{"id":517,"date":"2015-02-07T19:24:25","date_gmt":"2015-02-07T19:24:25","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=517"},"modified":"2015-02-20T06:26:32","modified_gmt":"2015-02-20T06:26:32","slug":"berlinalen-dag-3-feminale","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=517","title":{"rendered":"Berlinalen dag 3 – Feminale?"},"content":{"rendered":"

\"Berlinale<\/a><\/span><\/p>\n

\u201cEr vi virkelig s\u00e5dan?\u201d<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let melder sig, da jeg st\u00e5r og kigger p\u00e5\u00a0 mit ansigt i badev\u00e6relselsspejlet. Ja faktisk\u00a0 har det tr\u00e6ngt sig mere og mere p\u00e5, siden at Berlinalen startede i torsdags.<\/p>\n

\u201eVi\u201c er os m\u00e6nd. For er der en ting, som filmene i festivalens hovedkonkurrence har sl\u00e5et fast, s\u00e5\u00a0 er det, at vi m\u00e6nd er en laverest\u00e6nde, primitiv race, der udnytter vores kvinder b\u00e5de emotionelt, seksuelt og parforholdsm\u00e6ssigt. Vi er frav\u00e6rende, vattede, umodne og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt afstumpede individer, der t\u00e6nker med vedh\u00e6nget under b\u00e6ltestedet (det meste af tiden) og efterlader kvinderne med smerten og besv\u00e6ret. Kort sagt nogle v\u00e6rdil\u00f8se svin.<\/p>\n

M\u00f8nsteret har v\u00e6ret ens i seks af de syv film, der indtil nu har v\u00e6ret vist i Berlinalens hovedkonkurrence. Vi har set kvinder efterladt af m\u00e6nd midt i den iskolde polarnat eller klare sig selv gennem \u00f8rkenen. Vi har set m\u00e6nd tr\u00e6kke sig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ind i deres skal. M\u00e6nd der g\u00f8r deres k\u00e6rester gravide og stikker af. Liderlige m\u00e6nd, der savlende forgriber sig p\u00e5\u00a0 stuepiger,\u00a0 og m\u00e6nd der tr\u00e6kker piger ind i kriminalitet.<\/p>\n

Kort sagt ikke noget flaterende billede. Ja, faktisk fatter man ikke, n\u00e5r man har set disse film, hvorfor kvinder overhovedet vil have noget at g\u00f8re med os m\u00e6nd.<\/p>\n

Det er som om, at Berlinalen 2015 har accelereret de senere \u00e5rs tendens mod mere woman-power i konkurrencefilmene og nu er blevet en fuldtonet Feminale \u2013 et kulturelt feministisk korstog midt i den tyske hovedstad.\u00a0 Og vel at m\u00e6rke den oprindelige feminisme, der hylder kvindens potentiale og magt, og ikke den nye forkl\u00e6dte feminisme, der h\u00e6vder at k\u00e6mpe for begge k\u00f8ns ligestilling, men stadig g\u00f8r det under et k\u00f8nnet varem\u00e6rke.<\/p>\n

Og mens filmene i hovedkonkurrencen flyder over med utiltalende m\u00e6nd, er de samtidig fyldt med resourcest\u00e6rke kvinder, der form\u00e5r at rejse sig b\u00e5de mentalt og fysisk under de mest tr\u00f8stesl\u00f8se og ekstreme forhold.<\/p>\n

Kvinder der st\u00f8tter hinanden, kvinder der viser sigt sagtens at kunne st\u00e5\u00a0 selv \u2013 ja faktisk st\u00e5r\u00a0 bedre alene end med m\u00e6ndenes hj\u00e6lp, og\u00a0 som finder styrken, selv n\u00e5r m\u00e6ndene har mistet deres, og det ser sortest ud.<\/p>\n

Misforst\u00e5\u00a0 mig nu ikke. Jeg er ikke ude i noget anti-feministisk korstog her, selv om det er tankev\u00e6kkende, at m\u00e6nd ikke verbalt har et begreb, der svarer til feminisme. Hvem har s\u00e5ledes nogen sinde h\u00f8rt om maskulisnime? Nej vel.<\/p>\n

Nej, her p\u00e5\u00a0 Berlinalens tredje dag konstaterer jeg blot, som det observante, journalistiske \u00f8jenvidne, jeg nu engang er, at Berlinalen helt klart er blevet k\u00f8nnet.<\/p>\n

Man kan sp\u00f8rge, hvorfor det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at tr\u00e6kke k\u00f8nsdifferencerne s\u00e5\u00a0 skarpt og s\u00e5\u00a0 ensidigt op? Hvad er det for en politisk eller samfundm\u00e6ssig morale, som Berlinalen gerne vil s\u00e6tte en tyk r\u00f8d streg under?<\/p>\n

Samtidig er det tankev\u00e6kkende, at den eneste film i hovedkonkurrencen, der indtil videre bryder dette m\u00f8nster, er den iranske instrukt\u00f8r Jafar Panahi\u2019s\u00a0 \u201eTaxa\u201c. Godt nok afbilder den et samfund, hvor kvinder rangeres lavere end m\u00e6nd, og m\u00e5\u00a0 g\u00e5\u00a0 tild\u00e6kket offentligt, men den er f\u00f8rst og fremmest en kritik af et styre, der hverken tillader m\u00e6nd eller kvinder at ytre sig frit.<\/p>\n

Og igen sp\u00f8rger jeg mig selv: \u201eEr vi virkelig s\u00e5dan?\u201c<\/p>\n

\"Berlinale<\/a>
\n<\/span><\/p>\n

\"5<\/a><\/strong><\/span><\/span><\/p>\n

VICTORIA<\/p>\n

Yes yes yes, det er s\u00e5dan, at en film skal laves.<\/p>\n

\u00c5rets syvendefilm i Berlinalens hovedkonkurrence er simpelt hen indbegrebet af, hvorfor man ser film. Et moderne film-noir drama gennem Berlin, filmet stort set i realtid.<\/p>\n

Den unge spanske kvinde Victoria er \u00a0flyttet fra Madrid til Berlin. Her arbejder hun i en cafe om dagen og danser sig gennem natten. En nat, da hun er p\u00e5 \u00a0vej hjem, m\u00f8der hun fire j\u00e6vnaldrende venner uden for en klub, der hurtigt pr\u00e6senterer sig som Sonne, Boxer, Blinker og Fuss. Victoria h\u00e6gter sig p\u00e5 \u00a0dem, og efter at have scoret nogle \u00f8l i en kiosk hygger de videre p\u00e5 \u00a0et n\u00e6rliggende tag. Alt er idyl, selv om Boxer fort\u00e6ller, at han har v\u00e6ret i f\u00e6ngsel, og Blinker har hugget pizza-scootere. Victoria og Sonne falder for hinanden og han tilbyder at f\u00f8lge hende hen til cafeen, som hun skal lukke op senere.<\/p>\n

Her er det s\u00e5, at filmen for alvor begynder at tage fart. Sonnes venner dukker \u00a0op ved cafeen, og nu er stemningen mere stresset. Boxer skylder nemlig en fyr fra f\u00e6ngslet en tjeneste, og de andre tager med for at hj\u00e6lpe ham. Da den ene af dem imidlertid er for fuld til at hj\u00e6lpe, beslutter Victoria sig for at overtage rollen som chauff\u00f8r.<\/p>\n

Man r\u00f8ber nok ikke for meget ved at fort\u00e6lle, at \u201etjenesten\u201c ikke handler om velg\u00f8renhedsarbejde, og at firkl\u00f8veret snart er derude, hvor de ikke kan bunde. Det, der skulle v\u00e6re et hurtigt lille job, bliver \u00a0til en h\u00e6sbl\u00e6sende flugt gennem byen, der forandrer den lille vennegruppe for altid.<\/p>\n

Trods en spilletid p\u00e5 \u00a0140 minutter er Sebastian Schippers film en b\u00e5de intelligent og stramt komponeret historie, der giver sig til til at bygge sit drama op, s\u00e5 \u00a0vi virkelig f\u00f8ler, at vi kender personerne og lever os med i begivenhederne lige fra f\u00f8rste sekund.<\/p>\n

Netop denne viden om, at vi har at g\u00f8re med helt almindelige unge mennesker, giver filmen en hel s\u00e6rlig styrke og trov\u00e6rdighed.<\/p>\n

Det h\u00e5ndholdte kamera forst\u00e6rker f\u00f8lelsen af at v\u00e6re til stede i et virkeligt drama \u2013 og ikke bare p\u00e5 \u00a0afstand, men i \u00f8jenh\u00f8jde med personerne, s\u00e5 \u00a0man har et foresteh\u00e5nds indblik i alle de forskellige stemnings- og forlelsesskift. Og samtidig s\u00f8rger den h\u00e5ndholdte stil for en dynamisk billedside og for, at filmens handling p\u00e5 n\u00e6r et par enkelte sekvenser, f\u00f8les som realtid.<\/p>\n

Alt dette ville dog ikke have nyttet meget, hvis ikke at de fem hovedrolleindehavere leverede en 120 procents overbevisende pr\u00e6sentation. Sj\u00e6ldent har man set nogen i den grad g\u00e5 i et med deres roller, s\u00e5 \u00a0man meget af tiden har fornemmelsen af at iagttage virkelige mennesker og ikke skuespillere.<\/p>\n

Og ingen imponerer mere end den 29-\u00e5rige spanske skuespillerinde Laia Costa, der ikke har nogen som helst problemer med at illudere 5-8 \u00e5r yngre. Hun spiller Victoria med en indlevelse og fornemmelse for figurens f\u00f8lelsesskift og tonering, som nok kun en Trine Dyrholm ville kunne have gjort det tilsvarende, hvis filmen havde v\u00e6ret dansk.<\/p>\n

\u201eVictoria\u201c er p\u00e5 \u00a0alle m\u00e5der en perfekt film.<\/p>\n

Victoria \u2013 140 minutter \u00a0\u2013 Tyskland \u2013 Instrukt\u00f8r : Sebastian Schipper \u2013 Medvirkende: Laia Costa, Frederick Lau, Franz Rogowski, Burak Yigit, Max Mauff m.fl.<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201cEr vi virkelig s\u00e5dan?\u201d Sp\u00f8rgsm\u00e5let melder sig, da jeg st\u00e5r og kigger p\u00e5\u00a0 mit ansigt i badev\u00e6relselsspejlet. Ja faktisk\u00a0 har…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":514,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-517","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/517","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=517"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/517\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":584,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/517\/revisions\/584"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/514"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=517"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=517"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=517"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}