Berlinalen<\/a><\/p>\n

– Jeg synes ikke, at \u201dKollektivet\u201d er en pessimistisk film. Den er nostalgisk og konfronterende, og den viser, at alt er forg\u00e6ngeligt\u201d.<\/p>\n

Det er onsdag, Berlinalens 7. dag. Vi sidder fem journalister b\u00e6nket om et sofabord p\u00e5 i den mond\u00e6ne GlasH\u00fctte Original Lounge p\u00e5 24 etage i Kollhoff Tower.<\/p>\n

Bag panoramavinduerne folder Berlin sig ud fra sin smukkeste side i klart solskin. For bordenden sidder instrukt\u00f8ren Thomas Vinterberg afslappet og smilende og tydeligvis veltilpas ved at v\u00e6re med p\u00e5 Berlinalen endnu engang.<\/p>\n

\u201dKollektivet\u201d slutter med Ulrich Thomsen, der sidder ved f\u00e6llesbordet. En scene der p\u00e5 mange m\u00e5der minder om afslutningen i \u201dFesten\u201d (1998), og det er ikke noget tilf\u00e6lde.<\/p>\n

– Der er en dynamik og spejling i det, som vi helt bevidst har forfulgt. I slutningen af \u201dFesten\u201d vil Ulrich Thomsen og Trine Dyrholms karakterer flyve til Paris. Ny ser vi, hvordan de er endt 17 \u00e5r senere. Det er ikke det samme par og s\u00e5 alligevel, forklarer Thomas Vinterberg og fort\u00e6ller, at \u201dKollektivet\u201d hovedsageligt er inspireret af to film: \u201dFesten\u201d og \u201dThe Icestorm\u201d.<\/p>\n

– Hvordan opfatter du Ulrichs rolle i filmen?<\/strong><\/p>\n

– Man kan vist roligt sige, at Ulrichs karakter ikke er s\u00e6rlig social kapabel. Det med kollektivet er ikke hans id\u00e9, men han pr\u00f8ver at indrette sig under den et langt stykke af vejen, indtil han alligevel ender med at blive den patriarkalske far, han har pr\u00f8vet at undg\u00e5 at blive.<\/p>\n

– N\u00e5r han p\u00e5 et tidspunkt frustreret udbryder \u201dHvorn\u00e5r skal jeg arbejde, hvorn\u00e5r skal spise, og hvorn\u00e5r skal jeg sove?\u201d rammer han en typisk maskulin tankegang, som mange m\u00e6nd vil kunne nikke genkendende til, men som jeg ikke tror, at s\u00e6rlig mange kvinder vil forst\u00e5.<\/p>\n

I \u201dKollektivet\u201d unders\u00f8ger Thomas Vinterberg og manuskriptforfatteren Tobias Lindholm hele tiden balancen mellem individet og f\u00e6llesskabet \u2013 en balance som Vinterberg selv kender indg\u00e5ende fra sin egen barndom i kollektiv.<\/p>\n

– Vi b\u00f8rn sad med om bordet, og vi ogs\u00e5 h\u00f8rt. Min opv\u00e6kst har l\u00e6rt mig at iagttage mennesker og afl\u00e6se dem, s\u00e5 jeg ved, hvorn\u00e5r jeg skal flytte mig.<\/p>\n

– Det har ogs\u00e5 l\u00e6rt mig, at vi mennesker best\u00e5r af to lag. Det, som vi gerne vil vise andre, og de sider vi ikke har lyst til at vise. Og n\u00e5r vi er i forhold og holder op med at g\u00f8re os umage, s\u00e5 ser vores partner begge dele.<\/p>\n

– Har det v\u00e6ret en fordel eller en ulempe, da du skulle lave filmen, at du selv har boet i kollektiv?
\n<\/strong>
\n– Det har i hvert fald v\u00e6ret sv\u00e6rt at balancere mellem, hvad der er privat, og hvad der er personligt. For mig har det v\u00e6ret vigtigt, at det ikke blev pr\u00edvat. For eksempel afviste jeg, da en af scenograferne foreslog, at vi optog filmen i det hus, hvor min barndoms kollektiv l\u00e5. For filmen handler jo ikke om mit kollektiv, og det var ogs\u00e5 reaktionen, da jeg viste den til de gamle beboere fra dengang. \u201dDet er jo ikke vores kollektiv\u201d mente de, og det er det jo heller ikke.<\/p>\n

– Nogle af scenerne er selvf\u00f8lgelig hentet fra virkeligheden, for eksempel det med at omdanne en stige til et juletr\u00e6, men mange andre er ikke. Der var blandt andet ikke h\u00e5ndsopr\u00e6kning ved f\u00e6llesm\u00f8derne. Vi talte den f\u00e6rdig i stedet, hvilket ikke duer p\u00e5 film.<\/p>\n

– S\u00e5 man kan sige at \u201dKollektivet\u201d er baseret p\u00e5 de rigtige f\u00f8lelser fra dengang, men ikke p\u00e5 en sand historie.<\/p>\n

– Du siger selv, at filmen handler om forg\u00e6ngelighed?
\n<\/strong>
\n– Ja, alt er forg\u00e6ngeligt, og alt har sin tid. Folk kommer og g\u00e5r, k\u00e6rlighed blusser op og d\u00f8r igen, ja selv livet og vores kroppe forg\u00e5r, s\u00e5 vi en dag blot er knogler.<\/p>\n

– Historien drejer sig jo om, at Ulrich Thomsens karakter bliver forelsket i en af sine studerende n\u00e6rmest fra det ene \u00f8jeblik til det andet. Tror du p\u00e5 k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik ogs\u00e5 i det virkelige liv. At man m\u00f8der \u00e9n og s\u00e5 kaster alt over bord?
\n<\/strong>
\n– Det, der sker for Ulrichs karakter, er, at han ikke f\u00f8ler sig set, og vi m\u00e6nd er s\u00e5 selvoptagede, at vi har brug for at blive set. Han m\u00f8der s\u00e5 \u00e9n, der virkelig ser ham, og ja s\u00e5dan tror jeg ogs\u00e5, at virkeligheden er. Vi taler om det brutale, at man kan skifte hinanden ud, og det har jeg ikke haft nogen ntention om at vise p\u00e5 en venlig, behagelig m\u00e5de.<\/p>\n

– Men min film skulle gerne vise, at livet g\u00e5r videre p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. N\u00e5r beboerne i kollektivet til slut sidder om f\u00e6llesbordet, viser det, at det best\u00e5r trods tragedier og omv\u00e6ltninger.<\/p>\n

Men er der overhovedet plads til kollektiver i dag? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l besvarede Thomas Vinterberg b\u00e5de i Glash\u00fctte Original Lounge og p\u00e5 pressem\u00f8det efter filmen blev vist for verdenspressen og modtaget med b\u00e5de gr\u00e5d, latter og klapsalver.<\/p>\n

– Jeg elskede selv at bo i kollektiv. N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 vil jeg gerne sige, at jeg skammer mig over at v\u00e6re dansker. Det er skamfuldt at v\u00e6re vidne til det politiske liv i \u00f8jeblikket i mit land, og hvis der er noget man ogs\u00e5 gerne m\u00e5 tage med sig fra denne film, s\u00e5 h\u00e5ber jeg at den kan inspirere mennesker til at blive bedre til at dele og ikke ydmyge andre mennesker, fastslog Thomas Vinterberg og modtog pressem\u00f8dets f\u00f8rste klapsalver for sin udtalelse.<\/p>\n

En enkelt journalist fra Sydafrika mente dog ikke, at det er flovt at v\u00e6re dansker, for som han udtrykte det: \u201dDet er jo ikke flovt at man ikke kan tage ind, hvis man bor ti mennesker i et hus, hvor der ikke er plads til flere<\/p>\n

Hertil svarede Thomas Vinterberg:<\/p>\n

– Ok, jeg skammer mig over den politik, der f\u00f8res i Danmark, men bag den er der faktisk et folk med gode hjerter.<\/p>\n

Blandt journalister var der i \u00f8vrigt bred enighed om, at Trine Dyrholm b\u00f8r have en pris for sin indsats i \u201dKollektivet\u201d. Og det mente Peter Aalb\u00e6k Jensen fra Zentropa, der st\u00e5r bag filmen, ogs\u00e5:<\/p>\n

– Selvf\u00f8lgelig b\u00f8r hun vinde den pris, hvem fanden skulle ellers g\u00f8re det? Det er Trine Dyrholm for helvede!<\/p>\n

Om det sker, vil vise sig p\u00e5 l\u00f8rdag.<\/p>\n

\"Kollektivet\"<\/a><\/p>\n

KOLLEKTIVET
\n<\/strong>
\nI 1976 flyttede den dengang 7-\u00e5rige Thomas Vinterberg i kollektiv og boede under f\u00e6llesskabets faner til han var 19. En tid han beskriver som \u201dvittig, varm og fantastisk\u201d, hvor han var \u201domgivet af k\u00f8nsdele, \u00f8l, akademisk diskussion p\u00e5 h\u00f8jt plan, k\u00e6rlighed og personlige tragedier\u201d.<\/p>\n

Nu har Vinterberg s\u00e5 sat sig for at bruge de gyldne barndomsminder og absurde \u00f8jeblikke til at lave en film om et kollektiv.<\/p>\n

Det hele starter som en dr\u00f8m, da \u00e6gteparret Erik (Ulrich Thomsen) og Anna (Trine Dyrholm) og deres datter Freja (Martha Sofie Walstr\u00f8m Hansen) beslutter sig for at omdanne Eriks barndomshjem i Hellerup til et kollektiv.<\/p>\n

Hurtigt f\u00e5r de omdannet den store villa til en storfamilie p\u00e5 ni personer, der b\u00e5de omfatter gamle venner og enkelte nye. Sammen skal de definere reglerne for deres lille Utopia, hvor husm\u00f8derne er kollektivets h\u00f8jeste myndighed og m\u00e5ltiderne indtages i f\u00e6llesskab ved langbordet ledsaget af rigelige m\u00e6ngder \u00f8l og vin.<\/p>\n

Kollektivet og ikke mindst Erik og Annas parforhold kommer dog p\u00e5 den ultimative pr\u00f8ve, da Erik forelsker sig hovedkulds i en af sine studerende, den 24-\u00e5rige Emma (Helene Reingaard Neumann).<\/p>\n

Det er tydeligt, at Thomas Vinterberg har \u00f8nsket at genskabe stemningen fra midt i 70\u2019erne. Han startede da ogs\u00e5 med at afpr\u00f8ve sit materiale p\u00e5 scenen p\u00e5 det prestigefyldte Burgtheater i Wien med forestillingen \u201dKollektivet\u201d, der modtog ekstatiske ovationer p\u00e5 premiereaftenen og begejstrede anmeldelser. Stykket er s\u00e5 med manuskriptforfatteren og instrukt\u00f8ren Tobias Lindholms hj\u00e6lp blevet videreudviklet til filmen af samme navn.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er \u201dKollektivet\u201d langt fra at v\u00e6re en ny \u201dFesten\u201d (1998). Det skyldes i h\u00f8j grad de valg, som S\u00f8ren Vinterberg har taget under manuskriptets udformning.<\/p>\n

Knapt er filmens kollektiv s\u00e5ledes blevet etableret, f\u00f8r det overhales indenom af trekantsdramaet mellem Erik, Anna og Emma med Freja som hj\u00e6lpel\u00f8st vidne p\u00e5 sidelinjen.<\/p>\n

Mens f\u00f8lelserne bliver sp\u00e6ndt til bristepunktet og familietragedien rutsjer mod det forventede sammenbrud, glider resten af beboerne fuldst\u00e6ndig i baggrunden. Man f\u00e5r hverken uddybet personerne eller deres indbyrdes relationer og f\u00e6lles dagligdag ud over skitseplanet.<\/p>\n

Kollektivet ender som en farverig kulisse for en historie, der lige s\u00e5 godt kunne have udspillet sig i en almindelig kernefamilie.<\/p>\n

Samtidig bruger Vinterberg sine set ups s\u00e5 \u00e5benlyst, at historien aldrig overrasker, og b\u00e5de k\u00e6rlighedsforholdet mellem Erik og Emma og mellem Freja og en ung mand fra nabolaget introduceres s\u00e5 hurtigt og overfladisk, at de forbliver rene postulater.<\/p>\n

Skuespilm\u00e6ssigt er trekanten Erik-Anna-Emma ogs\u00e5 ude af balance. Mod s\u00e5 store skuespillere som Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm kommer Vinterbergs kone Helene Reingaard Neumann uv\u00e6gerligt til at fremst\u00e5 som det tynde \u00f8l.<\/p>\n

De to har imidlertid ogs\u00e5 selv problemer med deres roller. Ingen kan som Trine Dyrholm tr\u00e6kke en hvilken som helst f\u00f8lelse op i sit udtryksfulde ansigt p\u00e5 et splitsekund, og det g\u00f8r hun ogs\u00e5 her. Hendes sammenbrud er hjertesk\u00e6rende, men samtidig savner man, at Anna siger fra langt tidligere \u2013 savner den barskhed og h\u00e5rde fernis, der ogs\u00e5 er et af Trine Dyrholms varem\u00e6rker.<\/p>\n

Omvendt plages Erik af voldsomme raserianfald, s\u00e5 han ender med at besvime. Der er imidlertid ingen forklaring p\u00e5 disse alt for kraftige vredesudbrud, der heller ikke bliver brugt til andet end en effekt i filmen.<\/p>\n

S\u00e5 den ene stjerneskuespiller reagerer for passivt og den anden for kraftigt i en film, der hverken lever op til hverken sin titel eller Vinterbergs bedste v\u00e6rker.<\/p>\n

Kollektivet \u2013 112 minutter \u2013 Danmark \u2013 Instrukt\u00f8r: Thomas Vinterberg \u2013 Medvirkende: Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Helene Reingaard Neumann, Martha Sofie Wallstr\u00f8m Hansen, Lars Ranthe, Fares Fares, Julie Agnete Vang, Magnus Millang, Anne Gry Henningsen, Sebastian Gr\u00f8nnegaard Milbrat m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– Jeg synes ikke, at \u201dKollektivet\u201d er en pessimistisk film. Den er nostalgisk og konfronterende, og den viser, at alt…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1041,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1043","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1043","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1043"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1043\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1056,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1043\/revisions\/1056"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1041"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1043"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1043"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1043"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}