{"id":2416,"date":"2019-05-02T12:49:57","date_gmt":"2019-05-02T12:49:57","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2416"},"modified":"2019-05-03T12:53:58","modified_gmt":"2019-05-03T12:53:58","slug":"filmanmeldelse-lazzaro-den-lykkelige-magisk-italiensk-realisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=2416","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Lazzaro den lykkelige \u2013 Magisk italiensk realisme"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der findes mange typer af store filmoplevelser. Nogle kommer i skikkelse af blockbusters som forrige uges kulminiation p\u00e5 Marvel Studios superheltefranchise \u201dAvengers Endgame\u201d \u2013 storsl\u00e5et og visuelt overd\u00e5dig, men ogs\u00e5 forudsigelig.

Og s\u00e5 er der film som italienske Alice Rohrwachers tredje film \u201dLazzaro den lykkelige\u201d. Et v\u00e6rk fyldt med magisk realisme, som ikke uden videre lader sig indfange, men som er lige s\u00e5 absurd, som den er sjov og tankev\u00e6kkende.

Mens Marvel-folkene n\u00e6ppe nogensinde kommer til at vinde priser i Cannes, er Rohrwacher allerede lidt af en filmlegende i det sydfranske. Hendes debutfilm \u201dHeavenly Body\u201d (2011) blev nomineret til Camera d\u2019Or prisen for \u00e5rets bedste debut. Hun vandt dog ikke, men hendes n\u00e6ste film \u201dMiraklerne\u201d (2014) blev nomineret til De Gyldne Palmer og endte med at nappe festivalens n\u00e6stmest prestigefyldte pris, juryens Grand Prix-pris. Endelig var \u201dLazzaro den lykkelige\u201d ogs\u00e5 nomineret til De Gyldne Palmer p\u00e5 sidste \u00e5rs festival, men vandt prisen for bedste drejebog.

Tre ud af tre og fuldt fortjent for \u201dLazzaro den lykkelige\u201d der ser stort p\u00e5 alle de store hv-sp\u00f8rgsm\u00e5l, som tilskuere ellers plejer at forvente at f\u00e5 besvaret. Men Alice Rohrwacher er ikke en, der sl\u00e5r om sig med svar p\u00e5 hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan. Faktisk er der ikke meget, der giver mening i filmen, f\u00f8r en scene midtvejs ryster tid og sted og efterlader fort\u00e6llingens verden lige s\u00e5 meningsl\u00f8s som f\u00f8r, men nu p\u00e5 en komplet anderledes og al for genkendelig m\u00e5de.

Til at begynde med tror vi, at der er tale om et traditionelt folkeeventyr fra 1900-tallet, hvor en ung mand synger serenader for sin elskede ude p\u00e5 landet ved nattetide \u2013 s\u00e5dan lidt a la Viscontis klassiker \u201dJorden sk\u00e6lver\u201d (1948).

Men lidt efter lidt bliver tingene mere uklare. For selv om personerne synes at leve i en anden tidsalder, er vi alligevel i nutiden med mobiltelefoner og hip hop.

Historien v\u00e6ver sig videre omkring 26 indbyggere i forskellige alder, der alle er proppet ind i et enkelt hus i tobaksplantagen med det symbolske navn Inviolata (ur\u00f8rlig). Her knokler de for Grevinde Alfonsina de Luna \u2013 en flok moderne stavnsbundne, der ikke er klar over, at de er det. H\u00e5rdest af alle knokler en blid, n\u00e6rmest barnlig enfoldig ung mand ved navn Lazzaro, der bev\u00e6ger sig omkring ved at l\u00e6ne sig forover med armene h\u00e6ngende ned langs siden.

Alle p\u00e5 Inviolata omfatter Lazzaro med en blanding af k\u00e6rlig tolerance og grov udnyttelse. Han knytter ogs\u00e5 en form for b\u00e5nd med grevindens fork\u00e6lede s\u00f8n Tancredi, som gennemf\u00f8rer en falsk kidnapning for at h\u00e6vne sig p\u00e5 sin mor. Det g\u00e5r selvf\u00f8lgelig galt, men mere af handlingen skal ikke r\u00f8bes her.

Lazzaro spilles overbevisende af debutanten Adriani Tardiolo, med dovent ansigtsudtryk, m\u00f8rkt kr\u00f8llet h\u00e5r og et stille, indf\u00f8lende smil, mens den fremragende franske fotograf Hel\u00e9ne Louvart s\u00f8rger for at binde realisme og fabel sammen. N\u00e5r hun lader kameraet glide hen over de t\u00f8rre marker omkring Inviolata, er det som om, hun udforsker overfladen p\u00e5 en fremmed planet \u2013 et helt landskab, der er misfarvet af tobak.

Rohrwacher giver sig god tid til at udfolde sin historie. Hun bruger over en time p\u00e5 at udforske livet p\u00e5 Inviolata, hvor filmen driver planl\u00f8st rundt tilsyneladende uden fokus eller retning. Men lad dig ikke narre. Planl\u00f8sheden l\u00e6gger mesterligt op til filmens anden halvdel, hvor Inviolata erstattes af mere byagtige omgivelser, og hvor \u00e9t undertrykkende, socialt hierarki erstatter et andet.

\u201dLazzaro den lykkelige\u201d er nok en fabel, men handler mindre om moral end om ironisk kl\u00e6dte menneskelige observationer, hvor Lazzaro fremst\u00e5r som en moderne Jesus-figur, der fors\u00f8ger at rette op p\u00e5 menneskenes fejl.

Alice Rohrwachers film om den hellige enfold er et ambiti\u00f8st v\u00e6rk, der minder om Felinis film \u201dLa Strada\u201d og \u201dGadepigen Cabirira\u201d, lige som der ogs\u00e5 er p\u00e5mindelser om Vittorio De Sicas \u201dMiraklet i Milano\u201d. En sp\u00e6ndende, udfordrende fabel, og en af \u00e5rets store filmoplevelser, som det nok er v\u00e6rd at bruge 128 minutter p\u00e5.

Lazzaro den lykkelige \u2013 128 minutter \u2013 Italien \u2013 Instrukt\u00f8r: Alice Rohrwacher \u2013 Medvirkende: Adriano Tardiolo, Agnese Graziani, Alba Rohrwacher, Tommaso Ragno, Nicoletta Braschi m.fl. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der findes mange typer af store filmoplevelser. Nogle kommer i skikkelse af blockbusters som forrige uges kulminiation p\u00e5 Marvel Studios…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2415,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,44,42,1],"tags":[],"class_list":["post-2416","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-drama","category-italien","category-socailt-drama","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2416","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2416"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2416\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2417,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2416\/revisions\/2417"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2415"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2416"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2416"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2416"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}