{"id":2365,"date":"2019-03-22T18:59:26","date_gmt":"2019-03-22T18:59:26","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2365"},"modified":"2019-03-22T18:59:26","modified_gmt":"2019-03-22T18:59:26","slug":"cphdox-2019-filminterview-mine-koreanske-moedre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2365","title":{"rendered":"CPH:DOX 2019 Filminterview: Mine koreanske m\u00f8dre"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"777\" src=\"http:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/Forget-Me-Not-02-1024x777.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2364\" srcset=\"https:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/Forget-Me-Not-02-1024x777.jpg 1024w, https:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/Forget-Me-Not-02-300x228.jpg 300w, https:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/Forget-Me-Not-02-768x583.jpg 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><strong>En snak med Filminstrukt\u00f8ren Sun Hee Engelstoft om hendes debutfilm \u201dForget Me Not\u201d, der har premiere p\u00e5 CPH:DOX. Et dybt personligt v\u00e6rk om at st\u00e5 i det umenneskelige dilemma at skulle beslutte, om man vil bortadoptere sit barn.<br> <\/strong><br> Allerede hendes navn afsl\u00f8rer det. Og hendes glatte, m\u00f8rke h\u00e5r og smukke, eftert\u00e6nksomme ansigt, der med mellemrum opl\u00f8ses i et perlende grin, bekr\u00e6fter det. Filminstrukt\u00f8ren Sun Hee Engelstoft er en af de mange tusinde, der som barn blev adopteret fra Sydkorea\u00a0 til Danmark. <br><br> Nu er hun en voksen kvinde p\u00e5 36 \u00e5r, udl\u00e6rt fra Filmskolens dokumentarlinie med dokumentarliniens navnkundige leder Arne Bro som mentor, og om f\u00e5 dage debuterer hun p\u00e5 CPH:DOX med sin f\u00f8rste spillefilm \u201d<strong>Forget Me Not<\/strong>\u201d. Et dybt personligt v\u00e6rk, der f\u00f8lger nogle ugifte, sydkoreanske kvinder, som st\u00e5r i det sv\u00e6re, n\u00e6sten umenneskelige dilemma, at de skal beslutte, om de vil bortadoptere deres b\u00f8rn.<br><br> Det er derfor, at Sun Hee og jeg sidder her en regnfuld, onsdag eftermiddag over for hinanden ved et bord i Studentercafeen. For at tale om jagten p\u00e5 den \u00a0mor, hun aldrig har m\u00f8dt, og p\u00e5 svaret om, hvorfor hun gav hende bort, og hvordan den blev til en meget st\u00f8rre historie. En rejse ind i et ukendt land for at afd\u00e6kke de tanker og den smerte, der ligger bag enhver adoption, og som bliver ved med at ligge der \u2013 hos dem, der giver deres barn v\u00e6k, hos deres familier og hos b\u00f8rnene.<br><br><strong>\u201dHvorn\u00e5r startede denne her film for dig?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dDen begyndte allerede tilbage p\u00e5 Filmskolen. Her fik jeg langsomt selvtillid nok til at lytte en fornemmelse indeni. Noget f\u00f8lsomt og sp\u00e6dt, der drog mig mod Sydkorea, som jeg blev n\u00f8dt til at tage alvorligt.\u201d <br><br> \u201dJeg tog udgangspunkt i min egen historie og min store nysgerrighed mod det land, jeg oprindeligt kommer fra. Filmen var et middel til at unders\u00f8ge alt det, som jeg ikke kunne f\u00e5 svar p\u00e5 herhjemme: Min personlige historie. Hvad Sydkorea er for et land. Hvad det er for kvinder. Og hvorfor de v\u00e6lger at give deres b\u00f8rn v\u00e6k. Kort sagt alt det, som f\u00f8r var et m\u00f8rkeland.\u201d<br><br><strong>\u201dDu startede med at lede efter din mor, men endte s\u00e5 et helt andet sted?\u201d<\/strong><br><br> \u201dJa, da jeg ikke kunne finde svarene p\u00e5 mine sp\u00f8rgsm\u00e5l hos min egen mor, s\u00f8gte jeg andre kvinder, jeg kunne sp\u00f8rge i stedet. Jeg fandt ud af, at der rundt omkring i Sydkorea eksisterer over 50 institutioner for ugifte, kvinder, hvor de opholder sig, mens de f\u00f8der deres b\u00f8rn og beslutter, om de vil adoptere dem v\u00e6k eller ej.\u201d<br><br> \u201dJeg bes\u00f8gte en del af dem, men de fleste af disse institutioner finansieres og drives af adoptionsselskaberne, s\u00e5 der kunne jeg ikke f\u00e5 lov til at komme ind og filme.\u201d<br><br> \u201dTil slut fandt jeg dog en institution, hvor jeg fik lov. Den ligger p\u00e5 Jeju Island \u2013 ogs\u00e5 kaldet Honeymoon Island \u2013 der er Sydkoreas svar p\u00e5 Hawaii, og hvor koreanerne tager hen p\u00e5 bryllupsrejse, s\u00e5 det er jo lidt paradoksalt.\u201d <br><br><strong>\u201dHvorfor gav de dig lov?\u201d<\/strong><br><br> \u201dDet skyldtes udelukkende, at jeg selv er adopteret. Ellers havde de ikke lukket mig ind. Samtidig tror jeg, at det var en ubevidst gevinst, at det var nogen, jeg ikke kendte i forvejen, som jeg endte med at sp\u00f8rge om disse ting. Fordi, at vi var fremmede, \u00e5bnede de sig p\u00e5 en anden m\u00e5de, og jeg fik ting at vide, jeg m\u00e5ske ikke ville have f\u00e5et at vide.\u201d<br><br><strong>\u201dDu endte med at flytte ind p\u00e5 institutionen og bo der permanent i en l\u00e6ngere periode. Hvad var det for en type kvinder, som du m\u00f8dte der?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dDet, som jeg oplevede, var disse meget unge, s\u00e5rbare kvinder. Nu er jeg ikke mor selv, men n\u00e5r man st\u00e5r alene og skal have et barn, s\u00e5 er man i den mest s\u00e5rbare position i sit liv.\u201d<br><br> \u201dHer er det voldsomt at h\u00f8re andre komme med deres mening om, hvad man skal g\u00f8re med sit barn. At h\u00f8re en, der er t\u00e6t p\u00e5 \u00e9n, og som har autoritet, der siger, at man ikke er v\u00e6rdig til at v\u00e6re, for\u00e6ldre, og at man derfor skal give sit barn bort. Det er virkelig h\u00e5rdt.\u201d<br><br> \u201dSamtidig st\u00e5r disse kvinder utrolig alene. I Sydkorea er det meget sv\u00e6rt at overleve som enkeltindivid uden familie. Man er rigtig meget i kraft af sin familie, og ens for\u00e6ldre har ofte meget st\u00e6rke holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert. Det er smukt, men meget voldsomt.\u201d<br><br><strong>\u201dDet ser man jo ogs\u00e5 flere eksempler p\u00e5 i filmen. Blandt andet et for\u00e6ldrepar, der tvinger deres datter til at overlade barnet til dem og i stedet lade som om, at hun er dets s\u00f8ster. Men de g\u00f8r det jo ikke, fordi de er onde.\u201d<\/strong><br><br> \u201dNej, de er ikke onde. Alle, b\u00e5de familierne og folk i systemet, har de bedste intentioner, p\u00e5 n\u00e6r dem, der tjener penge p\u00e5 internationale adoptioner. Men det betyder ikke, at der kommer et godt resultat ud af det.\u201d<br><br><strong>\u201dHvordan var det at bo p\u00e5 institutionen og f\u00e5 indblik i disse her ting?\u201d<\/strong><br><br> \u201dHele processen omkring filmen har v\u00e6ret som en rejse og et barometer. Jo mere, som du ved om et sted, jo mere ved du ogs\u00e5, hvad du har mistet.\u201d.<br><br> \u201dP\u00e5 institutionen oplevede jeg sydkoreanske m\u00f8dre sammen med deres b\u00f8rn. Det har jeg aldrig oplevet f\u00f8r, og ved at se p\u00e5 dem, gik det op for mig, at jeg jo ogs\u00e5 har en mor, og at hun er sydkoreansk. Selvf\u00f8lgelig har jeg altid rationelt vidst, at det var s\u00e5dan, men f\u00f8rst ved at se det i virkeligheden kunne jeg for alvor m\u00e6rke det.\u201d<br><br> \u201dSamtidig opdagede jeg ogs\u00e5, at selv om alle kommer med en forskellig historie, s\u00e5 er der ogs\u00e5 nogle overordnede f\u00e6llestr\u00e6k. P\u00e5 den m\u00e5de handler min film ogs\u00e5 om at g\u00f8re noget usynligt synligt. At beskrive noget, som ellers er dybt tabubelagt og noget, som man ikke taler om: Den afgrundsdybe sorg ved, at moderen og barnet ikke er sammen.\u201d<br><br><strong>\u201dI filmen er der en meget st\u00e6rk scene, hvor en af kvinderne netop har m\u00e5ttet sige farvel til sit barn og gr\u00e6dende g\u00e5r ind p\u00e5 sit v\u00e6relse. Her l\u00e6gger du kameraet fra dig, sl\u00e5r lyden fra, tr\u00e6der ind i billedet og g\u00e5r hen og l\u00e6gger armene om kvinden. Du holder op med at v\u00e6re den usynlige iagttager og fluen p\u00e5 v\u00e6ggen.\u201d<\/strong><br><br> \u201dJeg var aldrig fluen p\u00e5 v\u00e6ggen, snarere fluen midt i suppen. Og jeg t\u00e6nkte ikke over det i situationen, men handlede bare og gjorde det eneste, der var at g\u00f8re.\u201d<br><br> \u201dJeg synes, at man bliver n\u00f8dt til at tage ansvar, n\u00e5r man beskriver verden. Man er n\u00f8dt til at give noget af sig selv til verden og udvise gener\u00f8sitet for at udveksle liv og erfaringer.\u201d<br><br> \u201dNogle gange, mens jeg var p\u00e5 institutionen, var jeg mere b\u00f8rnepasser end instrukt\u00f8r. Kvinderne lukkede mig ind i deres liv, og lige fra starten oplevede jeg en fuldst\u00e6ndig umiddelbar forst\u00e5else og accept af mit projekt. P\u00e5 den m\u00e5de kom jeg til at indg\u00e5 i et meget specielt f\u00e6llesskab. P\u00e5 Jeju kom jeg til at st\u00e5 midt i den farezone, som jeg selv er resultatet af.\u201d<br><br><strong>\u201dDet er jo p\u00e5 mange m\u00e5der en trist film. Var det intentionen fra starten?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dNej, jeg gik ikke efter at lave en s\u00f8rgelig film. Hver gang, at jeg begyndte at filme en af disse kvinder, troede jeg p\u00e5, at hun ville ende med at beholde barnet, fordi hun sagde det. Jeg troede, at det var nok, men det var det ikke, s\u00e5 jeg f\u00f8ler lidt, at jeg kom til at \u00e5bne Pandoras \u00e6ske.\u201d<br><br><strong>\u201dEr du s\u00e5 kommet n\u00e6rmere de svar, som du ikke har kunnet f\u00e5 fra din egen mor?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dJa, jeg f\u00f8ler, at jeg har fundet ud af min personlige historie, og at jeg har m\u00f8dt min mor gennem alle disse kvinder.\u201d<br><br> \u201dDerfor er jeg ogs\u00e5 g\u00e5et meget personligt ind i det. \u00a0At holde fast i princippet om journalistisk armsl\u00e6ngde ville have v\u00e6ret at g\u00f8re vold mod projektet og mit \u00f8nske om at blive klogere og forst\u00e5, hvordan verden ser ud.\u201d<br><br><strong>\u201dNu er \u201dForget Me Not\u201d s\u00e5 blevet udtaget til CPH:DOX, hvor den skal vises tre gange i l\u00f8bet af festivallen. Hvad betyder udtagelsen for dig?<br> <\/strong><br> \u201dDet er selvf\u00f8lgelig virkelig gl\u00e6deligt, og jeg gl\u00e6der mig til at invitere min familie, mine venner og alle, der har arbejdet p\u00e5 filmen, ind og se den. For hvis der er \u00e9n ting, som man ikke kan lave selv, s\u00e5 er det en film. Jeg er taknemmelig for alle dem, der har hjulpet undervejs, og som har b\u00e5ret mig p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder gennem processen.\u201d<br><br><strong>\u201dHvad vil du gerne have, at publikum f\u00e5r ud af at se filmen?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dEn af de ting, som jeg har lyst til at give videre, er den m\u00e6rkelige fornemmelse af afsavn jeg har f\u00f8lt. Gennem projektet har jeg f\u00e5et bekr\u00e6ftet, at den er sand, og at den har sin berettigelse.\u201d<br><br> \u201dSamtidig vil jeg ogs\u00e5 gerne have, at filmen f\u00e5r folk til at t\u00e6nke over, hvem der f\u00e5r lov til at v\u00e6re for\u00e6ldre i vores verden. Hvis man for eksempel er for fattig eller fra et andet land, kan man s\u00e5 v\u00e6re en god for\u00e6ldre?\u201d<br><br> \u201dDer er jo rigtig mange ogs\u00e5 her i Danmark, der er blevet adopteret fra Sydkorea. Og det til trods for, at Sydkorea har den 12. eller 13. st\u00e6rkeste \u00f8konomi i verden, og at landet nu har en lavere f\u00f8dselsrate end Japan. Det burde ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt.\u201d<br><br> \u201dI den forbindelse synes jeg, at der er brug for, at Danmark tager et lovgivningsm\u00e6ssigt ansvar i forhold til disse b\u00f8rns historie, f\u00f8r de bliver adopteret bort. Er de for eksempel blevet stj\u00e5let? Eller er deres m\u00f8dre blev presset tl at adoptere dem v\u00e6k? Som det er nu, bygger adoptionerne p\u00e5 et tillidsprincip, hvor man stoler p\u00e5 afgiverlandet, og det synes jeg, er et problem.\u201d<br><br><strong>\u201dDet lyder n\u00e6sten som om, du ogs\u00e5 har en politisk agenda med filmen?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dDet har jeg m\u00e5ske ogs\u00e5, men udgangspunktet for min film er ikke politisk. Det er ikke der, jeg taler fra. Det, som dokumentarfilm kan, er at bygge vej ind i folks hjerter og skabe st\u00f8rre viden, forst\u00e5else og empati. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 min film. De f\u00f8lelser, den kortl\u00e6gger, er noget, som alle kan relatere til. P\u00e5 den m\u00e5de er det jo ikke rocket science.\u201d<br><br><strong>\u00a0\u201dDet var s\u00e5 din f\u00f8rste dokumentarfilm. Hvad skal der nu ske?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dNu har jeg lavet en film om sydkoreanske kvinder, men der er ogs\u00e5 nogle f\u00e6dre bag disse historier, der om muligt bliver skubbet endnu l\u00e6ngere ud i forhold til b\u00f8rnene. Derfor vil jeg gerne i min n\u00e6ste film unders\u00f8ge den sydkoreanske mand, for lige som kvinderne i Sydkorea m\u00e5 indordne sig kulturen og systemet, g\u00e6lder det samme for m\u00e6ndene.\u201d<br><br> \u201dJeg vil gerne lave en film, der handler om den n\u00e6sten ut\u00e6nkelige situation, at en voksen, sydkoreansk mand tager p\u00e5 en rejse, for at finde et mistet barn, der er blevet adopteret v\u00e6k.\u201d<br><br><strong>\u201dDet lyder som en stor udfordring at finde s\u00e5dan en mand?\u201d<br> <\/strong><br> \u201dHa ha, jamen derfor tror jeg heller ikke, at det skal v\u00e6re en dokumentar, men derimod en fiktiv historie\u201d ler Sun Hee, inden hun efter en lille kunstpause tilf\u00f8jer:<br><br> \u201dDet vigtigste er ikke, om det er fiktion eller ikke fiktion, men at det er noget, som jeg ikke kan lade v\u00e6re med at bruge tid p\u00e5.\u201d <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En snak med Filminstrukt\u00f8ren Sun Hee Engelstoft om hendes debutfilm \u201dForget Me Not\u201d, der har premiere p\u00e5 CPH:DOX. Et dybt&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2364,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,5,43,1],"tags":[],"class_list":["post-2365","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dansk","category-dokumentar","category-interview","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2365"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2366,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2365\/revisions\/2366"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2364"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}