{"id":1825,"date":"2018-02-18T22:34:28","date_gmt":"2018-02-18T22:34:28","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1825"},"modified":"2018-02-19T05:35:16","modified_gmt":"2018-02-19T05:35:16","slug":"berlinalen-2018-dag-4-pippis-mor-som-alenemor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1825","title":{"rendered":"Berlinalen 2018 dag 4 \u2013 Pippis mor som alenemor"},"content":{"rendered":"

\"Berlinalen<\/a><\/strong><\/p>\n

Kender du det. Man sidder i biografen og filmen fanger ikke. T\u00e6erne krummes og rastl\u00f8sheden hober sig op i kroppen. Hvad g\u00f8r man?<\/p>\n

Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l var udgangspunktet for en lille twist mellem min faste Berlinale-sidedame M og mig p\u00e5 Berlinalens fjerde dag. Min sidedame er ikke i tvivl. Hvis filmen ikke fanger, s\u00e5 rejser hun sig og g\u00e5r \u2013 ogs\u00e5 selv om der m\u00e5ske kun er g\u00e5et f\u00e5 minutter af den. Hellere det og bruge tiden p\u00e5 noget andet end at spilde sit liv, mener hun.<\/p>\n

Jeg er derimod mere vaklende. Selv hvis filmen ikke fanger, bliver jeg siddende, ja jeg kan faktisk ikke huske en eneste gang, hvor jeg har foraldt en biograf i utide.<\/p>\n

Hvorfor det forholder sig s\u00e5dan, har jeg spekuleret p\u00e5 siden min diskussion med M. Skyldes det, at jeg h\u00e6nger fast i den p\u00e6nhed, jeg er opdraget med og ikke synes, at man offentligt skal demonstrere sin utilfredshed? Og hvis ja, hvorfor g\u00e6lder det s\u00e5 ikke mange andre situationer? Skyldes det respekt over for de mennesker, der har produceret filmen? Eller skyldes det bare, at jeg er t\u00e5lmodig?<\/p>\n

Lidt af alle tre dele t\u00e6nker jeg, men der er ogs\u00e5 en fjerde grund: Nysgerrighed. For lige s\u00e5 tit, som jeg har oplevet, at en d\u00e5rlig film blev ved med at v\u00e6re d\u00e5rlig lige til sidste scene, lige s\u00e5 tit er det sket, at billedet pludselig er vendt: En scene rammer uventet r\u00f8rende. Handlingen og\/eller personerne f\u00e5r mere bredde og dybde. Eller endnu bedre, den film, som virkede uigennemskuelig eller intetsigende giver pludselig fuldst\u00e6ndig mening, som da Nemo endelig kunne se, hvordan The Matrix hang sammen.<\/p>\n

Min pointe er, at det \u2013 i hvert fald for mig \u2013 har giver mange oplevelser ikke at forkaste tingene og zappe bort, s\u00e5 snart jeg keder mig. Og at mantraet om aldrig at spilde et sekund af sit liv ofte stiller sig i vejen for det eventyrlige. V\u00e6r vedholdende og st\u00e5 fast, som Svend Brinkmann ville have sagt.<\/p>\n

Det med at st\u00e5 fast har ogs\u00e5 kendetegnet dagens fire film. I dagens f\u00f8rste film i hoedkonkurrencen, den franske instrukt\u00f8r C\u00e9dric Kahns \u201dLa Pri\u00e9re\u201d, bliver den unge, stofmisbruger Thomas sendt til en afsides bjergegn i Frankrig. Her skal han bo sammen med andre eks-misbrugere og finde ind til sig selv via solidaritet, h\u00e5rdt fysisk arbejde og masser af b\u00f8n.<\/p>\n

Thomas har det sv\u00e6rt med b\u00e5de f\u00e6llesskabet og dets religi\u00f8se ramme. Han har lyst til at l\u00f8be v\u00e6k, men ved at blive l\u00e6rer han nye ting om sig selv og n\u00e5r hen til et sted, han end ikke havde dr\u00f8mt om.<\/p>\n

I dagens anden film, den italienske \u201dFiglia Mia\u201d, m\u00e5 en 10-\u00e5rig, ikke s\u00e6rlig selvst\u00e6ndig pige, erkende, at hendes mor m\u00e5ske er en anden, end hun troede. Netop den viden l\u00e6rer hende at st\u00e5 langt st\u00e6rkere og mere fast end f\u00f8r.<\/p>\n

Hvis nogen st\u00e5r fast og ikke flygter fra tingene, er det hovedpersonen i de to svenske instrukt\u00f8rer Axel Peters\u00e9n og M\u00e5ns M\u00e5nssons film \u201dToppan av ingenting\u201d. Her render den 68-\u00e5rige larger-than-life kvinde Nojet ind i massive problemer, da hun arver en beboelsesejendom efter sin far. Det stopper hende imidlertid ikke fra at leve sit liv til fulde og uden at vige en tomme. Hvorn\u00e5r har man ellers m\u00f8dt en fuldmoden kvinde, der trodser hudens og kroppens forfald og med fuldtonet lyst s\u00e6nker sit fuldkr\u00f8llede sk\u00f8d over sin seneste \u00a0hullahopringen til at k\u00f8re rytmisk om det rynkede maveskind i fitnesscenteret og med stor fryd fyrer maskinpistolsalver af.<\/p>\n

Det smukkeste st\u00e5-fast eksempel var Pernille Fischer Christensens nye Astrid Lindgren filmatisering \u201dUnge Astrid\u201d, der havde premiere her til aften i Berlinale Special programmet.<\/p>\n

Filmen skildrer den unge Astrid Lindgren, der som 18-\u00e5rig bliver ansat p\u00e5 den lokale avis og bliver gravid med redakt\u00f8ren. Efter f\u00f8rst at have f\u00f8dt og efterladt barnet i Danmark for at redde sin elsker fra at ryge i f\u00e6ngsel for utroskab, ender hun med at afsl\u00e5 hans frieri og selv opdrage sin s\u00f8n. En st\u00e6rk og uafh\u00e6ngig kvinde, der bryder med datidens sociale normer.<\/p>\n

DAGENS FILM<\/strong><\/p>\n

\"Berlinalen<\/a><\/p>\n

LA PRI\u00c9RE<\/strong>
\nDen franske instrukt\u00f8r C\u00e9dric Kahns nye film “La Pri\u00e9re” (b\u00f8nnen), er en af den slags film, som man enten hader eller elsker, fordi den er s\u00e5 fyldt til randen med religi\u00f8s patos, at den n\u00e6sten virker som en propagandafilm for en sekt. Den 22-\u00e5rige eks-stofmisbruger Thomas har i den grad brug for en ny start for ikke at falde tilbage i sit misbrug. Han bliver derfor sendt til en afsides bjergegn i Frankrig og installeret i et hus sammen med andre unge m\u00e6nd, der fors\u00f8ger at komme ud af deres misbrug. F\u00e6llesskabet, h\u00e5rdt dagligt arbejde og ikke mindst masser af b\u00f8n skulle gerne ruste de unge m\u00e6nd. F’\u00f8rst har Thomas sv\u00e6rt ved at falde til, men langsomt finder han troen b\u00e5de p\u00e5 sig selv og p\u00e5 Gud. Og hos den lokale pige Sybille finder han ogs\u00e5 k\u00e6rligheden. Da han p\u00e5 et tidspunkt oplever et lille mirakel skal han pludselig til at v\u00e6lge mellem to veje i sit liv: En fremtid som pr\u00e6st eller en fremtid med Sybille? Et valg som kun Thomas kan finde svaret p\u00e5.<\/p>\n

FIGILIA MIA<\/strong>
\nI en lille by p\u00e5 Sardinien, der endnu ikke er blevet invaderet af turister, lever den 10-\u00e5rige, r\u00f8dh\u00e5rede, indadvendte pige Vittoria sammen med sin mor Tina. En dag m\u00f8der hun den blonde kvinde Angelica, som hendes mor ofte tager ud og bes\u00f8ger p\u00e5 hendes afsidesliggende g\u00e5rd. Angelica lever et liv i overhalingsbanen med druk og sm\u00e5prostitution og sine dyr p\u00e5 g\u00e5rden. Vittoria bliver fascineret af den livlige kvinde og begynder at bes\u00f8ge hende i smug, hvilket p\u00e5 ingen m\u00e5de passer Tina, der bliver mere og mere frustreret over forbindelsen. Det g\u00e5r ogs\u00e5 hurtigt op for Vittoria, at Tina og Angelica skjuler en hemmelighed for hende, og at det handler om hende. Den italienske instrukt\u00f8r Laura Bisburis nye film “Figlia Mia” handler om at finde ud af, hvem man selv er. Gennem forbindelsen med Angelica opdager Vittoria nye sandheder om sig selv og begynder langsomt at tr\u00e6de ud af den beskyttende cirkel, som Tina har lagt om hende hele sit liv.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kender du det. Man sidder i biografen og filmen fanger ikke. T\u00e6erne krummes og rastl\u00f8sheden hober sig op i kroppen.…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1824,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,1],"tags":[],"class_list":["post-1825","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-filmfestival","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1825","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1825"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1825\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1833,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1825\/revisions\/1833"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1824"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1825"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1825"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1825"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}