{"id":1370,"date":"2017-01-04T19:02:00","date_gmt":"2017-01-04T19:02:00","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1370"},"modified":"2019-12-31T12:28:08","modified_gmt":"2019-12-31T12:28:08","slug":"de-bedste-film-i-2016","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1370","title":{"rendered":"De bedste film i 2016"},"content":{"rendered":"

\"The<\/a><\/p>\n

S\u00e5 forlod vi endnu et film\u00e5r \u2013 et \u00e5r hvor den danske filmfront var pr\u00e6get af mods\u00e6tninger.<\/p>\n

Der var s\u00e5ledes masser af danske spillefilm at v\u00e6lge imellem i biograferne. Hele 26 af slagsen havde premiere i 2016, men alt for f\u00e5 s\u00e5 dem. I alt blev der kun solgt 2,6 millioner billetter til de 26 film, hvilket er den laveste billetoms\u00e6tning p\u00e5 danske spillefilm siden 2009.<\/p>\n

Det gav et snit p\u00e5 100.000 solgte billetter pr. film, men i bunden s\u00e5 det endnu v\u00e6rre ud. Ali Abbasis \u201dRosemarys Baby\u201d inspirerede \u201dShelley\u201d er s\u00e5ledes kun blevet set af 143 i biografen fulgt af Puk Grastens \u201d37\u201d. Historien om den unge Kitty Genovese, der i 1964 blev myrdet i New York, mens 37 mennesker mere eller mindre stiltiende ser til, har indtil videre kun solgt 342 biletter. Og Omar Shagarwis \u201dAl Medina\u201d trak blot 839 i biografen. L\u00e6gger man dertil Runar Runarssons \u201dSparrows\u201d (1.076 billetter), Christian Tafdrups \u201dFor\u00e6ldre\u201d (1.603 billetter) og Bo Mikkelsens \u201dSorgenfri\u201d (4.894 billetter) f\u00e5r man seks film med et samlet salg p\u00e5 8.897 billetter. Ikke just imponerenden.<\/p>\n

S\u00e5 hj\u00e6lper det ikke meget, at f.eks. \u201dKlassefesten 3\u201d er blevet set af 538.503. Det understreger tv\u00e6rtimod at biografsucces og kvalitet langt fra altid h\u00e6nger sammen.<\/p>\n

Et andet mods\u00e6tningsfyldt omr\u00e5de var debatten om k\u00f8nskvoter, som Informations anmelder Christian Monggaard beskrev p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de for et par dage siden: \u201dP\u00e5 den ene side har man endelig s\u00f8sat arbejdsgrupper til at g\u00f8re noget ved den ulige k\u00f8nsfordeling i dansk film. P\u00e5 den anden side taler man om tiltag som k\u00f8nskvoter, selv om den forholdsm\u00e6ssige fordeling af filmst\u00f8tte mellem de kvinder og m\u00e6nd, der rent faktisk s\u00f8ger st\u00f8tte, slet ikke er s\u00e5 ulige \u2013 s\u00e5 det ser alts\u00e5 ikke ud til, at det n\u00f8dvendigvis er her, man skal finde baggrunden for, at der ikke er flere kvinder i branchen.\u201d<\/p>\n

\u00c5rets virkelig store filmoplevelser skulle findes i udlandet.  Herunder har jeg traditionen tror samlet en h\u00e5ndfuld film, der fik den h\u00f8jeste karakter p\u00e5 CineMadsen-bloggen. Film, der alle beviser, hvor magisk, bev\u00e6gende og livsbekr\u00e6ftende det kan v\u00e6re at sidde i biografs\u00e6det, og hvor fantastisk et medie, film er. Og fem v\u00e6rker, som alle, der elsker film ikke b\u00f8r snyde sig selv for.<\/p>\n

Med disse ord siger jeg godt nyt\u00e5r til alle bloggens l\u00e6sere. Jeg gl\u00e6der mig til ogs\u00e5 i 2017 at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.<\/p>\n

THE REVENANT<\/strong>
\nDer er un\u00e6gteligt et stykke fra den mexicanske instrukt\u00f8r Alejandro Gonz\u00e1lez Inarritu\u2019s forrige film \u201dBirdman\u201d (2015), der foreg\u00e5r bag kulisserne p\u00e5 et stort Broadway-teater, og hans nye film \u201dThe Revenant\u201d, der foreg\u00e5r i den storsl\u00e5ede natur omkring Rocky Mountains omkring 1820. Og s\u00e5 alligevel ikke. Det er en fantastisk og visuel episk fabel, som Inarritu her har stykket sammen, der p\u00e5 samme tid er intenst sp\u00e6ndende og deprimerende meningsl\u00f8s. Vi er i en verden uden helte, hvor alle sl\u00e5r alle ihjel. Indianerne k\u00e6mper mod de hvide, som k\u00e6mper mod hinanden og alle k\u00e6mper de mod naturen i en blanding af h\u00e6vn og primitiv overlevelse. Og s\u00e5 har filmen det mest realistiske bj\u00f8rneoverfald, der nogensinde er set p\u00e5 film. Den perfekte start p\u00e5 film\u00e5ret 2016.<\/p>\n

CAROL<\/strong>
\nN\u00e5r film er allerbedst f\u00f8les lyden og billederne som en elegant, figursyet selskabskjole, der smyger sig s\u00e5 t\u00e6t om kroppen, at man n\u00e6sten f\u00f8ler sig n\u00f8gen, mens det lette str\u00f8g af silke mod huden f\u00e5r det til at risle ned af ryggen. Tod Haynes beviste allerede med mesterv\u00e6rket \u201dFar from Heaven\u201d (2002), at han er en sublim visualist, der form\u00e5r at fort\u00e6lle sine historier gennem n\u00f8je balancerede billeder af stor sk\u00f8nhed. I \u201dCarol\u201d, der er hans f\u00f8rste film siden 2007, g\u00f8re han det igen. Man blev forf\u00f8rt af filmens billedside og sans for detaljer. Og forf\u00f8rt at Cate Blanchett, der her yder en af sin karrieres mest mindev\u00e6rdige indsatser. Selv om hendes spil er langt mere afd\u00e6mpet og underspillet end i for eksempel \u201cBlue Jasmine\u201d, som hun vandt en Oscar for, n\u00e5r hun langt dybere ind i sin karakt\u00e9r.<\/p>\n

KUBO DEN MODIGE SAMURAI<\/strong>
\n– Hvis du m\u00e5 blinke, s\u00e5 g\u00f8r det nu! S\u00e5dan siger den en\u00f8jede dreng Kubo i Laika-studiernes mesterligt fortalte og visuelt overd\u00e5dige stop-motion film \u201dKubo den modige samurai\u201d. Det er et r\u00e5d, man b\u00f8r tage til sig. For hvis man bare lukker \u00f8jnene i et nanosekund risikerer man at g\u00e5 glip af en fantastisk scene eller indstilling. Det er sj\u00e6ldent at opleve en amerikansk film, der l\u00e6ner sig s\u00e5 kraftigt op af asiatisk fort\u00e6llestil.  Det er som om, man har blandet Star Wars med Akira Kurosawa og Hayao Miyazaki til en arketypisk heltehistorie, der ikke er bange for at binde an med tunge emner som d\u00f8d, savn og sorg. Efter en sommer fyldt med superhelte, superskurke, sequels og fors\u00f8g p\u00e5 at revitalisere gamle film kastede \u201cKubo den modige samurai\u201d sin fortryllelse over biografl\u00e6rredet og publikum, s\u00e5 man f\u00f8lte sig ganske fork\u00e6let.<\/p>\n

MIN FAR TONI ERDMANN<\/strong>
\nSe den! S\u00e5 kort kan en anmeldelse af Maren Ades \u201dMin far Toni Erdmann\u201d skrives og med tilf\u00f8jelsen: Hellere i dag end i morgen. For Ades tredje film er et mesterv\u00e6rk. En af den slags film, man kun ser \u00e9n eller to af om \u00e5ret \u2013 eller rettere en af den slags film, man aldrig har set mage til, fordi der ikke findes nogen mage til. Hendes unikke skildring af en far og en datter, der er fremmedgjorte over for hinanden og samtidig dybt forbundne i deres gensidige depression og skjulte, insisterende \u00f8mhed, er en menneskelig og komisk genistreg. Min far Toni Erdman\u201d spilles med ekstraordin\u00e6r frygtl\u00f8shed og opfindsomhed af Peter Simonischek og Sandra H\u00fcller. De to\u2019s pragtpr\u00e6stationer er blot en af grundene til at give Maren Ades film pr\u00e6dikatet mesterv\u00e6rk.<\/p>\n

JEG, DANIEL BLAKE<\/strong>
\nKen Loach har altid v\u00e6ret samfundskritiker og \u201dJeg, Daniel Blake\u201d er en lavm\u00e6lt og dybt rystende hudfletning af et socialv\u00e6sen, der har spillet fallit og mistet de sidste rester af menneskelighed, og som i sin inhumane behandling af folk er med til at forst\u00e6rke deres problemer og knuse dem frem for at hj\u00e6lpe. Det er en mesterlig skildring fra en mester i genren, som ikke pakker sit budskab ind. Filmen er hjertesk\u00e6rende, og det bliver den ved med at v\u00e6re, trods glimtene af menneskelig varme, som hovedpersonerne Daniel og Katie m\u00f8der uden for det offentlige system. \u201dJeg, Daniel Blake\u201d vandt fortjent guldpalmerne i Cannes i \u00e5r, og selv om den er h\u00e5rd kost, var det en velsignelse at slutte film\u00e5ret 2016 med et \u00e6gte mesterv\u00e6rk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 forlod vi endnu et film\u00e5r \u2013 et \u00e5r hvor den danske filmfront var pr\u00e6get af mods\u00e6tninger. Der var s\u00e5ledes…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":978,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[51,22,1],"tags":[],"class_list":["post-1370","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-aarets-bedste-film","category-debat","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1370","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1370"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1370\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2761,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1370\/revisions\/2761"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1370"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1370"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1370"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}