{"id":1836,"date":"2018-02-19T20:03:45","date_gmt":"2018-02-19T20:03:45","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1836"},"modified":"2018-02-19T20:03:45","modified_gmt":"2018-02-19T20:03:45","slug":"berlinalen-2018-dag-5-skuddene-paa-utoeya-gaar-igen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=1836","title":{"rendered":"Berlinalen 2018 dag 5 \u2013 Skuddene p\u00e5 Ut\u00f8ya g\u00e5r igen"},"content":{"rendered":"

\"Berlinalen<\/a><\/p>\n

Den 22. juli 2011 er en af de dage, som altid vil blive husket. Den dag lidt efter klokken 17.00 gik den 32-\u00e5rige Anders Breivik i land p\u00e5 den norske \u00f8 Ut\u00f8ya, hvor n\u00e6sten 600 unge var samlet p\u00e5 det norske arbejderpartis \u00e5rlige sommerlejr.<\/p>\n

Sm\u00e5 to timer tidligere havde Breivik detoneret en bilbombe midt i det norske regeringskvarter og dr\u00e6bt otte mennesker. Nu begyndte han systematisk at skyde folk ned p\u00e5 Ut\u00f8ya og n\u00e5ede at dr\u00e6be 69 og s\u00e5re yderligere 66, inden han overgav sig sm\u00e5 fem kvarter senere. Langt st\u00f8rstedelen af de dr\u00e6bte var under 23 \u00e5r.<\/p>\n

P\u00e5 Berlinalens femte dag blev skuddene p\u00e5 Ut\u00f8ya vakt til live igen i al deres gru, da den norske instrukt\u00f8r Erik Poppes film \u201dUt\u00f8ya 22. juli\u201d blev vist i hovedkonkurrencen.<\/p>\n

Efter en kort dokumontage fra bilbomben i Oslo, klippes der til \u00f8en, hvor man nu i realtid og gennem \u00e9t langt kamera-take f\u00f8lger de 72 minutter, fra Breivik gik i land og begyndte at skyde, til han overgav sig.<\/p>\n

Men kan man overhovedet forsvare at lave en film om s\u00e5 afstumpet og ub\u00e6rligt som Ut\u00f8ya-massakren over for de overlevende og deres familier? Det var et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Erik Poppe har stillet sig selv mange gange, inden han gik i gang med at optage filmen, og som han ogs\u00e5 blev stillet p\u00e5 det efterf\u00f8lgende pressem\u00f8de:<\/p>\n

– I lang tid efter begivenhederne p\u00e5 Ut\u00f8ya, n\u00e5r man snakkede om det, s\u00e5 var hovedfokus p\u00e5 Anders Breivik. Dag for dag og m\u00e5ned for m\u00e5ned gled ofrene i baggrunden, og det er noget, som foruroligede for\u00e6ldrene og de overlevende, som jeg har m\u00f8dt. Men n\u00e5r man ser, hvordan nyfascismen vinder frem i dag i Europa, s\u00e5 er der brug at mindes, hvad der skete og hvordan den nye h\u00f8jrenationalisme ser ud.<\/p>\n

– Derfor \u00f8nskede jeg at vise massakren fra de unges perspektiv, og g\u00f8re det i realtid. Vise deres angst, desperation og r\u00e5dvildhed i de 72 minutter, hvor de ventede p\u00e5 at f\u00e5 hj\u00e6lp, uden at der skete noget, forklarede Poppe p\u00e5 pressem\u00f8det.<\/p>\n

P\u00e5 pressem\u00f8det blev den 17-\u00e5rige Andrea Berntsen, der spiller hovedrollen i filmen, spurgt om, hvad hun t\u00e6nkte, da hun fik tilbudt rollen:<\/p>\n

– Jeg var kun 12 \u00e5r, da massakren slet, og husker derfor ikke s\u00e5 meget fra dengang. Da jeg s\u00e5 h\u00f8rte om filmen, var jeg f\u00f8rst meget kritisk og mente, at det var alt for tidligt. Men efterh\u00e5nden som jeg fik h\u00f8rt om deres overvejelser, og hvordan de ville lave den \u2013 for eksempel at der hverken ville v\u00e6re musik eller klip – t\u00e6nkte jeg, at hvis man overhovedet skulle lave en film om Ut\u00f8ya, s\u00e5 var det her den korrekte m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. Og s\u00e5 endte jeg med at sige ja, sagde hun og Erik Poppe supplerede:<\/p>\n

– Man kan altid diskutere tidpunktet. Der har v\u00e6ret en del, som mente, at det var for tidligt at komme med s\u00e5dan en film. Mange af de overlevende mente derimod, at hvis man venter, til tidspunktet er passende for alle, og det ikke l\u00e6ngere g\u00f8r ondt p\u00e5 nogen, s\u00e5 vil det v\u00e6re for sent. Selv om det er nu er syv \u00e5r siden, og det p\u00e5 nogen m\u00e5der er lang tid, s\u00e5 er det stadig som i g\u00e5r for de efterladte. For dem vil smerten altid v\u00e6re der, men vi h\u00e5ber, at filmen kan v\u00e6re en del af healingprocessen.<\/p>\n

Det bliver nu op til folkene bag \u201dUt\u00f8ya 22. juli\u201d at finde ud af, hvordan man markedsf\u00f8rer en film, som ingen dybest set har lyst til at overv\u00e6re.<\/p>\n

For filmen er h\u00e5rd kost, hvad man ogs\u00e5 kunne m\u00e6rke p\u00e5 de ellers garvede filmjournalister, da de kom ud efter presseforestillingen. Normalt g\u00e5r snakken livligt efter en film, men i dag var der stille og mange eftert\u00e6nksomme miner.<\/p>\n

Og s\u00e5 p\u00e5 pressem\u00f8det opstod et af de Berlinale-\u00f8jeblikke, man heller aldrig glemmer. Med i salen havde Erik Poppe nemlig medbragt tre af de overlevende fra Ut\u00f8ya, der har fungeret som konsulenter p\u00e5 filmen, og som pludselig stod der, og modtog journalisternes klapsalver.<\/p>\n

Lige d\u00e9r var Berlinalen, filmene og hvem der p\u00e5 l\u00f8rdag vinder Guldbj\u00f8rnen, fuldst\u00e6ndigt ligegyldigt. Det eneste, der bet\u00f8d noget, var de tre mennesker, der stod der lyslevende, tre mennesker som Breivik ikke fik sl\u00e5et ihjel og som nu er syv \u00e5r \u00e6ldre og forh\u00e5bentlig selv har eller f\u00e5r b\u00f8rn, som de en dag vil sende p\u00e5 sommerlejr.<\/p>\n

DAGENS FILM<\/strong><\/p>\n

\"Berlinalen<\/a><\/p>\n

UT\u00d8YA 22. JULI<\/strong>
\nDer ligger tonsvis af overvejelser b\u00e5de etiske og praktiske bag Erik Poppes nye film om massakren p\u00e5 Ut\u00f8ya i 2011. Men nu er den her, og minder os om de 69, der blev dr\u00e6bt den sommerdag. Af hensyn til de efterladte, er filmens personer fiktive, men s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de virkelige begivenheder som muligt. Efter en dokumontage omkring bilbomben i Oslo klippes der til \u00f8en, hvor den 19-\u00e5rige Kaja tilbringer ferien med sin lilles\u00f8ster Emilie. De to sk\u00e6ndes, fordi Emilie ikke har lyst til at v\u00e6re p\u00e5 \u00f8en, og ikke \u00f8nsker at g\u00e5 med til den barberque, der starter lidt senere. Kaja ender derfor med at g\u00e5 derhen alene, men midt mens hun st\u00e5r og snakker med sine venner, lyder de f\u00f8rste skud, og skr\u00e6mte unge kommer styrtende ud fra skoven. Mareridtet p\u00e5 Ut\u00f8ya er begyndt. I de n\u00e6ste 72 minutter f\u00f8lger kameraet den unge pige, mens hun flygter med de andre og desperat leder efter sin s\u00f8ster. Og hele tiden kommer den ukendte morder n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. \u201dUt\u00f8ya 22. juli\u201d er p\u00e5 mange m\u00e5der en ub\u00e6rlig film, men det er ogs\u00e5 en meget n\u00f8dvendig film og alene i kraft af sin historie, og den m\u00e5de, den er fortalt p\u00e5, medrivende fra start til slut.<\/p>\n

3 TAGE IN QUIBERON<\/strong>
\nDer er mange m\u00e5der, man kan portr\u00e6ttere folk p\u00e5. Den fransk\/tysk\/iranske instrukt\u00f8r Emily Teif har valgt at skildre skuespillerinden Romy Schneider gennem det verdensber\u00f8mte interview hun i 1981 gav til Stern-journalisten Michael J\u00fcrgs. Schneider havde p\u00e5 det tidspunkt haft mange negative op\u00e5levelser med pressen og var g\u00e5et i skjul p\u00e5 et kursted ved kysten i Bretagne, hvor hun skule v\u00e6re sammen med sin barndomsveninde Hilde. I sort\/hvid skildrer Emily Teif de tre dage i Quiberon, hvor Schneider v\u00e6lger at blotl\u00e6gge sin sj\u00e6l for journalisten til bristepunktet \u2013 velvidende at han trykker alt, hvad hun siger. Med sig har J\u00fcrgs den kendte Stern-fotograf Robert Lebeck, der havde et n\u00e6rt forhold til Schneider og har taget de mest ber\u00f8mte billeder af hende. Jo mere, at Schneider blotter sig selv og personen bag skuespillerinden, jo flere gnister sl\u00e5r gruppedynamikken i den umage kvartet. En helt igennem us\u00e6dvanlig portr\u00e6tfilm af en enest\u00e5ende kunstner, der her spilles med utrolig autencitet af skuespillerinden Marie B\u00e4umer<\/p>\n

<\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 22. juli 2011 er en af de dage, som altid vil blive husket. Den dag lidt efter klokken 17.00…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1835,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,1],"tags":[],"class_list":["post-1836","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-filmfestival","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1836"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1837,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1836\/revisions\/1837"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}