{"id":365,"date":"2014-10-20T21:35:37","date_gmt":"2014-10-20T21:35:37","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=365"},"modified":"2014-10-20T21:35:37","modified_gmt":"2014-10-20T21:35:37","slug":"filmanmeldelse-annabelle-dukkegyser-mangler-naervaer-og-uhygge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=365","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Annabelle – Dukkegyser mangler n\u00e6rv\u00e6r og uhygge"},"content":{"rendered":"

\"Annabelle\"<\/a><\/p>\n

\"3<\/a><\/p>\n

Jeg indr\u00f8mmer det gerne: Jeg bryder mig overhovedet ikke om dukker. Det har ikke noget at g\u00f8re med, at jeg er af hank\u00f8n, slet ikke. Men efter at have set \u201dChucky\u201d (1988) f\u00e5r synet af plasticdukker med deres evigt stirrende \u00f8jne det til at risle koldt ned af ryggen p\u00e5 mig.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de har dukker for l\u00e6ngst man\u00f8vreret sig h\u00f8jt op p\u00e5 listen over skr\u00e6mmende gyser-figurer. Og dukkefrygten udnyttes effektivt om end ikke specielt originalt i det nyeste skud p\u00e5 stammen af dukkegysere \u201dAnnabelle\u201d<\/p>\n

Den uhyggelige antikke k\u00e6mpedukke optr\u00e5dte allerede sidste \u00e5r i \u201dNattens d\u00e6moner\u201d (2013), men har her f\u00e5et sin egen preguel.<\/p>\n

Vi er i 1967, hvor \u00e6gteparret John og Mia Form venter deres f\u00f8rste barn. John giver Mia en gammel dukke, som hun har v\u00e6ret p\u00e5 udkig efter \u2013 stor fejl – og hun falder pladask for den og s\u00e6tter den p\u00e5 hylden i b\u00f8rnev\u00e6relset med resten af sin dukkesamling \u2013 fejl igen.<\/p>\n

Kort efter bliver John og Mias naboer brutalt dr\u00e6bt af to galninge fra en satankult. De fors\u00f8ger ogs\u00e5 at dr\u00e6be John og Mia, som dog overlever. Men en dr\u00e5be blod fra den ene af galningene rammer dukken, og snart begynder der at ske mystiske og skr\u00e6mmende ting: TV\u2019er slukker af sig selv, symaskiner, begynder sat k\u00f8re, gyngestole gynger og komfuret selvant\u00e6nder. Og Mia f\u00e5r fornemmelsen af, at dukken er begyndt at r\u00f8re p\u00e5 sig, n\u00e5r hun kigger den anden vej.<\/p>\n

Til sidst v\u00e6lger \u00e6gteparret at flytte, men dukken \u2013 og dermed ondskaben \u2013 flytter selvf\u00f8lgelig med. Mia finder omsider ud af, at dukken er ond, og at den er besat af en d\u00e6mon, der ikke helmer, f\u00f8r den har overtaget hendes datters sj\u00e6l.<\/p>\n

Som sagt ikke nogen videre original historie og et manuskript, der fuldst\u00e6ndig ublu l\u00e5ner fra en bred vifte af klassiske gyserfilm. Der er s\u00e5ledes klare henvisninger til Roman Polanskis mesterv\u00e6rk \u201dRosemarys Baby\u201d (1968), til Eksorsisten (1973) og \u201dChucky\u201d for bare at n\u00e6vne de mest \u00e5benlyse.<\/p>\n

Nu er det imidlertid ikke forbudt at lade sig inspirere, og det ligger n\u00e6sten i gyserfilms natur, at de skal plagiere, s\u00e5 vi kan genkende de traditionelle skr\u00e6mmebilleder og gyse.<\/p>\n

Samtidig g\u00e5r instrukt\u00f8ren John R. Leonetti ogs\u00e5 sine egne veje. Han er s\u00e5ledes ikke bange for at lade sine monstre optr\u00e6de om dagen eller forlade huset, og underminerer dermed effektivt to af de traditionelle tryghedszoner i gysergenren.<\/p>\n

Navnet Mia Form er klart en hentydning til skuespillerinden Mia Farrow, der jo spillede hovedrollen I \u201cRosemarys Baby\u201d. Annabella Wallis g\u00f8r da ogs\u00e5 en h\u00e6derlig indsats som Mia, selv om hun ikke helt har Farrows format og f\u00f8lelsesregister at spille p\u00e5.<\/p>\n

Trods alt dette og et par gode gys undervejs er \u201cAnnabelle\u201d ikke for alvor skr\u00e6mmende. Har man set filmens trailer, har man allerede set de fleste uhyggelige scener. Det g\u00f8r det heller ikke bedre, at kammeraet har en tendens til at afsl\u00f8re, n\u00e5r det skal til at v\u00e6re rigtig skr\u00e6mmende.<\/p>\n

Alligevel m\u00e5tte jeg lige tjekke mit sovev\u00e6relse for skjulte dukker, da jeg kom hjem. Man kan jo aldrig vide.<\/p>\n

Annabelle \u2013 99 minutter \u2013 USA \u2013 Instrukt\u00f8r: John R. Leonetti \u2013 Medvirkende: Annabelle Wallis; Ward Horton, Tony Amendola, Alfre Woodard m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg indr\u00f8mmer det gerne: Jeg bryder mig overhovedet ikke om dukker. Det har ikke noget at g\u00f8re med, at jeg…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":364,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-365","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=365"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":366,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions\/366"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/364"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}