S\u00e5 passerede vi \u00e5rsskiftet og har haft de sidste biograftpremierer i 2025. Et gyldent film\u00e5r er slut, med forbavsende mange fremragende b\u00e5de danske og udenlandske film.<\/p>\n\n\n\n
Traditionen tro vil jeg derfor omtale en r\u00e6kke film, der alle fik topkarakter og seks popcorn p\u00e5 bloggen i 2025. Hele otte v\u00e6rker der alle beviser, hvor magisk, bev\u00e6gende og livsbekr\u00e6ftende det kan v\u00e6re at sidde i biografs\u00e6det. Otte v\u00e6rker, der understreger hvor fantastisk et medie film er. Og otte v\u00e6rker som alle, der elsker film, ikke b\u00f8r snyde sig selv for.<\/p>\n\n\n\n
EMILIA PEREZ PIGEN MED N\u00c5LEN<\/strong> DR\u00d8MME<\/strong> VI HAR STADIG I MORGEN HJEM K\u00c6RE HJEM<\/strong> TERNET NINJA 3 BOB TREVINO LIKES IT<\/strong> S\u00e5 passerede vi \u00e5rsskiftet og har haft de sidste biograftpremierer i 2025. Et gyldent film\u00e5r er slut, med forbavsende mange…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4872,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[51,1],"tags":[],"class_list":["post-5099","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-aarets-bedste-film","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5099","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5099"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5099\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5103,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5099\/revisions\/5103"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4872"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5099"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5099"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5099"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
<\/strong>Forestil dig en afstumpet mexicansk narkokartelboss, der parterer sine fjender og serverer stykkerne som hundemad, men som dr\u00f8mmer om at skifte k\u00f8n og blive kvinde. Og forestil dig dette fortalt som en musical. De fleste filmselskaber og instrukt\u00f8rer ville nok l\u00f8be skrigende v\u00e6k fra s\u00e5dan en id\u00e9. Men ikke den franske instrukt\u00f8r Jacques Audiard, som var modig nok til at vove sig ind i all disse umuligheder. Resultatet er en film s\u00e5 overd\u00e5dig og underholdende, at dens skaml\u00f8se mod til at g\u00e5 nye veje kun overg\u00e5s af dens krystalklare pr\u00e6mis om, at vi mennesker altid har et valg og muligheden for at forandre os til den, vi virkelig er. Zoe Salda\u00f1a er fantastisk som overstresset men underp\u00e5sk\u00f8nnet advokat. Men er Salda\u00f1a fantastis,k er spanskf\u00f8dte Karla Sofi\u00e1 Gascon intet mindre end eminent som gangsterchefen Manitas\/den k\u00f8nsskifteopererede Emilia. Gascon er transk\u00f8nnet og blev selv k\u00f8nsskifteopereret i 2018. Hun balancerer p\u00e5 enest\u00e5ende vis b\u00e5de Manitas brutalitet og smerte og Emilias feminine s\u00f8dme s\u00e5 alle f\u00f8lelser kan afl\u00e6ses i den skiftende krop. En fantastisk start p\u00e5 film\u00e5ret 2025.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4636<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
Man kan roligt sige, at Magnus von Horns nye film \u201dPigen med n\u00e5len\u201d skyllede ind over de danske biografsale p\u00e5 en brusende tidevandsb\u00f8lge af omtale. Lige fra verdenspremieren p\u00e5 sidste \u00e5rs Cannes Filmfestival til Oscar-nomineringen f\u00e5 dagen inden premieren i Danmark. P\u00e5 samme m\u00e5de f\u00f8lte man sig ramt af en b\u00f8lge p\u00e5 alle sanser og slynget rundt, n\u00e5r man s\u00e5 filmen. \u201dPigen og n\u00e5len\u201d er ikke bare totalt kompromisl\u00f8s i sin fort\u00e6lling. Den er en overd\u00e5dig visuel sort\/hvid \u00e5benbaring, der kaster tilskueren 100 \u00e5r tilbage i tiden til en stumfilms\u00e6stetik, der er en blanding af Murnaus \u201dNosferatu\u201d (1922) og Robert Wienes \u201dDr. Caligaris Kabinet\u201d (1920). Rendyrket tysk neo-ekspressionisme. \u201dPigen og n\u00e5len\u201d bygger l\u00f8st p\u00e5 den autentiske historie om Dagmar Overbye, der drev et undergrundsadoptionsbureau, men i virkeligheden kvalte b\u00f8rnene og smed dem i kloakken eller br\u00e6ndte dem i kakkelovnen. Pigen med n\u00e5len kunne nydes for sin vidunderlige sort\/hvide billedside og fantastiske scenografi. Magnus von Horns st\u00f8rste genistreg er dog, at han har sat Danmarks m\u00e5ske to st\u00e6rkeste skuespillerinder \u2013 Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm \u2013 op imod hinanden som to tidevandsb\u00f8lger, der brydes mod hverandre. Trods mange fors\u00f8g kom der ikke en bedre dansk film i 2025.
L\u00e6s anmeldelsen her https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4645<\/a><\/strong>
FLOW<\/strong>
En sj\u00e6lden gang imellem oplever man en film, der lige fra f\u00f8rste sekund fanger \u00e9n ind og samtidig fuldst\u00e6ndig fortryller \u00e9n med sin originale fort\u00e6lling og sin fantastiske visualitet. Den lettiske instrukt\u00f8r Gints Zilbalodis nye animationsfilm \u201dFlow\u201d er en af den slags film. \u00c5bningsscenen varer over fire minutter, og allerede p\u00e5 dette tidspunkt, er man selv uhj\u00e6lpeligt blevet suget ind i historien og fuldst\u00e6ndig forgabt i animationens dybde og detailrigdom. Det er historien om en navnl\u00f8s kat, der bor i en skov, som oversv\u00f8mmes af en n\u00e6rmest bibelsk flodb\u00f8lge. Og en n\u00e6rmest Noad Ark-agtig fort\u00e6lling om, hvordan katten derefter driver omkring i en b\u00e5d med et flodsvin, en lemur, en labrador, en sekret\u00e6rfugl og resten af hundekoblet. Det er en af filmens mange fortryllelser, at den umiddelbart kan forst\u00e5s og fortolkes af b\u00e5de store og sm\u00e5 \u2013 uanset af den er ordl\u00f8s bortset fra naturens egne og dyrenes lyde. Det er sj\u00e6ldent at opleve en animationsfilm i spillefilmsl\u00e6ngde helt uden ord og s\u00e5 smuk visuelt som denne. S\u00e5 hvis man kun orkede at se \u00e9n animationsfilm i 2025, var det denne her, du skulle se.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4745<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
Den norske instrukt\u00f8r Dag Johan Haugeruds film Dr\u00f8mme vandt ikke bare Guldbj\u00f8rnen ved Berlinalen 2025. Filmen om den unde 17-\u00e5rige Johannes forelskelse i sin franskl\u00e6rer Johan er en af de fineste og mest n\u00e6nsomme beskrivelser af den f\u00f8rste forelskelse i et andet menneske i alle dets faser, jeg nogen sinde har set p\u00e5 film: Det totale fokus, hvor hver lyd, bev\u00e6gelse og ber\u00f8ring st\u00e5r n\u00e6sten supernaturalistisk klart; Forventningens gl\u00e6de, der p\u00e5 smukkeste vis illustreres, da kameraet f\u00f8lger Johannes ord og tanker gennem byens skiftende kvarterer p\u00e5 vej mod Johannas lejlighed; Og beruselsen over bare at se et glimt p\u00e5 afstand af objektet for sine f\u00f8lelser. Hovedpersonen spilles med stor overbevisning og indlevelse af Ella \u00d8verbye. Og selv om \u201dDr\u00f8mme\u201d er en klassisk snakkefilm, skal ordet her forst\u00e5s i den mest positive betydning. Som var det en Richard Linklater produktion, f\u00e5r man aldrig nok af at h\u00f8re Johanne fort\u00e6ller om sit liv. Man forlod selv biografen forelsket. Og min egen 17-\u00e5rige datter, der ellers ikke lige s\u00e5dan lader sig imponere, udbr\u00f8d spontant \u201dDet var en virkelig god film\u201d. St\u00f8rre ros kunne den ikke f\u00e5.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4776<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
<\/strong>En italiensk kvinde v\u00e5gner ved siden af sin mand. Hun siger im\u00f8dekommende \u201dBuongiorno\u201d (godmorgen), hvorefter han vender sig i sengen og sl\u00e5r hende h\u00e5rdt uden et ord.Derefter svulmer romantiske 40\u2019er-toner ud over l\u00e6rredet, mens Delia st\u00e5r op for at starte sin dag. For hende er voldelige overgreb tilsyneladende lige s\u00e5 fast en del af hverdagens rutiner, som at b\u00f8rste sit h\u00e5r eller kl\u00e6de sig p\u00e5 for at g\u00e5 p\u00e5 arbejde. S\u00e5dan starter Paola Cortellesis instrukt\u00f8rdebut, der blev en af \u00e5rets mest mindev\u00e6rdige oplevelser. Filmens skarpe og smukke sort\/hvid billedside minder om klassisk neorealisme. Men i stedet bruger Cortellesis humoren til at skabe et billedsk\u00f8nt, morsomt, feministisk drama. P\u00e5 samme m\u00e5de er en scene mellem Delia og ungdomsk\u00e6resten Nino, hvor de sammen deler noget chokolade og viser hinanden deres chokoladed\u00e6kkede tandsmil, n\u00e6sten Chaplinsk poesi. \u201dVi har stadig i morgen\u201d \u00e9r en k\u00e6rlighedshistorie, men snarere end romantisk k\u00e6rlighed handler den om en mors k\u00e6rlighed til sin datter. Bl\u00e6ndende spillet af instrukt\u00f8ren selv i den altb\u00e6rende hovedrolle. Tilsammen g\u00f8r disse ingredienser \u201dVi har stadig i morgen\u201d til et lifligt smagende, italiensk mesterv\u00e6rk.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4852<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
Jeg elsker Frelle Petersens film. S\u00e5 enkelt kan det siges. Den s\u00f8nderjyske instrukt\u00f8r evner som f\u00e5 at skabe langsomhed og dybde \u2013 og en inderlig trov\u00e6rdighed, som var det i virkeligheden dokumentarfilm han lavede med tilskuerne som fluer p\u00e5 v\u00e6ggen. Efter \u201dOnkel\u201d (2019) og \u201dResten af livet\u201d (2022) fuldender Frelle Petersen sin s\u00f8nderjyske triologi med et mesterligt portr\u00e6t af, hvordan det er at v\u00e6re gammel \u2013 og hvordan det er at skulle tage sig af vores gamle p\u00e5 en v\u00e6rdig m\u00e5de. Her bliver hovedpersonen Sofie voldsomt udfordret. Hun er enlig mor efter en skilsmisse og gymnastiktr\u00e6ner for blandt andet sin datter, da hun begynder sit nye job som kommunal hjemmehj\u00e6lper. Hovedrollen spilles suver\u00e6nt og med stor indf\u00f8lelse af Jette S\u00f8ndergaard, der n\u00e6rmest m\u00e5 opfattes som Frelle Petersens hofskuespiller. \u201dHjem k\u00e6re hjem\u201d fremstiller en verden, som alle, der har v\u00e6ret i kontakt med hjemmeplejen, vil kunne genkende. Derfor burde den ogs\u00e5 indg\u00e5 som fast pensum for alle, der uddanner sig til hjemmehj\u00e6lper, og for de politikere om myndighedspersoner, der med deres beslutninger tager v\u00e6rdigheden fra de \u00e6ldre og arbejdsgl\u00e6den og omsorgen fra dem, der arbejder i faget.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4876<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
<\/strong>Hold da k\u00e6ft, hvor er det godt \u2013 #AskeOgOnkelStewartStyrerHashtagMeToo! \u201dTernet Ninja 3\u201d er en bedrift p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der, at man med det samme burde rejse en statue af Anders Matthesen med Onkel Stewart ved siden af og Aske og Ternet Ninja spadserende foran. Det er egentlig vildt, at nogle af de bedst s\u00e6lgende danske biograffilm nogensinde, er tre animationsfilm om en teenager og hans h\u00e6vngerrige ninjadukke, leveret i et sprog, der sender et stor klat mudder lige op i ansigtet p\u00e5 MeToo-b\u00f8lgen. I al respekt naturligvis, for Matthesen kan kunsten at levere selvironi p\u00e5 mest sorte og uds\u00f8gte vis. Han ryster ikke det mindste p\u00e5 h\u00e5nden, men leverer en tredje og afsluttende film, der runder historien perfekt af. Og som lagt sammen med de to f\u00f8rste film g\u00f8r Ternet Ninja til et sprudlende mesterv\u00e6rk i dansk filmhistorie. Med personer, der st\u00e5r skarpere end i mange ikke-animerede film. Og med en humor, der er s\u00e5 veltoneret og velkoreograferet, at den rent faktisk \u00e9r sjov og f\u00e5r \u00e9n til at grine \u2013 og p\u00e5 den m\u00e5de giver de fleste danske komedier totalt baghjul.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=4950<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
Ind imellem oplever man en skuespiller, der ikke styres af den s\u00f8mmelighed, som normalt kontrollerer selv de bedste. Hvor f\u00f8lelserne ikke holdes i skak, men flyder frit og ut\u00e6mmet ud over siderne. S\u00e5dan er det med Barbie Ferreira i Tracey Laymons \u201dBob Trevino Likes it\u201d lige fra f\u00f8rste scene og billede. Hovedpersonen Lily er endt som en k\u00e6mpe pleaser. Hendes d\u00f8rm\u00e5tte-attitude er resultatet af et helt livs svigt fra hendes far Bob. En fuldblods narcissist, som konstant minder hende om, hvordan hun har \u00f8delagt hans liv ved at blive f\u00f8dt. Da Lillys far afsk\u00e6rer forbindelsen, skriver hun i desperation til en Facebook-profil uden billede, som hun tror, er hans. Det viser sig dog at v\u00e6re en anden Bob Trevino. Men Lily fors\u00e6tter kontakten, fordi hun h\u00e5ber, at denne anden Bob kan v\u00e6re en slags far for hende. Den nye Bob er da ogs\u00e5 hj\u00e6lpsom og st\u00f8ttende p\u00e5 en m\u00e5de, Lilly aldrig har oplevet f\u00f8r. Han har dog sine egne d\u00e6moner, idet hans kone og han begge fors\u00f8ger at komme over deres s\u00f8ns d\u00f8d. Langsomt udvikler der sig et venskab mellem de to. Mens de stille og roligt bryder hinandens forsvarsv\u00e6rker ned, g\u00f8r filmen det samme med vores. Man gr\u00e6der, n\u00e5r Lily g\u00f8r. Og man g\u00e5r ud af biografen med smil i hjertet og Bob\u2019s ord i baghovedet: \u201dVi er alle g\u00e5et lidt itu. Men du skal nok klare det\u201d.
L\u00e6s anmeldelsen her: https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=5002<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"