{"id":2134,"date":"2018-10-31T20:26:29","date_gmt":"2018-10-31T20:26:29","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2134"},"modified":"2018-10-31T20:26:29","modified_gmt":"2018-10-31T20:26:29","slug":"filmanmeldelse-the-man-who-stole-banksy-en-interessant-ide-der-ender-alt-for-uensartet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2134","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: The Man Who Stole Banksy \u2013 En interessant id\u00e9, der ender alt for uensartet"},"content":{"rendered":"

\"The<\/a><\/p>\n

\"4<\/a><\/p>\n

Det er en interessant problemstilling, som den italienske instrukt\u00f8r Marco Proserpios dokumentarfilm \u201dThe Man Who Stole Banksy\u201d rejser. For hvem ejer egentlig street art? Og hvem er det til for?<\/p>\n

Han kunne ogs\u00e5 d\u00e5rligt have valgt en mere kontroversiel hovedperson. Den mytiske street art kunstner Bankys, hvis rigtige identitet er ukendt, opfattes af nogen som verdens mest geniale og indflydelsesrige street art kunstner n ogensnde, mens andre opfatter ham som simpel h\u00e6rv\u00e6rksmand og kriminel.<\/p>\n

I 2007 rejste Banksy til Pal\u00e6stina for at male p\u00e5 v\u00e6gge for p\u00e5 den m\u00e5de at komme med en kommentar til striden mellem israelerne og pal\u00e6stinenserne \u2013 p\u00e5 \u00e6gte Banksy-man\u00e9r. Det blev blandt andet til v\u00e6rket Donkey Documents \u2013 et billede af en israelsk soldat, der tjekker et \u00e6sels ID.<\/p>\n

Hvad Banksy ikke vidste, da han malede sit billede, var at ordet \u201d\u00e6sel\u201d, er lokalt slang for pal\u00e6stinensere. Det svarede derfor nogenlunde til at anbringe et br\u00e6ndende kors foran hovedkvarteret for sorte borgerrettighedsfork\u00e6mpere.<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne blev ophidsede, og en af dem \u2013 en lokal taxichauff\u00f8r ved navn Walid – blev s\u00e5 opbragt, at han samlede nogle venner og huggede en blok p\u00e5 fire tons mur ud, hvor billedet var malet p\u00e5. Og da Banksy er en kendt kunstner fik han selvf\u00f8lgelig den id\u00e9, at han kunne s\u00e6lge murstykket og bruge pengene p\u00e5 sin fattige familie.<\/p>\n

Det er her, at Proserpios film begynder med ideen omkring, om man p\u00e5 den m\u00e5de kan tage noget, der er ulovligt lavet, og lovligt stj\u00e6le og s\u00e6lge det?<\/p>\n

Banksys v\u00e6rk ender f\u00f8rst i K\u00f8benhavn, hvor det mislykkes at s\u00e6lge det p\u00e5 en auktion. S\u00e5 ryger det p\u00e5 lager et stykke tid, sendes videre til et indk\u00f8bscenter i London for at blive udstillet, tilbage til lageret, tilbage p\u00e5 auktion og s\u00e5 videre og s\u00e5 videre. P\u00e5 det tidspunkt handler filmen ikke l\u00e6ngere om det stj\u00e5lne v\u00e6rk, dets kontroversielle ophavsmand eller billedets politiske budskab. Nu har \u201dThe Man Who Stole Banksy\u201d i stedet bev\u00e6get sig ind i kunsthandlernes gr\u00e5zoneverden, hvor street art fjernes fra v\u00e6gge og mure uden kunstnerens tilladelse og bliver solgt, uden at kunstneren f\u00e5r en krone for sin kunst. For som en af kunsthandler-gribbene siger, s\u00e5 ejer kunstnerne jo ikke de v\u00e6gge, de maler deres v\u00e6rker p\u00e5.
\nDer er nok interessante ideer i Proserpios film til at fylde to-tre dokumentarfilm: Om hvem der i sidste ende ejer street art v\u00e6rker. Om indflydelsen fra vestlige street art kunstnere, der invaderer kulturelle minoriteter. Om det fattige, nedv\u00e6rdigende liv i det besatte Pal\u00e6stina. Og om den interessante parallel mellem, hvordan israelerne stj\u00e6ler af det \u201df\u00e6lles gods\u201d med deres annektering af \u00d8stjerusalem, og kunsthandlernes tyveri af den f\u00e6lles street art. Og med den gamle punkrocker Iggy Pop til at levere fort\u00e6llestemmen, er det lige f\u00f8r, at man tror, at filmen kunne v\u00e6re en perfekt opf\u00f8lger p\u00e5 den ber\u00f8mte Banksy-dokumentar \u201dExit Through The Gift Shop\u201d (2011).
\nS\u00e5dan g\u00e5r det desv\u00e6rre ikke \u2013 slet ikke. I stedet falder \u201dThe Man Who Stole Banksy\u201d fladt til jorden, eller rettere den vakler beruset rundt fra et emne til det n\u00e6ste uden at kunne beslutte sig, hvordan det hele skal flettes sammen.<\/p>\n

Tyveriet af Donkey Documents ant\u00e6ndte en brandstorm af en debat omkring det lovlige og moralske i at fjerne street art \u2013 som jo er kunst, der er beregnet til at blive delt af offentligheden p\u00e5 offentlige steder \u2013 og s\u00e6lge det til private samlinger. I filmen m\u00f8der vi Banksys tidligere agent Steve Lazarie, der insisterer p\u00e5, at det er simpelt tyveri, og street art samleren Stephan Keszler, der omvendt mener, at det bare er god forretningssans. Vi f\u00e5r historielektioner serveret omkring den pal\u00e6stinensiske graffiti, der var pal\u00e6stinensernes eneste mulige protestmiddel under den f\u00f8rste intifada. Og hvor chokerede mange pal\u00e6stinensere var, da Bankys og hans venner kom og sprayede deres egen kunst over det hele. Vi h\u00f8rer om sp\u00e6ndingerne mellem ortodokse kristne i Betlehem, muslimer og de j\u00f8diske bes\u00e6ttere og klattet ud over det hele er korte gensyn med Walid, hvis liv ikke er blevet \u00e6ndret en t\u00f8ddel efter tyveriet.<\/p>\n

Men igen intet af det h\u00e6nger rigtigt sammen. Filmens brede materiale er for uensartet i sin tone, sin stil og sit fokus. Og s\u00e5 mangler den totalt den humoristiske tone, der gjorde \u201dExit Through The Gift Shop\u201d til s\u00e5 god en film. \u201dThe Man Who Stole Banksy\u201d vil meget, men har mest af alt brug for en ekstra tur gennem klipperummet.<\/p>\n

The Man Who Stole Banksy \u2013 93 minutter \u2013 Italien \u2013 Instrukt\u00f8r: Marco Proserpio \u2013 Medvirkende: Walid Zawahrah, Steve Lazarie, Stephan Keszler m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er en interessant problemstilling, som den italienske instrukt\u00f8r Marco Proserpios dokumentarfilm \u201dThe Man Who Stole Banksy\u201d rejser. For hvem…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2133,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,38,44,1],"tags":[],"class_list":["post-2134","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dokumentar","category-filmfestival","category-italien","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2134","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2134"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2134\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2135,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2134\/revisions\/2135"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2133"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2134"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2134"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2134"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}